Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Vil du hjælpe klubben til Golfens Dag?

Svendborg Golf Klub vil igen i år deltage i Golfens Dag, som afholdes søndag den 17. april.

I lighed med tidligere år, vil der blive annonceret i den lokale presse. På dagen skal vi bruge en række ambassadører som kan hjælpe til på dagen.

I klubområdet vil gæsterne få mulighed for at prøve golfslag på træningsbanen, prøve puttinggreen samt spille 9 huls banen eller par 3 banen.

Desuden skal de naturligvis vises rundt i klubhusområdet samt have muligheden for at se greenkeepergården og dennes maskiner.

Klubben har som beskrevet brug for nogle ambassadører på dagen. Hver ambassadør vil få tildelt 3-4 gæster, som ambassadøren skal følge rundt til de forskellige aktiviteter, og gennem egen glæde for golfspillet, skal hjælperen prøve at overbevise gæsterne om, at de naturligvis skal prøve golfspillet i Svendborg Golf Klub, således at gæsten afslutter med at tilmelde sig et prøvemedlemskab i klubben.

Det må påregnes, at det vil tage ca. halvanden time at vise et hold gæster rundt til de forskellige aktiviteter.
Afslutningsvis vil klubben byde på en pølse med brød og en forfriskning i klubhuset til dig og dem du har vist rundt.

Reserver allerede nu dagen og send en mail til en@svendborg-golf.dk med dit tilbud om at fungere som ambassadør.

Det er klubbens håb, at der kommer så mange gæster, at vi får brug for cirka 10 ambassadører.

Aktiviteterne vil blive gennemført i tidsrummet 9:00 til 13:00.

Referat Junior Opstartsmøde

Vi havde et hyggeligt infomøde i går aftes, og det blev vedtaget, at træningen fremover starter kl. 16.30, for at tilgodese de spillere der har lange skoledage.
Desuden er træningsprogrammet ændret lidt, så træningen i 2016 vil vare 2 timer.

Der vil i år blive arrangeret en række aktiviteter for juniorspillerene i sommerferien og så en 3 dages golfcamp. Den 13/14/15 juli bliver der lavet en sommercamp med overnatning i klubben. Vi planlægger detaljerne i de kommende måneder, og I vil selvfølgelig blive informeret her på FB-siden og på hjemmesiden. Sæt et kryds i kalenderen allerede nu, så vi kan få nogle hyggelige og sjove dage sammen i juli.

Der er træningsopstart tirsdag den 5/4 kl. 16.30, og de 2 første gange vil Kristian og Thomas TK være på plads som trænere, og de glæder sig til at se en masse glade spillere til træning og hygge.

I er alle velkommen til at tage venner med til træning, så vi kan få så mange med i truppen som muligt. Jo flere vi er, jo sjovere bliver det at spille golf. I er også meget velkommen til at tage venner med på andre dage, og I kan altid gå ind i shoppen til Henrik eller Kristian og låne udstyr gratis.

Vi glæder os til sæsonen 2016

Mvh
Sportsudvalget

Sommergreens er åbnet

Sommergreens på hele anlægget er nu åbnet.

Skån nybeplantningen på SGK’s anlæg

Der er plantet over 500 nye træer, alle med støttepæle, og disse skal gerne have den bedst mulige start.

Der skal droppes fri fra træer med støttepæle. Hvis en spillers bold ligger ved et træ med støttepæl, eller hvis det er til gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving, skal spilleres tage lempelse jf. regel 25-1.

OBS OBS

På enkelte huller SKAL nærmeste droppezone (i semirough) anvendes – i stedet for lempelse jf. regel 25-1.

Det drejer sig om hul 3, hul 12, hul 14 og hul 16 på 18 hulsbanen. På 9-hulsbanen drejer det sig om hul 2 og hul 5.

 

Byggeudvalget er på plads

Klubben har efter generalforsamlingen nedsat et byggeudvalg der skal se nærmere på en ny baglade.

Udvalget ser således ud:

Sten Klarskov ( formand)

Henning Frederiksen

Jørgen Dolmer

Peder Christiansen

Hans Georg Hansen

Jan Find Petersen ( Bestyrelsen)

Vagn Grønbjerg (bestyrelsen)

 

Bagmærket er kommet

Bagmærket for 2016 er ankommet i klubben. Det kan afhentes i sekretariatet. Udenfor sekretariatets åbningstid kan det afhentes i proshoppen.

Bagmærke2016

Golfspilleren i Centrum

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Svendborg Golf Klub har vi til glæde og gavn for vores medlemmer og gæster, valgt at indgå i et samarbejde med Dansk Golf Union og deres samarbejdspartner Raw Milk.

Golfspilleren i Centrum giver os mulighed for at øge opmærksomheden på den enkelte golfspillers oplevelse i vores golfklub og stræbe mod at skabe flest mulige positive ambassadører blandt klubbens medlemmer og gæster.

Vi ønsker, at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af Svendborg Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation som hele tiden stræber mod at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Svendborg Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.

Som medlem vil du årligt modtage ét spørgeskema som vi håber du vil besvare. Vi vil også løbende spørger vores gæster. Det er afgørende at vi modtager netop din feedback omkring dine oplevelser i golfklubben.

 

Nyhedsbrev Shoppen og Pro’er

Hej Alle, så er sæson 2016 igang og vi glæder os til at banen åbner,

Drivingrange er allerede åben med sommer bolde. Og vi tilbyder undervisning igen fra skærtorsdag.

 

Shoppen indfører større loyalitets bonus. Alle medlemmer i SGK vil opspare bonus ved at handle i shoppen, og for sæson 2016 er bonus 10% af køb!

Eksempel: Køber man for 1000,- får man en bonus (værdicheck) på 100,- som man så kan handle for.

Systemet i shoppen administrerer dette, og man oplyser blot sit medlems nummer ved køb!

Dette gælder ikke på varer der er nedsat i forvejen!

 

Som alle nok ved så har klubben fået nyt logo, og shoppen har allerede fået bolde med klublogo på lager.

 

Sports udvalget har besluttet at vi skal have nye spilletrøjer til DGU Holdturneringen, og dette gøres muligt ved at Sydbank, Cafax, Kiropraktisk og Revisorgruppen har sponsoreret.

Samtidig er det besluttet at regionsgolfhold og seniorhold skal have mulighed for at købe en trøje magen til.

Så shoppen har indkøbt et parti polo’er og prisen inkl. tryk med klublogo er 299,- Poloen kan købes i shoppen fra midten af april måned.

 

Shoppen og trænerne har fået ny opdateret hjemmeside, den er stadig under opbygning, men den kommer til at indeholde alle oplysninger vedr. træning, rejser, booking af tider

og produkter og tilbud i shoppen. Gå ind på www.zachogolf.dk

 

Jeg håber at alle får en fantastisk golfsæson.

Med venlig hilsen

Henrik Zacho

Vi søger hjælpere til afvikling af kaninmatcher

 

Kaninmatcher finder sted hver onsdag på 9-huls banen og en gang om måneden på 18-huls banen, hvor der spilles enten for- eller bag 9. Fra og med i år er der ikke krav om deltagelse i kaninmatcher for begyndere, men vi opfordrer naturligvis kraftigt til, at begyndere kommer og deltager, og at garvede golfspillere kommer og bidrager og hjælper også ude på banen.


Folk sendes afsted løbende fra 1. tee, og man tilmelder sig dagens match ved at møde op i restauranten, hvor en kaninansvarlig vil tage imod og sætte hold sammen.

Det er denne opgave som kaninansvarlig, vi skal bruge hjælpere til. Så hvis du kan se dig selv i rollen som en af dem, der hjælper klubben med at give begyndere og etablerede golfspillere en hyggelig runde, så tøv ikke med at melde dig til hos Emil på en@svendborg-golf.dk eller  på tlf. 30 74 35 10.

Der er ikke nogen begrænsning i antallet, vi kan bruge, jo flere om at dele vagter, jo bedre er det.

 

Vi håber meget, at der blandt jer medlemmer er nogle, som vil hjælpe os.

 

Ny klub med i Klub 81

Vi kan nu byde velkommen til Langesø Golf Club i Klub 81.

Det betyder at følgende fem klubber nu er med.

  1. Blommenslyst Golf Klub af 2014
  2. Langesø Golf Club
  3. Svendborg Golf Klub
  4. Faaborg Golfklub
  5. Vestfyns Golfklub