Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Husker du Computed Buffer Adjustment

Når du spiller turnering er det især vigtigt at kende denne paragraf § 3.7 – Det kan nemlig være årsagen til en ekstraordinær regulering i en turnering, eller måske årsagen til at du ikke kan gå ned i handicap selvom du måske har lavet et antal stableford point som skulle regulere dig ned. Paragraffen siger følgende.

§ 3.7 Computed Buffer Adjustment (beregnet justering af neutral zone)

3.7.1 Efter hver runde i en tællende 18 huls turnering(håndteret elektronisk), skal der foretages CBA-beregning.

3.7.2 I CBA-beregningen indgår spillere i handicapgruppe 1-4 med EGA-Handicap. Resultatet af beregningen gælder også handicapgruppe 5.

3.7.3 Resultatet af CBA-beregningen kan gå fra +1 til -4 og ”reduction only” (RO).

3.7.4 Et resultat på – 1 til -4 og RO betyder, at grænsen for neutral zone sænkes tilsvarende.
Et resultat på +1 betyder, at grænsen hæves med 1.
Eksempel: En handicapgruppe 1 spiller scorer 33p, og en anden handicapgruppe 1 spiller scorer 35p. CBA beregnes til -2. Neutral zone er normalt 35-36p, men bliver nu sænket med 2 til 33-34. Handicap for spilleren med 33p forbliver uændret.
Handicap for spilleren med 35p bliver reduceret med 0,1.

3.7.5 Der skal være minimum 10 deltagere for at foretage CBA.

3.7.6 I turneringer, der løber over flere dage, udregnes CBA for hver dag.

3.7.7 Turneringsledelsen kan inden turneringen beslutte, at CBA-beregning foretages samlet for alle runder/rækker der er spillet samme dag.

3.7.8 Hvis en runde bliver annulleret af Komiteen, tæller kun scores i neutral zone eller bedre og CBA sættes til 0.

Minigolfere (5-8 år)

Torsdag den 7 maj starter Minigolferne op igen. Minigolferne er for børn i alderen 5-8 år som gerne vil lege og have det sjovt, mens de kombinerer det med golf. Igen i år har vi fået et par forældre i Jakob Hansen og Søren Rosager, til at varetage legen og golfen. Vi håber meget at vi kan lokke en masse børn i gang og opfordrer alle til at komme, og lege med en enkelt gang for at se om det er noget for jeres børn. Hvis det er det vil det være et kontingent på kr. 500,- som betales til klubben og bruges til at aktivere de små med forskellige aktiviteter. Træningen foregår fra kl. 16.00 – 17.30 og er altså med opstart torsdag d. 7 maj.

 

Træningsbolde ved hul 8

På 9 huls banen har vi i dag fundet op mod 30 træningsbolde ved hul 8. Vi skal gøre opmærksom på at man IKKE må medbringe bolde på banerne, og at de udelukkende er til brug for træningsområderne. Vi skal ligeledes gære opmærksom på at bolde brugt ved træningsområderne tæt på hul 1 ved 18 huls banen skal samles sammen og bringes retur til drivingrange.

Træ til afhentning

DSB har fældet mange træer langs banelegemet på hul 3 – dette kan nu komme medlemmerne tilgode.
Hvis man skulle være interesseret i at hente noget af dette træ, så skal man bare henvende sig til klubbens chefgreenkeeper Kenneth – for at aftale nærmere.
Mobil: 91 89 13 80
E-mail: ka@svendborg-golf.dk

IMG_1156 IMG_1157

Drivingrange er lukket fredag d. 24. april fra kl. 9.00 til 11.00 p.g.a. boldopsamling og klipning af range.

Drivingrange er lukket fredag d. 14. april fra kl. 9.00 til 11.00 p.g.a. boldopsamling og klipning af range.

Vedr. baneservice

I årsskriftet 2015 er vi desværre kommet til at lave en fejl på side 63. Her står Allan Frederiksen som ansvarlig for baneservice. Dette er ikke korrekt. Den rette kontaktperson er Peter Wraae Poulsen. Hvis man vil hjælpe til i baneservice kan man kontakte Peter på 40621327. Der er brug for flere hænder til at hjælpe folk på banen med at tjekke bagmærker, sikrer godt flow og måske sælge en øl/vand.

Referat af seneste bestyrelsesmøde

Der er nu kommet referat fra seneste bestyrelsesmøde. Du finder det øverst til højre under klubinfo.

Åbningsturnering sponseret af BravoTours

Lørdag var der Åbningsturnering i klubben. Det var en fremragende dag med mange flotte scores. Bravo Tours var sponsor på dagen og sørgede for

flotte præmier. Dagen blev sluttet af med lækker Chili Con Carne i restauranten hvor der også var præmieoverrækkelse. Her kunne Bravo Tours repræsentant Thorkil Petersen lykønske de glade vindere. Vi takker for en god dag.

 

Bravo Åbningsmatch

Golfens Dag i Svendborg var en succes.

Søndag den 19 april afholdte vi Golfens Dag, det var åbent hus og vi fik besøg af rigtig mange gæster. 98 i alt, af de 98 gæster fik vi 30 indmeldelser på dagen! Vi er meget stolte over resultatet, og sender den største tak til de frivillige hjælpere på dagen, som virkelig sørgede for at alle gæster fik en flot og varm modtagelse.

Skaf et medlem og få et gavekort

For at motivere jer medlemmer til at skaffe et medlem, har vi lavet følgende ordning som kan sikre lidt ekstra goder for jer medlemmer hvis I yder en indsats.

Ved at skaffe et prøvemedlem er der ingen gevinst.

Vælger det nye medlem at melde sig ind som fleks 9-huls medlem eller junior giver det et gavekort valgfrit til enten proshop eller restaurant på kr. 250,-

Vælger det nye medlem at melde sig ind som fuldtidsmedlem giver det et gavekort valgfrit til enten proshop eller restaurant på kr. 400,-

Alle der skaffer et medlem kommer med i en pulje, hvor der sidst på året trækkes lod om en større præmie.

Efter at sekretariatet har registreret hvem der har henvist det nye medlem til klubben, vil vedkommende efter aftale kunne få udleveret sit gavekort i sekretariatet.

Vi glæder os til at se resultatet af disse kampagner og håber at det vil motivere jer til en indsats. I ønskes alle en god sæson.