Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Kvinder og golf 2023

Trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker, så er Kvinder & Golf lige noget for dig.

Kvinder & Golf er et 8 ugers forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær, tid til kaffe og te, hygge på terrassen, nye venskaber, tapas og rosé.

I løbet af de otte uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Du vil få træning i vores træningsområde, men også masser af tid med spil på banen.

Samtidig vil du få en stor gruppe nye golf veninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden. Under hele forløbet vil du blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere, så du aldrig føler dig alene.

Forløbet koster 1299,- kr. og prisen dækker træning, sociale aktiviteter, en velkomstpakke, samt tapas og rosé til regelundervisningen, kaffe og kage på første træningsdag og grill på terrassen til vores afslutning. og meget mere.

Første træningsdag er onsdag d. 26. april, og udstyr sørger klubben for, i hele perioden. Der er plads til 20 deltagere efter “Først til Mølle” princippet.

For mere info – Send os endelig en mail på info@svendborg-golf.dk

Vi glæder os til at se dig!

Rehab-Golf for personer med nedsat førlighed

Efter god vejledning fra Dansk Handicap Union, Dansk Golf Union samt ikke mindst inspiration fra Roskilde Golf Klubs Rehab-afdeling, tilbyder Svendborg Golf klub fra i år Rehab-Golf.

Rehab-Golf er til dig med nedsat førlighed – synlig som ikke synlig.

Fokus vil være på at hygge sig med hinanden, samt at bevæge sig i naturen, skabe glæde for golfspillet og at give mulighed for socialt samvær.

Alle kan være med til at spille golf, idet det er let at tilpasse tempo såvel som niveau. Det er dog en forudsætning, at du kan stå selv samt har en rimelig balance.
Se video om Rehab-Golf i Roskilde: https://roskildegolfklub.dk/aktiviteter/rehab-golf/

Vi mødes træner, spiller og har socialt samvær hver fredag fra kl. 09.30 til 12.00

Første gang er fredag den 12. maj 2023 hvor vi mødes i golfklubben
Mødested: Svendborg Golf Klub, Tordensgårdevej 5, 5700 Svendborg

Vi benytter os af træningsbanerne, par-3-banen og slutter i klubhuset.

Der vil være tilknyttet et antal frivillige hjælpere til træning og spil.

Du behøver ikke at tænke på golfudstyr, det låner du gratis i klubben.

Klubben har el-biler, som vi kan benytte, hvis du har behov herfor. Kom derfor blot i et par praktiske sko og tøj, der passer til vejret.

Tilmelding er nødvendig og den foretages til Ingrid Strandby på E-mail: ingridstrandby@gmail.com eller mobil: 40 53 26 30

Vel mødt

Piger, kvinder og golf

I starten af marts udbød Svendborg Golf Klub et helt nyt begynderforløb – kun for kvinder – og den 26. april kunne 25 forventningsfulde og spændte kvinder starte deres golfkarriere.

Starten var som en typisk dansk forårsdag, omskiftelig, udfordrende og med enkelte byger, men sluttede i solskin. Og nu venter et otte ugers forløb med masser af golf, pilates, rosé, tapas sjov og ballade.

Kvinder & golf kommer vi til at kunne både høre og se på anlægget hver onsdag.

 

 

Golfens dag 2023 blev afholdt med stor succes til følge

Søndag den 23. april var det Golfens Dag ⛳️

En dejlig dag i Svendborg Golf Klub med masser af glade mennersker over alt – på drivingrange, puttinggreen, par3-banen og ikke mindst i Svendborg Golf Restaurant, hvor Jane og hendes team servicerede alle besøgende og alle vores frivillige hjælper med pølser fra grillen 🌭😋

 

40-45 besøgende som resulterede i 19 nye prøvemedlemmer, 3 nye fleksmedlemmer. Dertil kommer 25 deltagere, som har tilmeldt sig til Kvinder & Golf.

En god start på sæsonen med i alt 56 håbefulde nye golfere. Tag rigtig godt imod dem 🥰

 

Vi havde i dagens anledning besøg af vores sponsor Fri Bikeshop Svendborg, som havde udlovet en super flot cykel “Scott Aspect 960” til en værdi af 8.299,- med 3 års BikeSmart-aftale til lodtrækning bland alle de deltagere, der meldte sig ind på dagen🍀

 

Daniel Dam Sivkær fra Fri Bikeshop Svendborg og Svendborg Golf Klubs formand Ulla Larsen fik trukket lod blandt alle de nye medlemmer – og den heldige vinder blev …. 🥁🥁🥁

Carinde Charlett Bjerre, som fik den glade nyhed overbragt i søndags 👏 Stort tillykke til Carinde

Der skal lyde en stor tak til alle vores frivillige for jeres store og engagement og indsats ❤

Erhvervsklubmatch sponseret af NytSyn Svendborg

Lidt stemningsbilleder fra en rigtig hyggelig match i vores allesammens Erhvervsklub.
Der skal herfra lyde en stor tak til NytSyn v/ Tommy Søndergaard Simonsen for rigtig flotte præmier og et stort tillykke til Morten Raft fra Fynske Farver med førstepladsen på dagen
Se flere billeder på erhvervsklubbens Facebookside

Golfens dag nærmer sig

Så er det på søndag man kan vinde denne flotte cykel fra FriBikeShop i Svendborg.

Alt man skal gøre er at deltage i Golfens Dag i Svendborg Golf Klub og på dagen tegne et prøvemedlemskab, så deltager man i lodtrækningen om en Scott Aspect 960 til en værdi af 8.299,-.
Med cyklen følger 3 års BikeSmart aftale
Læs mere Golfens Dag i Svendborg Golf Klub her:
Vi glæder os til at se en masse sydfynbo’ere herude, så del endelig opslaget, så vi kan ramme så mange som muligt
De bedste hilsner
Alle os fra Svendborg Golf Klub

Nyt rum til ungdomsspillerne i Svendborg Golf Klub

🏌️‍♂️Vores seje store juniorer (og lav hcp’ ere) har helt selv istandsat og indrettet et juniorrum som fremover vil være tilgængelig for alle ungdomsspillere i Svendborg Golf Klub

🏌️‍♂️Dette vil vi gerne fejre og hjælpe dem med at tage rummet i brug ved en lille åbningsreception torsdag d.13/4 kl.16-18.00.

🏌️‍♂️Alle klubmedlemmer er velkomne – også dem som ikke kan skrive “junior” på deres golfkontingent😉

 

Rummet har til huse nede i den gamle overdækning ved Drivingrangen

🎉🎉🎉
Vi ses

Golfens dag 2023

Har du og din familie lyst til at prøve at spille golf, så kom til Golfens Dag søndag d. 23 april 2023 kl. 10.00 i Svendborg Golf Klub
Svendborg Golf Klub slår nemlig dørene op og inviterer alle interesserede indenfor.
Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, og få en introduktion til spillet, hvor alle på tværs af alder, køn og niveau, takket være det særlige handicap-system, kan spille mod hinanden.

Du kan helt gratis og uforpligtende, få en introduktion til det at spille golf, når vi byder på et par hyggeligt timer med socialt samvær samt mad og drikke i naturskønne omgivelser – og viser lidt af alt det, som golf kan byde på.

Hvorfor golf?

•Golf giver spændende og underholdende udfordringer med socialt samvær.

•Alle spiller på lige fod og hele livet. Voksne og børn, venner og forretningsforbindelser – du kan spille med alle uafhængigt af køn, alder og evner – fra vugge til grav.

•Golf giver varierende og smukke naturoplevelser – hele året og i hele verden.

Program for dagen:
•Vi mødes ved hovedindgangen ved Svendborg Golf Klub
•Vi giver en introduktion til golf
•Prøv kræfter med vores par 3-bane, puttegreen og drivingrange
•Deltag i sjove konkurrencer i løbet af dagen
•Vi er vært med øl, sodavand og grillpølse og yderligere information i klubhuset

Der er åbent hus fra kl. 10 til kl. 14. og selve arrangementet tager ca. 2 timer

Påklædning og udstyr
Golfens Dag handler ikke om stil, glamour eller dresscode.
Derfor skal du heller ikke bekymre dig om, hvad du skal have på. Tag noget behageligt tøj på samt fornuftigt fodtøj – mere skal der ikke til.
Du skal heller ikke bekymre dig om hverken driver, putter eller jern. På Golfens Dag kan i låne det nødvendige golfudstyr af os.
Du er naturligvis velkommen til at medbringe eget eller lånt udstyr, hvis du har lyst og mulighed.
Instruktion/undervisning

Vores træner og hjælpere på dagen klar til at tage imod dig og instruere dig i golfspillets fortræffeligheder – det bliver nogle spændende uformelle timer, hvor du både vil blive undervist og underholdt på bedste vis.

Hygge på terrassen

Efter at have været rundt på vores flotte anlæg, afsluttes dagen med grillpølser og drikkelse i vores hyggelige restaurant, hvor der vil være rig lejlighed til at spørge vores medlemmer om hvordan det er at medlem i Svendborg Golf Klub

Tilmelding
For at kunne tilrettelægge dagen optimalt med hensyn til trænere og medhjælpere samt efterfølgende spisning, vil vi meget gerne have, at man tilmelder sig ved at sende os en mail på info@svendborg-golf.dk hvor man skriver, hvor mange personer, man kommer og besøger os.
Vi håber, at du har lyst til at deltage i dagens spændende aktiviteter og måske du endda får lyst til at starte som prøvemedlem, hvor du i trygge rammer lærer at spille golf og finder ud af, om golf er noget for dig.
Vi har altid plads til flere og vi glæder os til at se dig.
De bedste hilsner
Alle os fra Svendborg Golf Klub

Julegave til vores sponsorer

Bestyrelsen i Erhvervsklubben skulle naturligvis også, ligesom vores andre sponsorer, have en julegave, som tak for deres bidrag til Svendborg Golf Klub i det forgangne år ( lidt forsinket da jeg har haft sprunget min akillessene og derfor ikke har kunne køre bil)

Julegaven er håndlavet på drejebænk og fremstillet af den lokale Skorstensfejermester Steffen Norgreen, som du også vil møde på Golfbanen.

Træet stammer fra f.eks. gamle egetræs strøer fra Skovsbo. Træet har båret på et gulv i mere end 100 år. Desuden er der Valdnød, som er overskudstræ fra møbelfabrikation, Mahogni fra en køkken bordplade, som skulle kasseres. Kirsebærtræ, fældet lokalt i en have og anløbet bøgetræ fra brændestakken på Skovsbovej.

Han producerer også andre modeller af både fyldepenne og kuglepenne samt barbersæt på bestilling i selvvalgte træsorter, så skulle du være interesseret så kontakt ham endelig for mere info
God dag allesammen
Mvh Mikael

 

60 stk. penne til Erhvervsklubben

Eksempel på en barber stander i Padouk træ og kodt med ægte Grævlingehår
Penne af Cocobolo træ

Svendborg Golf Klubs åbningsturnering – Sponseret af Albani

15 april 2023
Turneringen er for alle klubbens medlemmer.
Startgebyr er 75,- og turneringen er åben for fuldtidsmedlemmer og fleks medlemmer.
Fleks 9 huls medlemmer betaler ikke greenfee for at spille på 18 huls banen.
Fleksbasis medlemmer skal enten betale fuld greenfee eller benytte et af deres 3 klip til runden – tilmelding af Fleksbasis medlemmer skal derfor foregå via Sekretariatet, som kontaktes på info@svendborg-golf.dk.
Der spilles i fire handicapgrupper – A, B, C og D rækken. A-B-C rækken spiller 18 huls banen og D-rækken (hcp 36+) spiller 1 x 9 huller på 9-huls banen.
Ved mere end 80 tilmeldinger i A, B og C rækkerne :
Løbende start kl 09.00 – scorekort afhentes løbende i mødelokalet, senest ½ time før tee off. A-rækken starter først.
Ellers gunstart kl. 9.00 på 18 hullers banen.
Hvis man ønsker at spise, skal maden bestilles og betales ved tilmeldingen.
Dagens menu kr. 100,-
Kold anretning:
– Skinke – Kartofler – Mayonaise – Salater – Radiser – Ramsløg
Serveres med frisk bagt brød
Madbillet udleveres sammen med scorekoret