Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Regionsgolf, Senior-, Veteran- og Superveteranrækken

Tilmeldingen er afsluttet den 24. april for deltagelse i turneringerne, og den 25. april har holdkaptajnerne sat deres hold til de forskellige rækker. Hvis ikke det allerede er sket, vil der meget hurtigt blive sendt besked fra de respektive holdkaptajner til de spillere, som vil blive udtaget til holdene. Jeres hurtige tilbagemelding til holdkaptajnerne om mulig deltagelse de enkelte spilledage vil blive værdsat. Eventuelle medlemmer som ikke er blevet sat på hold, kan håbe på en tjans som reserve.

Med håbet om en god golfsæson for alle.

Gerner Juhl Petersen

Klubkoordinator for Regionsgolf Vest, Senior/Veteran.

Hjælp os med god opførsel

Kære medlemmer, gæster og andre besøgende. Dette er et råb om hjælp. Vi beder jer være opmærksomme da vi for tiden desværre oplever nogle ubehagelige ting i klubben. Vi håber derfor at alle vil være med til at holde øje, og gerne påtale hvis man ser ting som vi nu vil beskrive for jer.

Der er meget store problemer med generel opførsel. Det er oplevet at teesteds markeringer er trådt ned i jorden således kun 1 cm stak op fra jorden.

Flere teestedskilte er i weekenden blevet flyttet, det gælder især 62 & 54 markeringerne som er flyttet tættere på 58.

Vedhæftet er billeder af et syn som mødte Henrik Zacho lørdag morgen ved drivingrange. Der mangler 2-3.000 træningsbolde fra sæsonstart og halvdelen af kurvene er forsvundet.

Ligeledes forsvinder de sæt som klubben får doneret fra medlemmer til begyndere. Det er sket flere gange fra ”det 8 kantede hus”.

 

IMG_10391 IMG_10381 IMG_10371

Officiel klubspilletrøje

Svendborg Golf Klubs officielle klub spilletrøje, som bruges ved DGU Danmarksturneringer, regionsgolf og junior turneringer kan nu erhverves i proshoppen, for kr. 299,- inkl. klublogo.

Klubben anbefaler at man bærer trøjerne ved spil i disse turneringer.

Lokalregel er fjernet

Alle lempelser through the green er ophævet.

(Der må ikke længere lægges op, ved tællende runder)

Vedr. Kaniner

Første dag i det nye år var mødt med en vis spænding i Kaninudvalget. Men alt forløb ganske fint og stort set efter forventningerne. Flere ville gerne ud så tidligt som muligt, og det blev tilgodeset efter bedste evne. Der var efter de nye retningslinjer kun 9-hulsbanen til rådighed, og der blev lukket ud samtidig på både hul 1 og hul 6. Med det antal der mødte op (35 i alt) passede det perfekt. Ingen gik i vejen for hinanden. Det var ikke helt nemt at få fordelt Handicapspillere og Kaniner, da der var overvægt af HCP spillere. Som runden forløb og hvis man ikke skal lede for længe efter sin bold er der plads til 16 hold af tre spillere. Næste match er på onsdag d. 27 april, hvor vi har 18-huls banen til rådighed. Der bliver lukket ud fra klokken 1400 og derefter følges de gængse starttidspunkter. Som tidligere år bliver der først startet på runden hul 2 til 10 hvorfor man kan forvente ventetid. Derefter hul 1, 11 til 18. Afhængig af hvad der er af green-fee spillere. Der bliver løbende start. Og runden er tællende, så sørg for at i afleverer jeres scorekort hurtigst muligt efter i er færdige. Der bliver reguleret i Golfbox. Matchfee er fastsat til kr 25,00. Udvalget regulerer KUN Kaniner i Golfbox. Der bliver KUN reguleret ned. Handicapspillere SKAL spille EDS hvis de vil reguleres.

Kaninudvalget

– Undskyld vi graver

Som følge af store regnmængder har vi tidligere i år haft stående vand på fairway hul 9 (18-hullers banen). Området er ved at blive repareret, men pt. er der en område omkring 90 – 120 meter før green som er Ground under repair, dvs. blå pæle med sort top. Så der kan tages lempelse ud fra golfreglerne.

Baneudvalget

Weekend kørekort

Få dit golfkørekort på en weekend,og få mest ud af din golf resten af året.

Tilmeld dig et hold d. 7 & 8 maj eller d. 14 & 15 maj

 

Weekendens forløb vil foregå således:

LØRDAG:

9 -12 Fælles træning

13 -15 Regel gennemgang

SØNDAG:

9 -11 Fælles træning

12 -15 Etikette gennemgang på 9 huls bane

 

Herefter bliver du tilbudt fællestræning, de sociale kaninmatcher og lån af udstyr de første tre måneder.

Tilmelding til Weekend kørekort kan foretages på tlf. 62 22 40 77 -en@svendborg-golf.dk

 

Kurser i Golfbox

Klubben tilbyder nu to slags kurser i Golfbox.

Det ene er et kursus for dig der enten arbejder med turneringsmodulet, eller har en interesse i at arbejde med modulet. På kurset vil man gennemgå opsætning af en turnering og der svares på spørgsmål til modulet. Så er du bruger i systemet eller blot nysgerrig så mød endelig op.
Tidspunkter kan ses på opslagstavlen ved sekretariatet, og tilmelding er nødvendig på listen under beskrivelsen. Kurset afholdes i restaurantens bagerste lokale.

Det andet kursus kaldes ”Lær din Golfbox at kende” Her vil man gennemgå Golfbox profilen fra ende til anden. Her kan du lære at tilmelde dig turneringer, rette dine profil oplysninger og meget andet.
Tidspunkter kan ses på opslagstavlen ved sekretariatet, og tilmelding er nødvendig på listen under beskrivelsen. Kurset afholdes i restaurantens bagerste lokale.

Begynderudvalgets første Par 3 match søndag, den 8.5. 2016

 

Kl. 10.00:       Vi mødes uden for klubhuset og holdene sammensættes, scorekort byttes osv.

Kl. 10.15        Vi går over til Par 3 Banen

Kl. 10.30:       Matchen går i gang (Gun Start – dvs. alle holdene starter samtidig på forskellige huller)

Kl. 12.00:       Frokostplatte med 1 øl/vand eller 1 glas vin i caféen – hyggeligt samvær

Kl. 13.00:       Præmieuddeling

Pris incl. frokost: kr. 85,00

(Tilmelding på begyndertavlen senest søndag, den 1. maj a.h.t. caféen)

Undervisning i turneringsmodulet i Golfbox

Onsdag d. 20/4 – kl. 17.00 er der undervisning i turneringsmodulet i Golfbox. Vi vil gennemgå opsætning af en turnering og svare på spørgsmål så godt som vi kan. Så er du bruger i systemet eller blot nysgerrig så mød endelig op. Tilmelding er ikke nødvendig. Vi mødes i restaurantens bagerste lokale.