Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Midlertidig lokal regel: Alle vintergreens er forkert green, når der spilles til sommergreens. Lempelse efter Regel 25-3.

Da vi nu nærmer os vintermånederne kommer også en periode hvor vi kan risikere frostvejr. Derfor er vi allerede nu ved at forberede vintergreens

For at beskytte vintergreens mod alt for mange tørvehuller, træder der derfor nu en midlertidig lokal regel i kraft. Der er nu tale om en “forkert green” efter Golfreglerne, hvorfra man skal tage lempelse efter Regel 25-3. Hvis man ikke dropper fri, når bolden ligger på en forkert green, pådrager man sig to straffeslag i slagspil.

Reglen siger helt præcis følgende:

25-3. Forkert green

a. Til gene for spillet

 

En forkert green er til gene for spillet, når bolden ligger på den forkerte green.

Gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving er ikke i sig selv gene for spillet efter denne Regel.

b. Lempelse

Hvis en spillers bold ligger på en forkert green, må han ikke spille bolden, som den ligger. Han skal tage lempelse uden straf som følger:

Spilleren skal løfte bolden og droppe den inden for én køllelængde fra og ikke nærmere hullet end det nærmeste punkt for lempelse. Det nærmeste punkt for lempelse må ikke være i en hazard eller på en green. Når bolden droppes inden for én køllelængde fra det nærmeste punkt for lempelse, skal bolden først ramme en del af banen på et sted, som ikke har nogen gene fra den forkerte green, og som ikke er i en hazard og ikke på en green. Bolden må renses, når den er løftet efter denne Regel.

STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGLEN:

Hulspil – tab af hul; slagspil – to straffeslag.

 

 

Svendborg Golf Klub indsamlede det 5. største beløb i Kræftens Bekæmpelses velgørenhedsgolfturnering Pink Cup

Der er slået mange bolde siden vi spillede årets Pink Cup Turnering den 6. juni.

Som mange husker gjorde 53 kvindelige og 33 mandlige spiller det til en uforglemmelig dag, ikke mindst på grund af det fantastisk flotte resultat, som vi kunne notere os.

 

På landsplan deltog 107 golfklubber med 4.400 kvindelige spillere, og der blev i alt indsamlet 3 millioner kr. til brystkræftsagen.

Heraf bidrog Svendborg Golf Klub med de 86.252 kr. kun overgået af Trehøje, Kokkedal, Rungsted og Harekær golfklubber i størst indsamlede beløb.

Dette flotte resultat skyldes en stor fælles indsats fra klubbens medlemmer. Den største del af beløbet, 46.000 kr., blev opnået ved, at mange deltagere skaffede sig personlige sponsorer,(se blot Flemming Jensens ryg), resten kom fra deltagergebyr, puttekonkurrence, deltagelse i modeshow, salg af varer og lotteri lodder, donerede præmier, firmasponsering og salg af pink polo trøjer, malerisalg og meget meget mere.

48PinkCup15_Fotograf-GlennSthyrJonassen

 

 

 

 

 

 

Som en tak for det kæmpe arbejde golfklubberne lægger i indsamlingen afholder Kræftens Bekæmpelse en sponseret landsfinale, der i år afholdes i Kokkedal Golfklub den 18. september. Hertil er udtaget 40 klubber. Se de øvrige deltagere på www.cancer.dk/pinkcup/turneringsinfo/landsfinale/deltagende klubber

Svendborgs flotte 5. plads betyder, at de bedste kvindelige spillere i A- og B-rækken, Lone Sørensen og Susanne Petersen går videre til landsfinalen. Vi venter spændt på, om Svendborgs dygtige spillere også vil være at finde blandt de bedste her.

De dejlige billeder er taget og sponseret af Glenn Sthyr Jonassen fra Sydfyns Foto. I kan se alle billederne under Tirsdagsdamerne – TD Galleri.

Ingeborg, Lise, Inger, Lis, Dodée, Susanne, Charlotte, Marianne

“Find spillemakker i Svendborg Golf Klub”

Som et nyt og ekstra tiltag har vi lavet en gruppe på Facebook kaldet “Find spillemakker i Svendborg Golf Klub” Meningen med gruppen er at man her kan søge blandt andre golfspillere som gerne vil en tur på en af banerne i Svendborg. Alle kan blive medlem af gruppen, og vi håber at rigtig mange af jer vil benytte sig af muligheden. Du finder gruppen på linket

https://www.facebook.com/groups/sgkspillemakker/

Billeder til PR, Hjemmeside og Facebook

Når man færdes på anlægget ved Svendborg Golf Klub risikerer man at blive “fanget” på diverse situationsbilleder, som klubben kan bruge til annoncemateriale, hjemmeside, Facebook og andre offentlige udgivelser.

Vi tilstræber at folk ikke er i tvivl om at de bliver fotograferet. Skulle man have forbehold for fotos eller lignende må man meget gerne gøre klubben opmærksom på det, ved at kontakte sekretariatet. Hvis vi gerne vil bruge et billede hvor man kan genkendes vil vi forsøge at indhente samtykke til at bruge billedet. Dette oftest via mail korrespondance.

Generelt henholder vi os til materialet fra DIF (Danmarks Idræts Forbund) Dette materiale kan du læse på linket Notat_Brug af fotos i branding og PR

Tag et weekend kørekort d. 12 og 13 sep. 2015

Få dit golfkørekort på en weekend, og få mest ud af din golf resten af året.

I løbet af weekenden, vil du blive introduceret for golfens aspekter med en træner. Du vil komme igennem en regel gennemgang og få lært golfens etiketter.

Alt så du er klar til begive dig ud i golfsportens unikke oplevelser.
Weekendens forløb vil foregå således:

Lørdag:

9-12 Fælles træning

13 – 15 Regel gennemgang

Søndag:

9 – 11 fælles træning

12 – 15 Etikette gennemgang på 9huls bane.

Herefter vil der blive tilbudt fællestræning hver torsdag, hvor du frit kan komme alt det du vil.

Prisen for kørekortet er kr. 500,- og inkluderer medlemskab resten af året 2015.

Tilmelding til Weekend kørekort er nødvendig da vi kun har et vist antal pladser ledige og skal ske på telefon 62 22 40 77 – senest d. 10/9
Evt. spørgsmål

Konkakt Svendborg Golf Klub på

Tlf: 62 22 40 77

Turnering for frivillige

Så er det igen blevet tid til den årlige turnering for klubbens frivillige. Turneringen finder sted den 19 september.

Turneringen er for alle medlemmer som har ydet en frivillig indsats for Svendborg Golf Klub. Husk at skrive din arbejdsopgave ved tilmelding. Din ægtefælle/kæreste er velkommen til at deltage i spil og/eller spisning. Er man ledsager bedes man angive dette ved tilmelding.

Klubben er vært med spisning efter turneringen ca. kl. 18.00.

Efter spisningen spilles op til dans!!

Hjælp klubben med en hånd

Vi søger frivillige hænder der kan male.

 

Opgaven består i, at plankeværket mellem greenkeeperområdet og 9. tee/ banetoilettet skal males.

 

4 mand vil være optimalt.

Vores Greenkeeperchef Kenneth stiller maling, pensler mv. til rådighed.

 

Henvendelse til Kenneth på 91891380

 

 

Juniortræning er startet !

Juniortræning er startet efter sommerferien, der er ikke stor opbakning fra juniorer til at komme til træning, det prøver vi hermed at lave om på. KOM TIL TRÆNING DET BETALER SIG 🙂 mvh. Kristian og Henrik

Tilmelding til klubmesterskab er åben i Golfbox !

Husk klubmesterskab i slagspil, den 19. og 20. september, tilmeldingen er åben i golfbox, det er gratis at deltage!