Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Referat af bestyrelsesmøde og organisationsdiagram

Så er referatet for sidste bestyrelsesmøde lagt op på hjemmesiden sammen med organisationsdiagram for Svendborg Golf Klub.

Du kan finde begge dele her.

Forsamlingsforbud og mundbind

Kære medlemmer,

På dagens pressemøde i Statsministeriet blev der offentliggjort nye restriktioner i Danmark med det formål at begrænse spredningen af COVID-19. De restriktioner som i de seneste dage har været gældende i hovedstadsområdet udvides til at gælde hele landet fra i morgen lørdag d. 19. september kl. 12.00. Restriktionerne er foreløbigt gældende til og med d. 4. oktober.

For golfklubben betyder det, at klubbens restaurant skal lukke senest kl. 22.00 og at gæster SKAL bære mundbind, når de ikke sidder ned. Kravet om mundbind gælder tillige for ansatte, der har kontakt med gæster. 

Børn under 12 år er undtaget for brugen af mundbind.

Dvs. at der er IKKE adgang til Restauranten eller Restaurantens terrasser uden mundbind. Når du har sat dig ned, kan du tage mundbindet af. Vi opfordre til, at vores medlemmer er samarbejdsvillige og overholder reglerne, således at personalet i Restauranten ikke skal fare rundt og bede gæsterne om at forlade lokalerne. Det er Restauranten som står for skud ved overtrædelser og dem, der kommer til at betale evt. bøder, skulle der komme kontrol herud.

Reglerne om mundbind er ikke gældende i resten af klubhuset.

Så blev forsamlingsforbuddet sænket til 50 og det har betydning for klubbens og KIK’ernes planlagte gunstarts turneringer, hvor der fremadrettet ikke kan deltage mere end 50 spillere. Dette forbud gælder til og med d. 4 oktober – hvad der så sker derefter er ikke til at vide. Har man planlagt turneringer med mere end 50 spillere, så skal de afvikles med løbende start.

Mvh.
Svendborg Golf Klub

Fynske Golf Oplevelser består af 6 klubber i 2021

Kære medlemmer,

Med hensigten om hele tiden at bringe mere værdi til samarbejdet, er det en fornøjelse, at kunne meddele at Fynske Golf Oplevelser (FGO) udvider med endnu en golfklub i 2021.

En henvendelse fra Sct. Knuds Golfklub er blevet positivt modtaget af samtlige bestående klubber i FGO, da Sct. Knuds Golfklub, som er en af landets ældste golfklubber, passer godt ind i FGO både geografisk og som golfnaturoplevelse.

Prisen for medlemskab af FGO vil i 2021 være kr. 1.250,- (kr. 250,- pr. klub man kan besøge 10 gange).

Med venlig hilsen
Fynske Golf Oplevelser

 

Det nye handicapsystem WHS

Kære medlemmer,

De fleste golfspillerne imødeser med spænding, at man overgår til det nye handicapsystem fra januar 2021.

På fire online-kurser i august og et ekstra i september klædes klubbernes handicapudvalg på til at administrere det nye handicapsystem.

For alle, som gerne selv vil gøre sig klogere på det nye handicapsystem, har DGU lavet et online kursus tilgængeligt via deres hjemmeside.

LINK TIL ONLINE KURSUS

Mandag d. 14 september, vil det via GolfBox være muligt at få simuleret, hvad dit handicap ville være, hvis vi gik over til det verdensomspændende handicapsystem lige nu. Gå ind på dit scorearkiv, så vil du kunne simulere dit handicap som WHS.

Handicap udvalget planlægger at lave en klubaften i efteråret/vinteren, med gennemgang af det nye system – der vil senere  komme mail rundt med dato og tilmelding.

Mvh.
Sekretariatet

 

Klubaften – Golfspillet fra et fysisk udgangspunkt

Golfspillet fra et fysisk udgangspunkt

med Golffysioterapeut Johanne Lassen Nørby, Golfklinik BeneFiT Stenstrup og Cheftræner Rolf Pedersen

Golf er sundt… og golf er svært! Golfsvinget er en kompleks bevægelse, hvor mange af kroppens muskler skal arbejde sammen.

Med fokus på golfsvinget vil vi på denne aften se på hvad der kræves af kroppen og videre hvordan fysisk træning er med til at forbedre ens forudsætninger for at lave et bedre golfsving. Til sidst vil vi også komme nærmere ind på hvordan du kan arbejde med at forbedre dit golfspil, uden for golfbanen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om de fysiske krav i golfsvinget, hvem vi er og hvad vi som din lokale golfklinik kan tilbyde…

TILMELD dig en spændende og lærerig aften tirsdag d. 22 september kl. 19.30 i Restauranten – du kan jo tage din golfmakker med.

Aftenens forløb:

  • Præsentation af BeneFiT Stenstrup
    ·        Golfspillet fra et fysisk udgangspunkt
    ·        Golf skader
    ·        Golf og fysisktræning
    ·        Golf Body Test og Golf Fitness
    ·        Afslutning

BeneFiT Stenstrup er en del af Golfklinik Danmark, som består af 48 Golfklinkker rundt i hele landet. Vores vision som Golfklink er at hjælpe golfspillere med at få et sundt og effektivt golfsving.

Golffysioterapeut, BeneFiT Stenstrup
Johanne Lassen Nørby 

Cheftræner
Rolf Pedersen

 

Indkaldelse til generalforsamling i MH.

Hermed indkaldelse til generalforsamling i Mandagsherrerne – Svendborg Golfklub.
Generalforsamlingen afvikles lørdag den 3. Oktober kl. 11.00 i bagladen. (Klubhus optaget af guldbryllup)
Dagsorden i følge vedtægterne og forslag fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen.
Efter generalforsamling har vi afslutningsmatch med Gunstart og slagspil fra 58.
Efter de 18 huller er der lagt op til lidt hyggebold på putting green med bamser i den ene hånd.

Der kommer mere senere på Facebook 🙂
Bh
Flemming

Bestyrelsen har konstitueret sig

Kære medlemmer,

Efter Svendborg Golfklubs generalforsamling d. 20.august har bestyrelsen konstitueret sig med Ulla Larsen som formand, Michael Dissing som næstformand og Jan Finn Petersen som controller. Nyvalgt til bestyrelsen er Finn Lørup og Ingrid Strandby. Derudover er Carl Andersen og Ebbe Vej også i bestyrelsen.

Det første bestyrelsesmøde er d. 16.september og herefter vil bestyrelsen arbejde fremadrettet for klubben og ikke kun med brandslukning, som det mest har været tilfældet fra marts og til nu.

I vil løbende få nyhedsbreve med orientering om beslutninger fra bestyrelsen og sekretariatet.

Jeg glæder mig til et godt og konstruktivt bestyrelsesarbejde for klubben.

På bestyrelsens vegne
Ulla Larsen

 

Tag en ven, et familiemedlem eller en kollega med til Spil med Dag

Kære medlemmer,

Svendborg Golf Klub holder Spil Med Dag søndag d. 23. august kl. 10.00 for alle golfinteresserede og du opfordres til at tage en ven, et familiemedlem eller en kollega med på dagen og spille en lille turnering sammen med vedkommende på 9 huls banen.

Vores program for dagen fra kl. 10.00:

  • Velkomst, check-in, udlevering af udstyr og introduktion til dagen
  • Opvarmning på Driving Range og Puttebanen – du viser din ven hvordan man gør
  • Gunstart på 9 huls banen – parmatch Texas Scramble
  • Grill pølse og en forfriskning på terrassen, mens der er præmieoverrækkelse
  • Information om hvordan man kommer i gang med golf

Golf er sjovt og godt for både krop og sjæl. Så del din glæde for golf og spil med den 23. august sammen med din ven og dermed hjælp klubben med at skaffe nye medlemmer.

Tilmelding til info@svendborg-golf.dk senest d. 21. august.

Det er gratis at deltage for både dig og din ven og vi stiller udstyr til rådighed på dagen.

Har du ingen at tage med, men har du tid og lyst til at hjælpe alligevel og evt. spille med en gæst, der kommer uden et medlem, så kontakt Sekretariatet på  info@svendborg-golf.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh.

Rekrutteringsudvalget

 

Generalforsamling d. 20 august 2020

Generalforsamlingen afholdes i Restauranten. Bliver vi flere end der kan være i forhold til COVID-19 restriktioner, så kan vi blive nødt til at flytte Generalforsamlingen, i så fald vil der blive givet besked til alle medlemmer.

Pga. COVID-19 restriktioner, vil vi gerne bede dig om at tilmelde dig til generalforsamlingen, således vi på forhånd ved, hvor mange vi bliver – du kan tilmelde dig på dette link: TILMELDING GENERALFORSAMLINGEN.

Generalforsamling i Svendborg Golfklub
20. august kl. 19.00-21.30 2020 i Svendborg Golfklubs Restaurant

1: Valg af dirigent

2: Valg af stemmetællere

3: Bestyrelsens beretning

4: Forelæggelse af revideret regnskab og budget til godkendelse

5: Behandling af indkomne forslag

6: Valg af bestyrelsesmedlemmer

7: Valg af suppleanter

8: Valg af revisor

9: Præsentation af:

  • Træner Rolf Pedersen
  • Golfmanager Mette Meyer

10: Eventuelt

Kommentar til dagsordenen til generalforsamlingen 2020

Link til 2019 årsrapport

Ad 1: Bestyrelsen foreslår en dirigent.

Ad 3: Formanden beretter om bestyrelsens om årets gang i golfklubben. Hvert medlem af bestyrelsen aflægger en mundtlig beretning indenfor eget ansvarsområde.

Ad 4: Revideret regnskab 2019 – Revisor Lilly Jeppesen fremlægger regnskabet på baggrund af bestyrelsens godkendelse. Budget 2020 til godkendelse herunder kontingent/ Jan Find Petersen.

Ad 5: Ingen indkomne forslag

Ad 6: Valg til bestyrelsen:

Ulla Larsen                     -modtager genvalg

Michael Dissing             -modtager genvalg

Jette Pedersen               -modtager ikke genvalg

Thomas Kristensen       -modtager ikke genvalg

Ad 7: der skal vælges 2 suppleanter.

Ad 8: Bestyrelsen vil foreslå genvalg til Lilly Jeppesen.

Ad 9: Præsentation af

  • Træner Rolf Pedersen
  • Golfmanager Mette Meyer Larsen

Ad 10: Eventuelt

Mvh.
Svendborg Golf Klub
Bestyrelsen

MEDLEMS TYPER OG RABAT ORDNINGER

Der har været mange spørgsmål om hvilke af klubbens medlemmer, der kan gøre brug af de rabatordninger, vi har i klubben, så her kommer der lige en opfriskning – de findes alle sammen beskrevet inde på hjemmesiden under GreenfeeFynske Golf Oplevelser og under Venskabsklubber.

Alle former for medlemsfordele og rabatter gives kun til FULDTIDSMEDLEMMER – dvs. har du 9 huls medlemskab, Fleks Basis medlemskab eller Lang Distance medlemskab, så kan du ikke benytte dig af medlemsfordelene og rabatordninger.

Som fuldtidsmedlem kan du købe et FGO kort, du kan spille gratis på vores venskabsklubbers baner og du kan ha’ gæster med på 18 huls banen til 200,- pr. runde, dog skal gæsten også være fuldtidsmedlem for at opnå rabatten. Medlemmer af Gudme Golfklub og Brændeskovgård Golfklub er iflg. DGU at betragte som fleksmedlemmer, så de skal altid betale fuld greenfee, også i følge med et fuldtidsmedlem af Svendborg Golf Klub.

Der gives INGEN rabatter på 9 huls banen

IKKE DGU MEDLEMMER MED SOM GÆST PÅ 9 HULS BANEN
Der har også været mange forespørgsler om man måtte tage ikke DGU medlemmer med ud på 9 huls banen – her kommer retningslinjerne, som også kan findes inde på hjemmesiden under greenfee:

Alle medlemmer af Svendborg Golf Klub har mulighed for at invitere en IKKE DGU registreret golfspiller med på 9-huls banen, hvis golfspilleren har prøvet at spille golf før.

Medlemmet af SGK er ansvarlig for Orden og etikette. IKKE DGU registrerede spillere kan kun benytte tilbuddet én gang i løbet af sæsonen. Dvs. man må IKKE ha’ den samme gæst med mere end 1 gang.

Gæste golfspilleren skal registreres i Golfbox og det gøres ved at sende en mail til Sekretariatet på e-mail: info@svendborg-golf.dk eller Golfshoppen på e-mail: svendborggolfshop@gmail.com

Det er ikke tilladt at tage en spiller med, hvis ikke det er registreret i Golfbox og tiderne skal bekræftes. Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig, så kontakt Sekretariatet eller Golfshoppen.

Der skal ALTID betales greenfee for gæsten – kr. 200,- for voksne og 100,- for juniorer.