Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Vedr. Årsmærker

Årsmærkerne er bestilt og så snart de kommer i klubben, vil vi gøre opmærksom på det via nyhedsbrev og opslag på hjemmesiden.

Informationer fra DGU

Sekretariatet har på det seneste modtaget informationer fra DGU som vi mener vedrører medlemmerne. De kan læses her.


Nyt DGU kort til alle golfspillere

4. februar 2015
Ref:

Dansk Golf Union har fået ny hovedsponsor. Det betyder blandt andet, at alle golfspillere i 2015 skal have et nyt DGU-kort.

De nye DGU-kort sendes direkte ud til golfspillerne på deres hjemmeadresser fra den 16. til den 20. marts. De nye kort skal ikke længere aktiveres, før de kan tages i brug.

 

Opdatering af adresser

Forud for udsendelsen af DGU-kort er det vigtigt, at alle golfklubber opdaterer adresser på deres golfspillere. Vi beder venligst om, at dette er gjort senest 15. februar 2015.

For at sikre det bedste udtræk og datagrundlag, er det nødvendigt at der bliver lukket for bestilling af DGU-kort i en periode. Der vil derfor være lukket for bestilling af alle typer DGU-kort fra mandag den 16. februar 2015 indtil de nye kort er klar til udsendelse.

Breve, som Dansk Golf Union får retur fra postvæsenet pga. forkert adresse eller lignende, vil blive samlet og sendt til golfklubben, som herefter selv har ansvaret for at distribuere dem til medlemmerne. Dette er i lighed med den normale procedure for udsendelse af DGU-kort til nye golfspillere, som vi genoptager efter masseudsendelsen.


Dansk Golf husstandsomdeles igen

15. januar 2015
Ref:

Dansk Golf Union har besluttet at udsende Dansk Golf direkte til den enkelte golfspiller frem for at sende ud til afhentning i klubberne.

 

Det er en beslutning, som DGU glæder sig over, da det er målet at magasinet også fremover både skal underholde, og være én af golfspillernes primære kilder til nyttig viden om klubberne, baner, spillere, udstyr, regler, miljø, rejsemål og meget mere fra golfsportens verden.

 

Valget sker på baggrund af Post Danmarks mulighed for at udsende magasinet til en langt lavere pris end det var tilfældet i 2012, da det på det tidspunkt blev besluttet at omlægge distributionen på grund af stærkt stigende portopriser.

 

Medlemsbasen

Det er derfor vigtigt, at klubberne sikrer, at medlemsregistret er opdateret med kun én person markeret som husstandsmodtager per familie, så vi undgår at dobbelt-udsende til medlemmerne.

Klubben bedes især være opmærksom på medlemmer oprettet efter 2012, og at klubbens passive medlemmer ikke står krydset af som husstandsmodtager.

 

Fremover vil alle klubber, som standard, få tilsendt 3 eksemplarer til eget brug. Ønskes et andet antal bedes dette meddelt på info@dgu.org.

 

Der trækkes data fra medlemsbasen til brug for udsendelse første gang midt februar 2015.

 

Dansk Golf vil udkomme 6 gange over året fordelt fra marts til november.

 

Køb billetter til Made in Denmark med rabat

Svendborg Golf Klub er blevet ambassadør klub for Made in Denmark. Det betyder at vi kan tilbyde medlemmer af Svendborg Golf Klub at købe partout billetter til kr. 500,- inden den 2 marts. Billetterne skal bestilles i sekretariatet hos Emil på en@svendborg-golf.dk – bestillinger modtages KUN via mail.

Støt Svendborg Golf Klub – og spar penge på din elregning!

Svendborg Golf Klub har indgået et samarbejde med Energi Fyn om FynskSupportEl. Det betyder, at du kan hjælpe klubben økonomisk, og uden at det koster dig noget.

 

Aftalen går ud på, at for hver kWh der bruges i din husstand, giver Energi Fyn 2 øre til Svendborg Golf Klub. (Dette er også muligt, hvis du bor i lejebolig). Din elregning bliver ikke større – Energi Fyn betaler!

 

Hvis du tilmelder dig FynskSupportEl, er du med til at gøre en forskel for Svendborg Golf Klub samtidig med, at du sparer penge på din elregning. FynskSupportEl følger prisudviklingen på elmarkedet, så du er altid sikret den aktuelle markedspris. En gennemsnitlig husstand vil typisk kunne spare 150-200 kroner årligt på elregningen med FynskSupportEl.

 

Måske synes du, at 2 øre ikke lyder af meget – men er vi mange nok, kan det alligevel nå at blive til en del penge. I februar 2014 udbetalte Energi Fyn i alt 750.000 kroner til de fynske klubber for deres indsats i 2013. Den klub som havde tjent flest penge modtog ca. 32.000 kr. Så vi skal have så mange som muligt til at skaffe penge til Svendborg Golf Klub.
Skynd dig at tilmelde dig FynskSupportEl. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig på www.supportel.dk eller på kontoret i golfklubben, så ordner Energi Fyn resten. Selvom du allerede er kunde hos Energi Fyn, er din tilmelding stadig nødvendig, for at du kan støtte Svendborg Golf Klub. Husk at det ikke koster dig noget, da Energi Fyn betaler.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Emil Nutzhorn, sekretariatschef på tlf.: 62 22 40 77 eller e-mail: en@svendborg-golf.dk

Vi vil gerne bruge pengene fra FynskSupportEl til at optimere klublokalet, så det kan bruges til klubmatcher samt mødelokale for udvalg. Vi vil også gerne kunne udleje lokalet til eksterne firmaer. Derudover er det vores ønske at skabe en hyggelig atmosfære i lokalet til glæde for de mange medlemmer som benytter sig af vintergolf, hvor restauranten ikke har mulighed for at have åbent i samme omfang som i sommersæsonen. Med støttekroner fra FynskSupportEl kan vi få et flot og funktionelt lokale, til glæde for både medlemmer, ansatte og eksterne partnere.

Turneringskalender 2015

Vi har nu fået turneringerne for 2015 på plads. Den kan læses her. Turneringsplan 2015

 

Der vil selvfølgelig være flere banelukninger til Companydays, Klubber i klubben mm. Disse er dog ikke fastlagte endnu, og vi henviser derfor til at man løbende holder ajour i Golfbox Tidsbestillingen.

 

Juniortræning 2015 i Indoor Centeret

Træningen starter op den 7 februar kl. 10.00 – 12.00 i Svendborg Indoor Golf Center

Årsmærker 2015

Årsmærker for 2015 forventes at kunne afhentes i starten af februar 2015, vi vil selvfølgelig skrive ud til jer medlemmer så snart de kan afhentes. Husk at årsmærket skal sidde på dit bagmærke, og forevises sammen med gyldigt DGU kort for at man kan spille på banen. I den mellemliggende periode vil bagmærke fa 2014, samt gyldigt DGU kort være nok bevis for spilleret hvis man skulle møde baneservice.

Klub 81 for sæsonen 2015

For sæsonen 2015 vil Klub 81 fortsætte, betingelserne er dog ændret en smule, idet Sct. Knud (Nyborg) har valgt at udtræde af ordningen. Det medfører et fald i prisen så den nu vil være kr. 600,-  mod kr. 800,- for sæsonen 2014.

Uanset hvornår man vælger at tilmelde sig ordningen, er prisen kr. 600,- i 2015.

De der var medlem af Klub 81 i 2014, vil automatisk, ultimo januar modtage en opkrævning. Ønsker man ikke at fortsætte sit medlemskab, skal det meddeles sekretariatet senest den 23. jan. 2015.

Har man ikke været medlem af Klub 81 i 2014, kan man tilmelde sig i sekretariatet.

Medlemskab af Klub 81 giver, for fuldtidsmedlemmer af Svendborg Golf Klub, ret til ubegrænset spil alle ugens 7 dage, på følgende baner:

Vestfyns Golfklub

&

Faaborg Golfklub

Ny Chefgreenkeeper

Svendborg Golf Klub er nu færdig med ansættelsessamtalerne, og blandt mange dygtige kandidater er valget faldet på Kenneth Andersen. Kenneth har mange års erfaring som chefgreenkeeper i forskellige klubber. Kenneth starter medio februar, og vi vil her komme med en længere præsentation.

Sekretariatet holder juleferie

Sekretariatet er ved middagstid i dag gået på juleferie. Vi ønsker alle vores medlemmer, samarbejdspartnere og gæster en glædelig jul og et godt nytår. Vi ser frem mod 2015 som forhåbentligt bliver endnu en god sæson!

 

Med venlig hilsen Birgit og Emil