Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Afslutningsmatch kaniner 18 huls banen

Kaninmatch d. 28.09.2016 er aflyst, og i stedet afholdes der afslutningsmatch d. 2. OKTOBER 2016

Til dette arrangement kræves der tilmelding på forhånd, både til turneringen og til spisning.

Tilmelding kan KUN foregå på Golfbox. Tilmelding er åben og slutter 30. september kl. 12.00

Der spilles med gunstart kl. 14.00. Alle starter ved RØD TEE

Der skal ikke afleveres scorekort ved fremmødet.

Alle tilmeldte skal være klar ved klubhuset senest kl. 13.30

Efterfølgende er der fælles spisning ca. kl. 17.00

Prisen bliver kr. 100,00 der dækker turnering og spisning inklusive 1 genstand, øl eller vand

Der betales til kaninudvalget ved fremmødet.

Er der nogen der ikke ved hvordan tilmelding foregår på Golf Box, så kontakt Finn på tlf 29882015, så hjælper vi gerne.

Kaninudvalget

Danmarksrekord? To nye Hole In Ones

Om det er en Danmarksrekord vides ikke, men det hører hvertfald til sjældenhederne at vi på 9 dage kan notere hele fire Hole In One’s

 

Torsdag d. 15 september var det Ingeborg Ploug der på hul 15, udførte det perfekte slag.

Søndag den 18 var det så Sven Rungø’s tur, på hul 6 præsterede han det ultimative slag. Vi ønsker begge spillere tillykke med bedriften.

hole-in-one-ingeborg-ploug sven-rungoe-hio

Generalforsamling i Seniorafdelingen

Seniorklubben indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 25. oktober 2016 kl. ca 12.00 – 12.30 i klubhuset

Dagsorden:

Punkt 1 Valg af dirigent

Punkt 2 Formandens beretning

Punkt 3 Seniorklubbens regnskab

Punkt 4 Fastsættelse af kontingent og matchfee

Punkt 5 Forslag fra bestyrelsen

Punkt 6 Forslag fra medlemmerne
(evt. forslag skal afleveres til formanden senest 8 dage
før generalforsamlingen.)

Punkt 7 Valg til bestyrelsen
På valg er:
Erling Pelle (ønsker ikke genvalg)
Jytte Mortensen (ønsker ikke genvalg)
Karen Sparrewath (villig til genvalg)
Leif Nielsen (villig til genvalg)

Punkt 8 Valg af revisor
Niels Kristian Skov (villig til genvalg)

Punkt 9 Eventuelt

18 hullers banen.

Der bliver i dag d. 20/9 vertikalskåret fairway’s, det kan give lidt gene for spillet.

Golfspilleren i centrum – tredje og sidste omgang i år

Kære medlem

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Svendborg Golf Klub har vi brug for din feedback til at sikre de bedste oplevelser og største mulig værdi af dit medlemskab.

Vi ønsker, at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af Svendborg Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation som hele tiden stræber mod at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Svendborg Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens fortsatte udvikling og drift.

Den 20. sept. udsender vi tredje og sidste runde af Golfspilleren i Centrum, hvor du måske vil være blandt den 1/3 af vores medlemmer del som i denne omgang får mulighed for at give input. Hvis du modtager en e-mail invitation til medlemsundersøgelsen, håber vi, at du vil tage dig tid til at besvare undersøgelsen. Vi har brug for netop din feedback og vil bruge dine input til den fortsatte udvikling af golfklubben – Tak

 

Med venlig hilsen

Svendborg Golf Klub

Nyhedsbrev fra Shoppen

Hej Alle

Shoppen søger personale til ekspedition af medlemmer og gæster.

Arbejdet vil være mandag og fredag, samt forfaldne timer i weekends over hele sæsonen.

Butikserfaring er en fordel, men ikke et krav, da der vil være oplæring i kassesystem og booking system.

Stillingen ønskes besat snarrest. Henv. I shoppen eller på telefon 6023 1830

 

Shoppen vil være lukket mandag den 19. september og den 26. september hele dagen.

 

Træningsture til Alicante marts 2017 Se mere her:

http://www.zachogolf.dk/wp-content/uploads/2015/12/H_Zacho_Prorejse_Villaitana17.pdf

PINK CUP

Det samlede resultat for Pink Cup 2016 nu er gjort op, og de 40 klubber, der skal deltage i landsfinalen, er fundet.
Vi er glade for at kunne fortælle, at Svendborg Golf Klub har kvalificeret sig til Pink Cup landsfinale 16. september 2016 i Barløseborg Golfklub.
Fra Svendborg Golf Klub deltager Mette Sander Zacho og Lise Rungø.
Deltagerne har fået tilsendt invitation til landsfinalen samt dette program for dagen. Hvis deltagerne er forhindret i at deltage i landsfinalen, beder vi dem underrette os hurtigst muligt og senest 7. september. Vi vil herefter kontakte dig med henblik på at finde en substitut.
I kan se alle 40 klubber, der har kvalificeret sig til landsfinalen på www.pinkcup.dk.
Årets rekord resultat
104 golfklubber og 4.200 kvinder har spillet Pink Cup i 2016 og indsamlet ikke mindre end 3.285.000 kroner til kampen mod brystkræft. Det er et helt fantastisk resultat og det største indsamlede beløb i Pink Cups historie. Tusind tak til alle, der har støttet turneringen, og en særlig tak til jer, der har arrangeret Pink Cup – uden jer havde det ikke været muligt.
Pink Cup 2017
Vi håber, at I har lyst til at spille med igen i 2017. Hvis I ikke allerede har gjort det, kan I tilmelde jeres klub på www.pinkcup.dk.
Mange hilsner
Charlotte Ritter Jespersen
projektleder
 
Kræftens Bekæmpelse
Events
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Deltagende klubber i landsfinalen 2016

Tillykke til de 40 klubber, der har kvalificeret sig til landsfinalen 2016.

Vinderen i A-rækken og B-rækken i nedenstående klubber, får 30. august 2016 tilsendt invitationer til landsfinalen med oplysninger om dagens program.

Pulje 1 – størst indsamlet beløb totalt

Trehøje Golfklub
Simon’s Golf Club
Svendborg Golf Klub
Sønderborg Golfklub
Golf Club Harekær
Hjortespring Golfklub
Himmelbjerg Golf Club
Silkeborg Ry Golfklub
Holstebro Golfklub
Skanderborg Golf Klub
Dejbjerg Golf Klub
Hornbæk Golfklub
Køge Golf Klub
Randers Golf Klub
Esbjerg Golfklub
187.385,50 kr.
112.000,00 kr.
102.430,00 kr.
93.999,75 kr.
89.535,00 kr.
80.989,00 kr.
70.692,50 kr.
68.218,50 kr.
67.015,00 kr.
63.685,00 kr.
63.526,00 kr.
61.413,41 kr.
57.755,50 kr.
52.441,00 kr.
51.191,00 kr.

 

Hole In One af Jørn Thomsen

Der skulle ikke gå lang tid fra vi kunne skrive om fredagens Hole In One til vi igen kan berette om et Hole In One, denne gang er den dygtige spiller Jørn Thomsen, som ligeledes på Hul 2 fik lavet det ultimative slag. Vi ønsker Jørn stort tillykke.

 

hio-joern-thomsen

Langtidsgolf i Spanien og Portugal med Bravo Tours

En af vores rejsepartnere, Bravo Tours, tilbyder nu mulighed for langtidsgolf i Spanien og Portugal. Du kan se mere ved at klikke her bravop_tours_longstay-2017

Hole In One af Carl Johan Stolpe

Fredag d. 9/9 lykkedes for Carl Johan Stolpe at lave det ultimative slag på hul 2 på 18-huls banen. Carl blev præmieret med den unikke nummererede Hole In One Rom fra Mocca+ samt drikkevarer fra Albani. Vi ønsker tillykke med det flotte slag.

 

c-j-stolpe-hio