FAQ for greenfeegæster
Nyt hulforløb fra 2018
Fra 2018 er der kommet nyt hulforløb. Husk derfor at opdatere Golfur og Golf GPS inden du besøger klubben.
Registrering og bekræftelse af tid.
Ved ankomst bekræfter du din tid og betaler for runden ved klubbens touchskærm. Bekræftelsen skal finde sted senest 10 min før tee off. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at henvende dig i Sekretariatet og uden for deres åbningstid, i Shoppen.
Baneguide
Baneguides findes online i GLFR app’en og den er gratis. I Sekretariatet og Shoppen kan du købe en fysisk baneguide.
Bolde til drivingrange
Der er frie træningsbolde som man kan benytte på klubbens driving range. Driving range lukkes tirsdag aften, og åbner først onsdag morgen kl. 9.00, dette af hensyn til klipning af driving range
Svendborg Golfrestaurant
På hjemmesiden www.restaurant-golf.dk kan du se mere om restauranten, du kan også ringe på 44 14 06 66.
Buggy
Bookes igennem GolfBox samtidig med booking af din starttid – Sådan booker du en buggy via Tidsbestillingen
Buggyen lejes for en periode på 5 timer fra din starttid .
Prisen er kr. 260,-
Du får udleveret nøglerne til buggyen i forbindelse med bekræftelse og betaling af greenfee/buggy.
Vær opmærksom på, at du tidligst kan få udleveret nøglen 60 minutter før din starttid.
Buggyen skal være leveret tilbage senest 5 timer efter din starttid.
HUSK efter brug at:
- Sætte buggyen til at lade
- Fjerne alt affald og tomme dåser og flasker fra buggyen
- Aflevere nøglen i vores FlexBox
Sådan afleverer du nøglen
- Tryk på ikonet FlexBox på touchskærmen i forhallen
- Vælg AFLEVER
- Tryk det angivne nummer på nøglen – feks. Buggy nr. 3 – tryk 3
- Lågen åbner og du kan aflevere nøglen
- HUSK at lukke lågen
Der ligger en vejledning ved siden af skærmen, hvis du bliver i tvivl om, hvordan man gør.
Trolley
I Shoppen er det muligt at leje en trolley.
Afstandsmarkeringer på banen
Afstandsmarkeringer på banen er til forkant af green.
Vandposter
Ude på banen vil du finde en række vandposter, hvor du kan få fyldt dine vanddepoter.
Disse findes ved teesteder på hul 10 og hul 13.
Banetoilet
Mellem green på hul 6 og teestedet ved hul 13 finder du et banetoilet, hvor du også kan fylde drikkevand i din flaske.
Find hul 7
Efter at have spillet hul 6, skal du være opmærksom på, at hul 7findes på den anden side af tunnelen. Det er derfor vigtigt at tunnelen passeres så du følger banens hulrækkefølge.
Omklædningsfaciliteter
I klubhusets hall vil du finde omklædningsrum til både damer og herrer. Disse ligger placeret til venstre, når du kommer ind i klubhusets hall fra hovedindgangen.
Hjertestarter
Ved klubhusets hovedindgang findes en hjertestarter.
Feedback
Din feedback kan hjælpe os med at optimere banen, oplevelsen af Svendborg Golf Klub og sikre optimal service for vore gæster.
Når du bekræfter din tid vil du automatisk modtage en e-mail med tilbuddet om at give feedback via Golfspilleren i centrum. Denne feedback er meget vigtig for os, det er den eneste måde vi kan optimere vores faciliteter og oplevelsen af Svendborg Golf Klub på.
Servicenumre til Svendborg Golf Klub
Svendborg Golfshop: 62 22 40 77 – tryk 1
Svendborg Golfrestaurant: 62 22 40 77 – tryk 2
Sekretariat: 62 22 40 77 – tryk 3