Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Begynderforløbet i Svendborg Golf Klub

Hvis du overvejer at blive medlem i golfklubben, så husk at du her på hjemmesiden kan læse mere om begynderforløbet og hvad du skal igennem for at gennemføre det såkaldte Golfkørekort som indgår i prøvemedlemskabet. Du finder det HER

 

HUSK at vi frem til og med Golfens Dag d. 19 april har halv pris på prøvemedlemskabet dvs. at du kan købe prøvemedlemskab for kun kr. 497,50 hvis du er, eller fylder 22 år i år. Juniorer er for dem som er 21 år eller derunder, disse kan få et prøvemedlemskab for kun kr. 200,- dette gælder ligeledes frem til og med Golfens Dag d. 19 april.

Åbent hus – Golfens Dag i Svendborg Golf Klub d. 19 april

Søndag den 19. april afholder Svendborg Golf Klub, Golfens Dag. På dagen har du mulighed for at prøve kræfter med golfsporten. Husk at det er GRATIS at deltage, og vi har udstyr du kan låne. (også hvis/når du er med i begynderforløbet efterfølgende)

 

På dagen vil du kunne prøve følgende:

– Få en rundvisning i Svendborg Golf Klub af vores glade medlemmer

– Få instruktion i golfslagene af klubbens Protrænere

– Have Mulighed for at deltage i en puttekonkurrence

– Spille på klubbens par 3 bane eller den lidt større 9-huls bane

– Få en gratis pølse med brød og øl/vand fra restaurantens lækre grill

 

Har du børn skal du ikke tøve med at tage dem med, vi har tilbud til folk i alle aldre fra fem år og opefter. Tøv derfor ikke med at tage jeres børn med til Golfens Dag.

 

Så på med noget tøj der tillader bevægelse og kom ud til Golfens Dag i Svendborg Golf Klub. Vi glæder os til at se dig!

 

Et prøvemedlemsskab på 3 måneder i Svendborg Golf Klub koster kr. 995,- i 2015. Hvis du melder dig ind som prøvemedlem senest den 19 april på Golfens dag, vil det kun koste dig kr. 497,50,- (HALV PRIS!!!!!)

For juniorer (til og med det år man fylder 21 år) vil prisen være kr. 200,- for et prøvemedlemskab mod normalt kr. 400,-

 

Er du allerede medlem er det nu du kan invitere alle dine venner og bekendte med ud til Åbent Hus i Svendborg Golf Klub – Alle medlemmer der medbringer en gæst, og udfylder voucheren som du finder i klubhuset deltager i konkurrencen om en brunch for 25 personer i Svendborg Golfrestaurant.

Referat fra generalforsamling 2015

Referatet fra Generalforsamlingen 2015 er nu offentliggjort. Du kan se det under klubinfo i toppen af hjemmesiden til højre.

Tidsbestilling på 9-huls banen

Da vi nu nærmer os de varmere tider og dermed vil se flere gæster i klubben og på banerne, skal vi endnu engang gøre opmærksom på at man nu skal bestille tid, og bekræfte denne inden man spiller på 9-huls banen. Det er det samme princip som er gældende på 18-huls banen.

Generalforsamling 2015

Generalforsamlingen blev gennemført den 17/3-2015 og der var genvalg til de opstillede kandidater samt suppleanter. Så snart referat er godkendt af dirigenten vil det komme på hjemmesiden. Vi takker de 80 deltagere for deres interesse for generalforsamlingen.

Visionsplan 2015-2018

Klubben har nu færdiggjort generalforsamlingen og her kunne bestyrelsen præsentere sin visionsplan for 2015-2018, den kan du nu se på hjemmesiden under Klubinfo

Nyt fra Dansk Golf Union

Dansk Golf Union har sendt lidt informationer ud til klubberne omkring Mid-age aldersgrænsen samt udsendelse af DGU kort. Du kan læse det herunder.


Ny aldersgrænse for DM Mid-age

DM Mid-age kan nu spilles fra det 30. år.

EGA har, til det kommende EM Mid-amateur 2015, ændret betingelserne således, at der kan deltages fra den dag man fylder 30 år. I forlængelse heraf har Dansk Golf Union besluttet at følge efter med en tilsvarende ændring af aldersgrænsen – dog med den lille forskel, at der kan spilles DM Mid-age 2015 fra det år, man fylder 30, samt at professionelle fortsat kan deltage i DM, men ikke i EM.

Den officielle aldersgrænse for Mid-age herrer og damer i Danmark ændres herved til “Fra og med det år, spilleren fylder 30” og klubberne opfordres til straks at implementere den nye aldersgrænse i klubturneringsprogrammmet og særligt til klubmesterskaberne.

 


Ny dato for udsendelse af DGU-kort

På grund af et klubforslag, stillet til det kommende repræsentantskabsmøde, der kan have indflydelse på de kommende nye DGU-kort, anser vi det nødvendigt at udskyde produktionen.

Kortene vil således blive udsendt umiddelbart efter repræsentantskabsmødet; d.v.s. primo uge 14.

Manglende begyndersæt

Klubben er i besiddelse af en række lånesæt til begyndere. En del af disse sæt mangler vi stadigvæk at modtage retur fra sæsonen 2014. Vi skal henstille til at disse sæt kommer retur hurtigst muligt.

Vi mangler i forvejen sæt til begyndere, så skulle man ligge inde med især dame sæt og venstrehåndssæt for begge køn, modtager vi det meget gerne.

Regionsgolf for senior og – veteranrækkerne.

 

Kære golfere.

Nu nærmer tiden sig hvor flertallet af vi golfere igen kommer på græs og Regionsgolfen skal afvikles.

De første matcher er i begyndelsen af maj måned, så I opfordres hermed til at skrive jer på listerne i klubhuset, så holdkaptajnerne kan begynde at sætte hold.

Turneringsplanen er foreløbig (næsten helt) fastlagt og I kan se spilledagene på tavlen i klubhuset, på dette link Regionsgolf_Senior_&_Veteran_Spilleplan 2015 eller på Regionsgolfens hjemmeside.

God golfsæson.

Gerner Juhl Petersen

 

Sekretariatet er lukket 4 marts

Da personalet er på kursus i Golfbox er der lukket i sekretariatet onsdag d. 4 marts. Vi åbner igen den 5 marts.