Golf er en meget populær sportsgren, og der er nu mere end 160.000 golfspillere i Danmark, hvoraf de 1.000 er medlemmer i Svendborg Golf Klub.
Som sponsor i Svendborg Golf Klub får du adgang til at benytte vores flotte og repræsentative anlæg. Du har desuden adgang til eksponering over for klubbens medlemmer og mere end 6.000 årlige greenfee gæster og derudover mulighed for deltagelse i netværksaktiviteter, hvor du lærer andre medlemmer at kende.
I Svendborg Golf Klub er vi meget glade for vores sponsorer, og hos os kan du omsætte din støtte til forretningsmæssige fordele. Hvad enten du fortrækker netværksmuligheder, eksponering eller en kombination, finder vi den rigtige løsning for dig.
Vi udarbejder gerne fleksible løsninger, som passer til netop DIN virksomhed.
Et sponsorat hos Svendborg Golf Klub er en støtte til klubben og til sporten, og samtidig er det med til at fastholde Svendborg på landkortet, således at vi også fremadrettet kan være kendt for at have et righoldigt kulturudbud til gæster, borgere og turister i byen.
Hvad kan et sponsorat hos Svendborg Golf Klub bruges til?
Hvis du vælger at blive sponsor hos os, kan du afhængig af sponsorkategori bl.a:
- få gode oplevelser sammen med resten af netværket
- få promoveret din virksomhed for et købestærkt publikum
- få mulighed for at møde andre beslutningstagere i et uhøjtideligt miljø
- få mulighed for at pleje dit personale, dine kunder og give dem helt unikke oplevelser
- få sat dit navn i forbindelse med vore ungdoms-, elite-, frivilligheds- og rehabgolfarbejde
- deltage i diverse netværksarrangementer
- deltage i sponsortræning
- og meget andet….
Prisen på vores sponsorpakker varierer meget og ser pt således ud:
Mediesponsor 3.000 kr.
Basissponsor 6.500 kr.
Bronzesponsor Fra 10.000 kr.
Sølvsponsor Fra 15.000 kr.
Guldsponsor Fra 25.000 kr.
Platinsponsor Fra 50.000 kr.
Diamantsponsor Fra 100.000 kr.
Alle pakker er uden medlemskab af golfklubben, buggy og lignende ting og ønsker man at være medlem af vores Erhvervsklub til en pris på 2.500 kr. skal man min. være Bronzesponsor og opad.
Vil du høre mere om hvordan du bliver sponsor i Svendborg Golf Klub så skal du blot kontakte Mikael Danielsen på tlf 29 888 000 eller email: mikael@svendborg-golf.dk
Jeg ser frem til at høre fra dig – vi har altid plads til en mere på holdet
Med venlig hilsen
Mikael Danielsen