Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Årsmærker 2017 er nu kommet

Så er der kommet årsmærker for 2017, de kan afhentes når vi har registreret jeres kontingent indbetaling.

Dato for ordinær generalforsamling

Datoen for den ordinære generalforsamling er fastsat til den 6/4-2017. Husk at forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 1. februar. Man kan sende forslaget på klubbens e-mail info@svendborg-golf.dk

Banetoilettet er lukket indtil 16 januar

Grundet maling og renovering af toiletbygningen på banen, er banetoilettet lukket til og med den 16 januar.

Afskedshilsen fra Kristian Jensen

Som i kunne læse i nyhedsbrevet fra Henrik Zacho, så har jeg valgt at søge nye udfordringer. Jeg starter som træner i Nordvestjysk Golfklub pr. 1 marts 2017. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang i det jyske. Men vil komme til og savne alle jer glade golfere i Svendborg.

Jeg vil gerne benytte chancen til at sige tak til Henrik Zacho for et godt samarbejde de sidste fire år. Og samtidig ønske ham held og lykke i fremtiden i Svendborg Golf Klub.

Jeg vil også gerne takke Svendborg Golf Klub for deres samarbejde i de sidste fire år.

Og her til sidst vil jeg gerne takke alle jer medlemmer. I tog fantastisk imod mig da jeg gik fra medlem til træner i klubben, og gjorde det nemt for mig at komme godt i gang. I vil alle blive savnet.

 

Tak for de sidste 4 år og al held og lykke i fremtiden.  Vi ses måske i det nordjyske.

 

Godt golf år i 2017

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Vinterbane

Med forventning om rimfrost og frost spilles der nu på vinterbane. Se skiltning på 1. tee (58).

Vintergreens på hul 1, 11-18 og sommergreens på 9-hulsbanen.

 

Ferielukket i sekretariatet

Sekretariatet vil være lukket fra den 19 december til og med den 2 januar. Det skyldes at der skal afvikles ferie, afspadsering og afsluttes hovedopgave i diplomuddannelsen for Emil. Vi ønsker alle medlemmer & samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

Vinterbanen tages i brug fredag d. 16/12 kl. 14.00.

Da vejrudsigten fra dmi.dk forudser frost fredag aften og lørdag morgen spilles der vinterbane.

Vinterbanen består på 18 huls banen af hul 1, 11 til 18.

 

Frist for nedgradering af medlemskab pr 1 januar er nu overskredet.

HUSK, Sekretariatet kan ikke afvige fra vedtægterne og hvorend vi gerne vil hjælpe, kan vi ikke handle mod klubbens vedtægter som er vedtaget på klubbens generalforsamling af klubbens medlemmer.

Vedtægternes §4 siger følgende

” Opgradering af medlemskab kan ske til enhver tid i løbet af året mod at betale restkontingent for den resterende del af året samt eventuelt indskud.

Nedgradering af medlemskategori skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb pr 31/12. Overgang til passiv medlemskab kan dog ske skriftligt med en måneds varsel til udløb pr 30/6 eller 31/12. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse.

Udmeldelse skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb 30/6 eller 31/12. Ved udmeldelse pr. 30/6 re­fun­deres forudbetalt kontingent for 2. halvår.”

Udmeldelse eller anden form for nedgradering af medlemskab kan altså først træde i kraft pr. 30/6-2017

 

Vinterbane på 18 hullers i weekenden d. 2 & 3 december.

Sommer greens er lukket den kommende weekend pga. dmi.dk lover hård frost.

Der henvises til vinterbanen som er hullerne: 1, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 + 9 hullers banen.

Nedgradering af medlemskategori skal ske senest 30/11

Husk at klubbens vedtægter siger følgende: Nedgradering af medlemskategori skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb pr 31/12. Overgang til passiv medlemskab kan dog ske skriftligt med en måneds varsel til udløb pr 30/6 eller 31/12. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse.
Udmeldelse skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb 30/6 eller 31/12. Ved udmeldelse pr. 30/6 re­fun­deres forudbetalt kontingent for 2. halvår.

Det vil altså sige at en nedgradering af medlemskab skal modtages senest ved udgangen af november for at være gældende ved årsskiftet.

Udmeldelse kan IKKE foretages telefonisk eller på anden vis mundtligt. Det skal være skriftligt, gerne på email til info@svendborg-golf.dk 

Sekretariatet kan ikke afvige fra disse regler, der henvises til klubbens vedtægter.