Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Nyt baneforløb udskydes til november

For at være helt på plads har vi valgt at udskyde baneomlægningen til november.

For de af jer som ikke har set det endnu bliver det nye baneforløb således:

Hulforløb

17., 18., 1., 11, 10, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 15, 16

 

 

Nedgradering af medlemskab skal senest meddeles skriftligt med udgangen af november

Ønsker du at nedgradere dit medlemskab eller melde dig ud, skal dette ske inden udgangen af november 2017.
I henhold til klubbens vedtægter er du i modsat fald forpligtiget til, at fortsætte dit medlemskab i det kommende første halvår af 2018.

Aldersmæssige ændringer sker automatisk (f.eks. fra ungsenior til senior m.v.).

Send en mail til sekretariatet på info@svendborg-golf.dk eller brp@svendborg-golf.dk inden 30. november 2017.

 

Årets frivillige 2017 – Karen Sparrewath

Under lørdagens afslutningsfest havde jeg fornøjelsen af at kunne årets frivillige.. Æren tilfaldt Karen Sparrewath som udmærker sig ved et altid positivt humør, hvor hun og hendes mand Svend Aage altid står klar til at hjælpe uanset om det er begyndere, kaniner, superkaniner, åbent hus eller i seniorafdelingen. Alle steder er Karen kendt som en rigtig humørspreder der har styr på sagerne. For klubbens vedkommende er det en ren fornøjelse at kunne arbejde så meget sammen med Karen som vi gør. Der skal lyde en kæmpe tak og et ligeså stort tillykke med titlen.

På klubbens vegne – Emil Nutzhorn

 

Svendborg Golf Klub indgår samarbejde med ny træner

Svendborg Golf Klub har endelig afsluttet sin proces med at finde en ny træner. Klubben har blandt et udvalg af dygtige kandidater valgt at indgå et samarbejde med en gammel kending, nemlig Fredrik Johnsson. Fredrik har tidligere haft sin gang i klubben som træner hvor han en meget vellidt træner blandt klubbens medlemmer.

Fredrik er i Golf Danmark kendt som en dygtig træner som kan træne og udvikle de dygtigste golfspillere, men samtidig kommer han også med erfaring og resultater fra klubber som medlems- og handicapmæssigt ligner Svendborg Golf Klub. Dette har været en vigtig del i udvælgelsen af træner. Samtidig er han kendt som en person der formår at samle folk og give dem en god oplevelse i sin træning.

Fredrik starter i klubben den 1. januar 2018

Klubben og Fredrik vil løbende sende mere information ud til de forskellige udvalg som skal samarbejde med ham.

 

Årets Kanin

Ved kaninernes afslutning har man traditionen tro kåret årets kanin. I 2017 blev det Gitte Johansen, vi ønsker et stort tillykke.

 

Seniorklubben indkalder til ordinær generalforsamling

SENIORKLUBBEN  –  Svendborg GolfklubSENIORKLUBBEN  –  Svendborg Golfklub
Seniorklubben indkalder til ordinær generalforsamling tirsdag den 31. oktober 2017 kl. ca 12.00 – 12.30 i klubhuset
Dagsorden:
Punkt  1 Valg af dirigent

Punkt  2 Formandens beretning

Punkt  3 Seniorklubbens regnskab

Punkt  4 Fastsættelse af kontingent og matchfee

Punkt  5 Forslag fra bestyrelsen

Punkt  6 Forslag fra medlemmerne (evt. forslag skal afleveres til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen.)

Punkt  7 Valg til bestyrelsen På valg er: Lise Møller (villig til genvalg) Peter Stenner Rasmussen (villig til genvalg)  Kurt Ostersen (villig til genvalg) Alice Høltzel (ønsker ikke genvalg)

Punkt  8 Valg af revisor Niels Kristian Skov (villig til genvalg)

Punkt  9 Eventuelt

Svendborg vinder Superkanin Turneringen 2017

Det var en herlig dag med godt vejr og ikke mindst overrækkelse af pokalen for 2017.

Svendborg skulle som vinder af sin gruppe have spillet mod Vestfyn, men de kunne ikke stille hold, så Svendborg var vinder uden kamp.

Vi var 45 tilmeldte til arrangementet, hvoraf de 44 spillede Foursom – og der var masser af præmier.

For at skåne 18-huls banen var det besluttet kun at spiller 9-huls banen.

Optagning af propper på greens.

I uge 42 vil der blive taget propper op på greens, hvis der er tørvejr. Vi starter på 9 hullers banen. Der vil blive skrevet i golfbox, hvor vi arbejder henne. Der vil være lukket på de greens vi arbejder på.

Der vil efterfølgende i flere omgange blive tilført sand på greens.

Se video her fra Dansk golf union, hvorfor vi prikker: https://www.danskgolfunion.dk/video/hvorfor-skal-greenen-luftes

 

Banerapport fra Dansk Golf Union

I sidste uge havde vi besøg af banekonsulenten fra Dansk Golf Union. Han har på baggrund af besøget udarbejdet en rapport om banen. Den kan læses her. DGU-notat om banen Svendborg

7/10 Bane status

Der er stadig meget vådt ude på banen. Men der er åben for spil på alle 27 huller. Husk! Der skal lægges op på alle klippede arealer.

Der er forsat ikke tilladt at køre med buggy og scooter.

Der er dog nogle få medlemmer der har special tilladelse til buggy og de kan køre.