Så er vi klar til en ny omgang med Kvinder og Golf – Skal DU være med ?

Trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen, og holder du af at møde nye mennesker?

Så er Kvinder & Golf hos Svendborg Golf Klub lige noget for dig. Vær med i vores 8-ugers forløb med masser af golftræning og spil kombineret med hygge, socialt samvær og ikke mindst Rosé & Tapas hos Jane som driver vores hyggelige restaurant.

Det er kort sagt golftræning kombineret med hyggelige aktiviteter.

I løbet af de 8 uger vil du lære det basale i golfspillet. Du lærer at slå de forskellige typer af slag og at begå dig på banen – alt dette sammen med andre på samme niveau. Du vil både få træning på vores træningsområde og masser af tid med spil på banen.

Samtidig vil du få en gruppe nye golfveninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden.

Under hele forløbet vil I blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere, så du aldrig føler dig alene.

Syntes du dette lyder spændende, så tøv ikke med at kontakte os på email info@svendborg-golf.dk eller telefon 62224077

Vel mødt

Kvinder og golf 2023

Trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker, så er Kvinder & Golf lige noget for dig.

Kvinder & Golf er et 8 ugers forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær, tid til kaffe og te, hygge på terrassen, nye venskaber, tapas og rosé.

I løbet af de otte uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Du vil få træning i vores træningsområde, men også masser af tid med spil på banen.

Samtidig vil du få en stor gruppe nye golf veninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden. Under hele forløbet vil du blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere, så du aldrig føler dig alene.

Forløbet koster 1299,- kr. og prisen dækker træning, sociale aktiviteter, en velkomstpakke, samt tapas og rosé til regelundervisningen, kaffe og kage på første træningsdag og grill på terrassen til vores afslutning. og meget mere.

Første træningsdag er onsdag d. 26. april, og udstyr sørger klubben for, i hele perioden. Der er plads til 20 deltagere efter “Først til Mølle” princippet.

For mere info – Send os endelig en mail på info@svendborg-golf.dk

Vi glæder os til at se dig!

Piger, kvinder og golf

I starten af marts udbød Svendborg Golf Klub et helt nyt begynderforløb – kun for kvinder – og den 26. april kunne 25 forventningsfulde og spændte kvinder starte deres golfkarriere.

Starten var som en typisk dansk forårsdag, omskiftelig, udfordrende og med enkelte byger, men sluttede i solskin. Og nu venter et otte ugers forløb med masser af golf, pilates, rosé, tapas sjov og ballade.

Kvinder & golf kommer vi til at kunne både høre og se på anlægget hver onsdag.