Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Donation til scorekortprinter fra Fonden for Fynske Bank

Fredag den 18. januar sendte golfklubben deres sekretariatschef Emil Nutzhorn forbi Fynske Bank, for at hente en donation til golfklubben. Fonden for Fynske Bank, har nemlig valgt at hjælpe klubben med at købe en ny scorekortprinter, som for golfspillerne er et af de vigtigste redskaber i forbindelse med deres golfrunder. Ved hjælp af printeren kan man printe alle nødvendige data for at gå en runde på de smukke baner i Sørupområdet. Svendborg Golf Klub er meget taknemmelige for den hjælpende hånd fra Fonden for Fynske Bank. På billedet ses Emil fra golfklubben og Kirsten Elkjær fra Fynske Bank.

Golfens Dag 2019

Golf er sjovere end du tror!

 

Søndag den 28. april a­fholder Svendborg Golf Klub, Golfens Dag.
Det er GRATIS at deltage, og vi har udstyr du kan låne.

Dørene er åbne fra kl. 9.00 og frem til kl. 14.00. I det tidsrum er det bare at møde op.

 

På dagen vil du kunne prøve følgende:

– Få en rundvisning i Svendborg Golf Klub af vores glade medlemmer.

– Få instruktion i golfslagene af klubbens Protræner

– Have mulighed for at deltage i en puttekonkurrence

– Spille på klubbens par 3 bane eller den lidt større 9-huls bane

– Få en gratis pølse med brød og øl/vand fra restaurantens lækre grill

Har du børn skal du ikke tøve med at tage dem med, vi har tilbud til folk i alle aldre fra fem år og opefter.

Så på med noget tøj der tillader bevægelse og kom ud til Golfens Dag i Svendborg Golf Klub.

 

Vi glæder os til at se dig!

Sekretariatet er lukket 23 januar

Grundet  kursus er sekretariatet lukket onsdag den 23 januar.

Nye Regelbøger

Klubben har endelig fået leveret de første eksemplarer af de nye regelbøger. Der findes to udgaver, en samlet regelbog i A5 størrelse, samt en spilerudgave i A6 størrelse. Klubben har valgt at indkøbe spillerudgaven og denne udgave sælges til en pris på kr. 25,-

Golf i tegninger og bobler er udgået og erstattes i stedet for af en “Lommeguide til golfreglerne”. Så snart den er på lager igen, køber vi et parti hjem og sælger dem ligeledes til kr. 25,-

Husk tidsbestilling og bekræftelse af starttid

Vi henstiller til at folk husker at bestille tid i Golfbox, samt bekræfte sin tid, ellers vil man ikke kunne spille på banen. Desuden skal der kun startes på hul ét og ikke hul seks (på 9-huls banen) som vi desværre oplever jævnligt.

Tidsbestillingen og bekræftelse af tiden er et af de vigtigste redskaber for vores greenkeepere og deres arbejde på banerne. Desuden er det eneste mulighed for administrationen at trække data ud for at se bookinger på banen. Disse data bruger administration og greenkeeper til at planlægge arbejde på banerne, hvornår der kan lægges arrangementer og meget andet. Vi håber derfor at I vil være behjælpelige med at lette en del arbejdsgange for klubbens ansatte. Desuden er det til glæde og gavn for medlemmer og gæster så de kan se hvornår der er ledige tider mm.

Kend dine vedtægter

Vi oplever desværre at nogle medlemmer ikke er opmærksomme på klubbens vedtægter og især reglerne for nedgradering af medlemskab og udmeldelse. Dette er altid højaktuelt når vi sender kontingentopkrævninger ud.

Vedtægterne siger følgende. (og kan læses fuldt ud her: https://svendborggolfklub.dk/vedtaegter-svendborg-golf-klub/)

Nedgradering af medlemskategori skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb pr 31/12. Overgang til passiv medlemskab kan dog ske skriftligt med en måneds varsel til udløb pr 30/6 eller 31/12. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse.

Udmeldelse skal ske skriftligt med én måneds varsel til udløb 30/6 eller 31/12. Ved udmeldelse pr. 30/6 re­fun­deres forudbetalt kontingent for 2. halvår.

Det er vigtigt at pointere at disse vedtægter ikke er noget vi har opfundet på kontoret, eller som er opfundet ud af den blå luft. Det er lavet ud fra krav og retninglinjer fra blandt andet kommune, Dansk Idræts Forbund mm. Ved indmeldelse i en forening accepterer man også at være en del af en forening og dennes vedtægter.  Vedtægterne er besluttet ud fra generalforsamlingen og er altså en form for regelsæt som klubbens bestyrelse, sekretariat med flere arbejder ud fra. Det er derfor heller ikke muligt for klubbens sekretariat at afvige fra disse regler. 

Støt Svendborg Golf Klub gennem SEF SupportEnergi

Som kunde hos SEF, kan du vælge SupportEnergi og være med til at støtte Svendborg Golf Klub.

Med din personlige støtte er du med til at sikre den fortsatte drift og bevarelse af Svendborg Golf Klub gennem dit el- eller gasforbrug

Sådan fungerer SupportEnergi
Du tilmelder dig SupportEnergi på el og/eller naturgas og at Svendborg Golf Klub skal have din støtte.Bidraget vokser til Svendborg Golf Klub, når du bruger el og/eller naturgas. Støtten optjenes i takt med, at dit forbrug af el og/eller naturgas. Helt konkret får du el og/eller naturgas til attraktive priser og Svendborg Golf Klub, får midler fra SEF til at sikre fremtidig udvikling.
Med andre ord; alle vinder med SupportEnergi.
SupportEnergi er for alle, både nye og eksisterende kunder.

Så let er det
Du skal bare tilmelde dig, via bestil knappen på linket https://www.sef.dk/produkter/supportenergi , så sørger SEF for resten! SEF kontakter din nuværende elleverandør og sørger for at få dig skiftet over til SupportEnergi (SEF), uden at du skal gøre noget.

Tilmeld dig og gør en mærkbar forskel
• Din klub, forening eller det valgte formål kan ligge hvor som helst i Danmark
• Bidraget til netop din klub, forening eller valgte formål vokser, når du bruger el og naturgas
• Du støtter med 2 øre/kWh el og 10 øre/m3 naturgas. Det bliver til en årlig støtte på ca. 100 kr. årligt ved et el-forbrug på 5.000 kWh og med 150 kr. årligt ved et naturgasforbrug på 1.500 m3
• Med din personlige støtte er du med til at sikre den fortsatte drift og bevarelse af din lokale forening eller støtte den mærkesag, som du brænder ekstra meget for
SEF engagerer sig i dit lokalområde. SEF ønsker at gøre en mærkbar forskel, lige dér hvor vores kunder bor, er aktive og har deres fritidsinteresser. Derfor tilbyder SEF SupportEnergi.

Med ca. 1.000 medlemmer er der mange penge at hente hvis alle medlemmer tilmelder sig denne løsning.

Golf Fitness hos Svendborg City Golf

Nu er der mulighed for at træne golfspecifikt udenfor golfsæsonen.

Golf Fitness

Styrk din krop og dit golfspil

Golf Fitness er fysisk holdtræning direkte målrettet mod golfspillere. Øvelserne er lavet, så de forbedrer dit golfspil.
Holdtræningen udføres af BeneFiT Golffysioterapeuter på små hold. Alle kan deltage uanset fysik, alder og handicap.

Træningen er også for dig, der sætter pris på den sociale del ved træningen og har erkendt, at træning sammen med andre er en motivationsfaktor.

Udbytte af Golf Fitness

  • Ud over det traditionelle udbytte ved fysisk træning, er målsætningen her også, at dit golfspil bliver forbedret
  • Du vil opleve, at du får mere power. Evnen til at lave en mere eksplosiv svingbevægelse giver dig de ekstra meter på fairway
  • Bedre stabilitet. Kroppens stabiliserende muskelkorset er fundamentet for at udvikle power og for at være stabil i svingbevægelse
  • Øget En bedre smidighed giver dig mulighed for at komme ud i golfsvingets yderpositioner

Hvorfor skal du vælge Golf Fitness

  • Den fysisk form du opnår er skadesforebyggende
  • Du kommer generelt i bedre form
  • Den målrettede træning øger din slaglængde
  • Øvelserne er lavet sådan, at golfspillere på alle niveauer og i alle aldre oplever markant forbedring af deres golfspil
  • Effekten er

https://www.bene-fit.dk/golfklinik/golf-fitness

https://www.bene-fit.dk/golfklinik

BeneFiT Stenstrup starter 2 hold op hos Svendborg City Golf, Sct. Jørgens Vej 26, Svendborg – mandag den 21. januar 2019 kl. 13.00 – 14.00 og kl. 14.00 – 15.00.

Golf Fitness hold kører også hos BeneFiT Stenstrup, Stationsvej 15b, Stenstrup om onsdagen kl. 16.00 – 17.00 og 17.00 – 18.00. Der er løbende tilmelding.

Pris: Medlemskab af Golfklinik koster 350 kr. om md.

Udover holdtræning (Golf Fitness) indeholder medlemskab følgende

  1. Selvtræning som en integreret del af Golf Fitness. 1-2 gange ugentligt sendes der små træningsprogrammer, med øvelser der er genkendelige fra Golf Fitness, til golfspillerne – direkte til deres mail.
  2. Registrering af træningsresultater, så golfspillerne kan følge sin udvikling.
  3. Årshjul, hvor træningen henover året tilpasses sæsonen (Fall, Spring, Summer som i dag) – plus at der løbende kommer øvelser, inspiration som passer til sæsonen (f.eks. opvarmningsprogram, skader osv.)
  4. Øvrige medlemsfordele (F.eks. adgang til konkurrencer om Green Fee billetter til Silkeborg Ry Golfbane mm.)

Tilmelding til Golf Fitness hos Svendborg City Golf eller hos BeneFiT Stenstrup på tlf.: 4030 4048

 

Golfrejse med Golfacademy ved Fredrik Johnsson

Vores samarbejdspartner Golfacademy ved Fredrik Johnsson tilbyder en spændende golfrejse til Cypern. Se mere på billederne og kontakt dem gerne hvis du vil med på turen.

Glædelig Jul & Godt Nytår

Kære sponsorer, samarbejdspartnere & medlemmer

 

Vi ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår.

 

Det har været et godt år med mange spændende dage på golfbanen og en ekstrem varme.

 

Vi glæder os over sæsonen 2018, hvor vi blandt andet var vært for DM i slagspil og kunne fejre 50 års jubilæum.

 

Vi glæder os til at se jer i golfklubben og ønsker jer et lykkebringende 2019, samtidigt siger vi tak for 2018.

 

Sekretariatet går nu på juleferie og er tilbage igen i uge 2.

 

På Svendborg Golf Klubs vegne.

 

Emil Nutzhorn