Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Klub 81 gennemgående turnering

Den gennemgående turnering for Klub 81 er nu afsluttet, resultaterne kan findes på linket http://www.golf.dk/tournament/livescoring/tour/?language=1030#/customer/306/orderofmerit/43366

Afslutning/Medhjælper turnering

Den ordinære sæson lakker mod enden og der er tradition for en Afslutningsturnering. I år er medhjælperturneringen også koblet på. De frivillige og hjælpere der i løbet af året har hjulpet klubben på den ene eller anden måde kan deltage gratis.
Der bliver spillet på både 9. – 18. huls banen.

Sidste tilmelding er den 06. oktober.

Åbningstider i Shoppen Oktober

Shoppen ændre åbningstider i oktober:

Mandag Lukket

Tirsdag til fredag 9.00 – 16.30

Weekend 9.00 – 14.00

Bilag til dagsordens pkt. 3 på Ekstraordinær Generalforsamling oktober 2016

Her finder du et bilag til ekstraordinær generalforsamling

bilag-til-dagsordens-pkt-3-paa-ekstraordinaer-generalforsamling-0ktober-2016

Du finder de indkaldelse og andre bilag HER

Vedr. flow på banen

For at sikre et godt flow på banen skal jeg hermed repetere lidt om etikette fra golfreglerne samt give et par tips til, hvordan man kan hjælpe til med at skabe et sådant.

  • Overhold og bekræft din starttid – Vi oplever desværre indimellem, at folk går ud på banen uden at have bestilt og bekræftet den reserverede tid. Andre går ud, hvis de ser et ”hul.” Hvis dette hul findes imellem to starttider, kan det skabe et større pres på banen og man risikerer, at folk, som har bestilt og bekræftet deres tid, skal vente med at slå ud og dermed ikke kan overholde starttiden.
  • Slå jer gerne sammen – I weekenderne ser vi tit, at der går mange tobolde ud. Se eksemplet på billedet efter denne tekst. I Svendborg tillader vi alt fra èn til fire spillere i en bold. Skulle man have lyst til at booke sig på en starttid, hvor der er plads, står det alle frit for. Baseret på egne erfaringer er det ofte en god oplevelse at spille med andre, end dem man plejer. Derfor en opfordring til at man slår sig sammen, hvis det er muligt.
    tidsbestilling

Spiller man en tobold i en periode med mange tre- og firebolde, opfordrer vi ligeledes til tålmodighed fra tobolden, da den naturligt vil gå hurtigere, men måske ikke kan lukkes igennem grundet pres på banen og det naturlige brud i rytmen, det vil forårsage.

 

  • Hav tålmodighed – Den officielt anbefalede rundetid for en trebold på 18-hulsbanen er 4 timer og 2 minutter. På 9-hulsbanen er den 1 time og 52 minutter for de ni huller. Gennem sæsonen har vi ført lidt statistik på diverse bolde ud fra starttid og hvornår, vi har set dem på 18. henholdsvis 9. green. Det viser sig, at de fleste bolde, uanset samlet hcp, har ligget omkring disse tider, hvilket vi anser som tilfredsstillende. Dog kan det ske, at nogle bolde, igen uanset samlet hcp, er længere tid om at spille runden og her henviser vi til de regler for etikette, som gengives senere i nedenstående tekst.
  • Mød hinanden med positivt sind – Skulle man være af den overbevisning, at der er hul foran bolden foran og man derfor burde kunne lukkes igennem, så start gerne med en høflig forespørgsel, når man nærmer sig bagfra. Starter man med at råbe eller møde andre spillere negativt, opstår der ofte en unødig diskussion.Den positive tilgang fører generelt til, at man bliver lukket igennem.
  • Desuden har vi også baneservice på anlægget, som kan hjælpe til med at sikre flowet på banen. Tal med dem, såfremt der er problematiske situationer med rytmen.Disse gode råd kombineret med Golfreglernes beskrivelse af god etikette for spilletempo bør være med til at sikre, at flowet på bane bliver godt og tilfredsstillende for alle spillere.

SPILLETEMPO
Spil i godt tempo og hold trit
Spillere bør spille i et raskt tempo. Komiteen kan fastsætte retningslinjer for spilletempo, som alle spillere bør følge.
Det er en gruppes ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis den taber et helt hul og forsinker gruppen bagved, bør den opfordre gruppen bagved til at gå igennem; uanset hvor mange spillere der er i denne gruppe. Hvis en gruppe ikke har tabt et helt hul, men det er klart at gruppen bagved kan spille hurtigere, bør den opfordre den hurtigere spillende gruppe til at gå igennem.

Vær parat til at spille

Spillere bør være parate til at slå, lige så snart det er deres tur. Ved spil på eller nær ved green bør spillerne placere deres udstyr i en position, der sikrer hurtig bevægelse væk fra green og mod næste teested. Når spillet af et hul er afsluttet, bør spillerne omgående forlade greenen.

Tabt bold

Hvis en spiller tror, at hans bold kan være tabt andre steder end i en vandhazard eller er out of bounds, bør han spille en provisorisk bold for at spare tid.
Spillere, der søger efter en bold, bør vinke spillerne i gruppen bagved igennem, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes. De bør ikke søge i fem minutter, før de vinker igennem. Når de har tilladt gruppen bagved at gå igennem, bør de ikke fortsætte spillet, før gruppen er passeret og uden for rækkevidde.

Fortrinsret på banen

Medmindre andet er bestemt af Komiteen, afgøres fortrinsret på banen af gruppens spilletempo. En hvilken som helst gruppe, der spiller en fuld runde, har ret til at gå igennem en gruppe, der ikke spiller en fuld runde. Begrebet ”gruppe” omfatter også en enlig spiller.

Uddrag fra Golfreglerne og Amatørreglerne (som godkendt af R&A Rules Limited og The United States Golf Association)

Klubmesterskaberne er afgjort

Fra sidste uges Klubmesterskaber havde vi et hængeparti hvor Søren Bech og Kristian Jensen, efter at have delt to gange i omspil på hul 18, ikke længere var i stand til at spille pga. mørke. Derfor blev dette afgjort lørdag morgen, og her viste Kristian Jensen sig at være den bedste efter første runde af omspil, og kunne dermed lade sig hylde som klubmester i slagspil 2016.

I hulspil for herrerne blev det Søren Seiersen som kunne lade sig hylde som vinder efter en finale mod Søren Bech der måtte give fortabt efter hul 17.

Hos damerne blev det til en sejr for Lisbeth Seiersen, der i finalen besejrede Mette Sander Zacho. Lisbeth Seiersen er dermed også dobbelt klubmester da hun i sidste uge blev en flot vinder af slagspil for damer.

 

Vi ønsker alle klubmestrene tillykke med pokalerne.

 

slider101 klubmester-hulspil-2016-soeren-seiersen kristian-jensen-klubmester-slagspil-2016

Vintergreens.

Der er blevet lavet vintergreens på hullerne: 1, 11, 12,, 13, 14, 15, 16, 17, 18. De er blevet markeret med en blå stribe, så det er tydelig at se hvor jeg gerne vil have at i dropper fri af.

Indkaldelse ekstraordinær Generalforsamling 2016

Hermed indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Læs den på linket
https://svendborggolfklub.dk/wp-content/uploads/2016/09/Indkaldelse-ekstraordinær-Generalforsamling-2016.pdf

 

Tegninger kan ses på dette link svendborg-golf-klub-tegninger-baglade

Tirsdagsdamernes Generalforsamling Tirsdag d. 27.sept 2016

Tirsdagsdamernes Generalforsamling  Tirsdag d. 27.sept 2016

Dagsorden:

Formanden byder velkommen.

Valg af ordstyrer.

Formandens beretning.

Kassereren fremlægger regnskab  til godkendelse.

Indkomne forslag — alle medlemmer kan aflevere forslag (gerne på mail) senest 14 dage før generalforsamlingen.

Valg til bestyrelsen:

På valg:
Marianne Jensenmodtager genvalg
Inger Olsen  – modtager genvalg

OBS!! – pladserne er åbne og ethvert medlem kan frem til og på selve generalforsamlingen komme med forslag.

Valg af 2 suppleanter. 

Lise Rungø – modtager genvalg
Lis Larsen – modtager ikke genvalg (bestyrelsen foreslår Anne Louise Jørgensen)

Valg af revisor.

Eventuelt.

MVH Bestyrelsen

Klubmesterskaber i slagspil – Vi mangler en vinder i herrerækken

Klubmesterskaberne i Slagspil blev spillet i weekenden. I damerækken blev Lisbeth Seiersen en sikker vinder i 273 slag over tre runder fra tee 54. Nr to blev Mette Zacho i 279 slag – Vi ønsker Lisbeth et stort tillykke med titlen.

Hos herrerne var der et sandt drama idet man efter tre runder fra 62 havde helt lige scores for Kristian Jensen og Søren Bech. Begge var rundt i 238 slag. Efter at have delt med lige scores to gange i omspil på hul 18, blev mesterskabet udsat pga. mørke. afgørelsen vil falde på lørdag kl 7.30 på hul 18, hvor de to spillere skal afgøre mesterskabet i sudden death.

Senere samme dag starter klubmesterskaberne i hulspil.

 

slider101