Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Regionsgolf for senior og – veteranrækkerne.

 

Kære golfere.

Nu nærmer tiden sig hvor flertallet af vi golfere igen kommer på græs og Regionsgolfen skal afvikles.

De første matcher er i begyndelsen af maj måned, så I opfordres hermed til at skrive jer på listerne i klubhuset, så holdkaptajnerne kan begynde at sætte hold.

Turneringsplanen er foreløbig (næsten helt) fastlagt og I kan se spilledagene på tavlen i klubhuset, på dette link Regionsgolf_Senior_&_Veteran_Spilleplan 2015 eller på Regionsgolfens hjemmeside.

God golfsæson.

Gerner Juhl Petersen

 

Sekretariatet er lukket 4 marts

Da personalet er på kursus i Golfbox er der lukket i sekretariatet onsdag d. 4 marts. Vi åbner igen den 5 marts.

Spilleplan Regionsgolf A_B_C_D Række

Spilledato A-Række B-Række C-Række D-Række
4. maj Hjemme Sct. Knuds Ude Midtfyn Hjemme Sct. Knuds Ude Faaborg
11. maj Ude Langesø Hjemme Sct. Knuds Ude Langesø Hjemme Sct. Knuds
18. maj Hjemme Odense G Ude Odense Event. Ude Faaborg Hjemme Odense G
1. juni Ude Odense G Hjemme Odense E. Hjemme Faaborg Ude Odense G
8. juni Hjemme Langesø Ude Sct. Knuds Hjemme Langesø Ude Sct. Knuds
15. juni Ude Sct. Knuds Hjemme Midtfyn Ude Sct. Knuds Hjemme Faaborg
EGA Handicap for Damer og herrer Min. 4,5 Min. 11,5 Min.18,5 Min.26,5

 

Til alle medlemmer af Svendborg Golfklub

Så nærmer tiden sig hvor vi skal i gang med at sætte hold til regionsgolfmatcherne. I skemaet ovenfor kan i se kampprogrammet for de fire rækker hvor vi har tilmeldt hold. I år er spillehandicappet ens for damer og herrer og er indsat i kampprogrammet. Spilledatoerne er fastlagt overordnet, men kan flyttes ved enighed mellem de deltagende hold frem til den 01.04.2015.

Skynd jer at melde til så vi kan få sat hold og udnævnt holdkaptajner til de enkelte hold. Tilmelding kan ske på de ophængte tilmeldingslister i klubhuset eller til klubkoordinator Peter Wraae Poulsen, mobil 40 62 13 27 eller mail: pwp@svendborgmail.dk

Status på tilmeldinger 02.03.2015

A-Rækken:      1 Herre              0 Damer

B-Rækken:       5 Herrer            1 Dame

C-Rækken:       8 Herrer            1 Dame

D-Rækken:      4 Herrer            2 Damer

Vi håber på rigtig mange tilmeldinger, især fra pigerne.

Holdene består af 2 Damer og 4 Herrer hvor man spiller 1 Mix Foursome, 1 Dame single og 3 Herre singler.

Med venlig hilsen

Peter Wraae Poulsen

 

 

 

 

Ny handicapnøgler på 18-huls banen

Baneudvalget har henover vinteren analyseret alle tællende spillede runder i 2014 på SGK’s anlæg, og har på den baggrund fundet det nødvendigt at justere hullernes nøgletildeling. Så vær opmærksom på hvordan dine antal tildelte slag er fordelt, næste gang du skal ud og spille. God tur.

Baneudvalget.

For interesserede kan der læses mere om nøgletildeling på følgende link: http://www.golf.dk/about/till%C3%A6g-6-handicapn%C3%B8glen

Nøglerne for 2015 ser således ud.

           Nøgler 2015
Hul 1 9
Hul 2 13
Hul 3 3
Hul 4 17
Hul 5 7
Hul 6 15
Hul 7 5
Hul 8 11
Hul 9 1
Hul 10 14
Hul 11 8
Hul 12 6
Hul 13 18
Hul 14 10
Hul 15 16
Hul 16 12
Hul 17 2
Hul 18 4

 

Årsmærker klar til afhentning

Årsmærker er nu klar til afhentning i sekretariatet. Banen kan fra uge 9, ikke længere spilles uden gyldigt årsmærke.

Reminder – Indkaldelse Generalforsamling 2015

Se dette link for Indkaldelse Generalforsamling2015

 

Regnskab kan udleveres ved henvendelse i sekretariatet eller rekvireres via mail hos kontoret. Husk at oplyse navn og medlemsnummer ved rekvirering.

Referat fra bestyrelsesmøde 3 februar 2015

Svendborg Golf Klub

Dagsorden for bestyrelsesmøde, tirsdag den 3. februar 2015

Tidspunkt:       17.00 – 20.00 inklusive håndmadder

Mødested:      Svendborg Golf Klub

Deltagere:       Ingeborg Ploug     (IP)

Jan Find Petersen   (JFP)

Lone Topp   (LT)

Niels Kristian Skov  (NKS)

Søren Seiersen  (SS)

Torben Ryg  (TR)

Vagn Grønbjerg  (VG)

Referent           Emil Nutzhorn   (EN)

Afbud:

  1. Godkendelse af referatet fra 25.11.2014
    VG mangler at udarbejde cirkulære for greenfee billetter Der ses bort fra beslutning om at kalde passivt medlemskab for træningsmedlemskab da det vil kræve en lang række ændringer i vedtægterne. Der var en drøftelse om præsentationen af ny baglade, projektet er meget dyrt og med den pressede økonomi er der en forbeholden stemning for projektet. Der var snak om at finde en meget skrabet løsning der kunne præsenteres. VG arbejder videre på en præsentation af projekt. Herefter underskrevet og godkendt
  2. Økonomi – gennemgang og underskrift af   (NKS)
    1. Regnskab 2014 Fremlagt af NKS, desværre et mindre underskud for 2014, der var en generel diskussion om resultatet og de spørgsmål der kan komme til generalforsamlingen.
    2. Budget 2015 Der bliver fremlagt et forsigtigt budget med mindre overskud for 2015, bestyrelsen anser dette for realistisk at opnå, især ved hjælp af medlemmers opbakning til at skaffe medlemmer. Der er ikke budgetteret med kontingentstigning da bestyrelsen anser de kr. 6.000,- som en smertegrænse jf. medlemsundersøgelser mm.
    3. Revisionsprotokollat Er drøftet med revisor og der er ikke særlige bemærkninger.
  3. Sager til beslutning
    1. Tiltag på Golfens dag 19/4
      EN Mangler tema fra DGU så ingen planer for dagen endnu, men der arbejdes på et slagtilbud som skal gælde for starten af sæsonen og indtil Golfens dag. Der blev diskuteret forskellige former for rekruttering af begyndere. EN laver oplæg og sender til godkendelse i bestyrelsen.
    2. Godkendelse af Visionsplan
      Visionsplanen blev godkendt og fremlægges til generalforsamling. Dog vil den blive testet af hos udvalgsformænd og repræsentanter den 26 februar. EN sender indkaldelse ud. Der startes kl. 17.00 – 18.30
    3. Deltagere til DGU repræsentantskabsmøde 21/3
      EN og VG
    4. Ordinær Generalforsamling 17. marts 2015 kl. 19.00
      Indkaldelsen er sendt ud. VG sørger for endelig dagsorden når regnskabet foreligger fra revisor.
  4. Sager til orientering
    1. Nyt fra udvalg
      Der er kommet et talent/en junior spiller med i DGU talentcenter i Odense Eventyr. Baneudvalget holder møde den 18 februar med den nye greenkeeper. Der skal arbejdes tættere sammen med de gratis DGU konsulenter i fremtiden.
    2. G5 samarbejde
      Aftalen har været drøftet i K81 samarbejdet, aftalen har vækket forundring blandt klubberne. Ingen af klubberne er blevet spurgt ind til om de ville være med i ordningen. Man har tidligere i Klub81 forsøgt at forøge antallet af klubber dog uden held, da de adspurgte har takket nej. En evt. mulighed for at lave samarbejder med flere klubber tages med som et pkt. på næste bestyrelsesmøde
  5. Eventuelt
    Der var en snak om at den nye greenkeeper skal deltage på enkelte punkter på bestyrelsesmødet. SS sørger for invitation så han kan redegøre for arbejdet med banen.SS laver forslag til ny indretning af hall så information rammer medlemmerne og gæster bedre.JFP redegjorde for et møde som VG, EN og JFP har holdt med kommunens eventkontor, dette for at synkronisere events med deres kalender så vi skaber en synergi mellem events fra byen og Svendborg Golf Klub. Det var et godt møde som skaber god synergi mellem kommunen og golfklubben.

    EN beder Skiltefabrikken om et oplæg til nyt skilt ved Tordensgårdevej.

    Opgaven fra EN vedr. sponsoroplæg og Svendborg Handelsgymnasiums oplæg skal drøftes på et bestyrelsesmøde d. 26/2 VG Sørger for at sende visionsplanen til Svendborg Kommune med tilbud om prøvemedlemskab til alle tilflyttere i Svendborg Kommune.

    NKS orienterede om ejendomsskat hvor SKAT har besluttet at golfklubber skal betale mere i ejendomsskat. Tidligere har jorden til SGK været at betegne som landbrugsjord, det har fra 2012 ændret mærke til at være ubebygget byområde. Derfor er taksten steget voldsomt. Der kommer en klagemulighed senere på året, dette vil NKS forfølge.

    TR bad om vedligeholdelsesomkostninger på Par 3 banen fra den nye greenkeeper, dette vil SS sørge for at fremskaffe, når denne beregning er mulig.

    JFP redegjorde for tilskud til klubhusrenovering som EN skal være opmærksom på.

  6. Næste bestyrelsesmøde 26 februar afholdes der bestyrelsesmøde vedr. sponsoroplægget, allerede nu er der afbud fra IP og NKS.
  7. Torsdag d. 9 april kl. 17.00 afholdes bestyrelsesmøde indeholdende bestyrelsens konstituering.

Vedr. greenfee samarbejde

Kontoret er i den sidste uges tid blevet forespurgt om et nyt greenfee samarbejde på Fyn. Vi kan til medlemmernes orientering oplyse at vi ikke er blevet forespurgt at deltage i denne ordning, hvorfor vi ikke er med i den.

Bestyrelsen er opmærksom på aftalen og har diskuteret den i Klub 81 samarbejdet hvor ingen af klubberne er blevet spurgt ind til om de ville være med i ordningen. Man har tidligere i Klub 81 forsøgt at forøge antallet af klubber dog uden held, da de adspurgte har takket nej.

En evt. mulighed for at lave samarbejder med flere klubber tages med som et pkt. på næste bestyrelsesmøde.

Foredrag: Made In Denmark, bag kulisserne

Svendborg Golf Klub har fornøjelsen af at tilbyde et foredrag, hvor vi har inviteret Jonas Nygaard Nielsen der er Tournament Coordinator for Made in Denmark. Jonas vil på aftenen fortælle lidt om forhistorien for Made In Denmark, samtidigt vil han komme ind på selve afviklingen og hvad vi kan forvente os af 2015 udgaven. Arrangementet finder sted den 26 marts.

Vi glæder os til en fornøjelig aften hvor der er gratis adgang, tilmelding er dog nødvendig i Golfbox (I turneringsmodulet).

 

Vedr. Årsmærker

Årsmærkerne er bestilt og så snart de kommer i klubben, vil vi gøre opmærksom på det via nyhedsbrev og opslag på hjemmesiden.