Sponsorarrangement hos Fri Bikeshop Svendborg

Vores sponsorgruppe og elitespillere havde nogle hyggelige timer sammen da vi besøgte Daniel Dam Sivkær fra vores sponsor Fri Bikeshop Svendborg, til en lidt anderledes netværksaften, hvor vi hørte foredrag af tidligere UFC fighter Martin Kampmann og Dennis Rasmussen fra TFW Svendborg

Martin Kampmann, nu bosat på Thurø med hustru og 3 børn, har boet 7 år i Las Vegas, USA hvor han som den første dansker nogensinde kæmpede som professionel i verdens hårdeste kampsports organisation Ultimate Fighting Championship bedre kendt som UFC
Sporten. der i USA har været igennem en eksplosiv vækst fra niche til milliard industri og hvor Martin har kæmpet foran tusindvis af tilskuere og rangeret på top ti i verden.
Vi hørte om hans rejse fra Danmark til USA, og hans udfordringer som professionel atlet i en sport, hvor reglerne er holdt til et absolut minimum og konkurrencen er hård og nådesløs.
Udover Martin, så fik vi også besøg af Dennis Rasmussen fra TFW, som bl.a. fortalte om hvordan grundlæggeren af TFW Martin Rooney havde krydset “klinger” med Martin Kampmann, mens de begge var trænere og stod i hver deres ringhjørne som sekundanter.
TFW blev for 25 år siden opfundet af Martin Rooney, som var den første fysiske træner i MMA / UFC regi og han træner stadig Jim Miller som er den aktive kæmper i UFC, med flest kampe og flest sejre.
Der skal lyde en stor tak til Fri BikeShop og Daniel for at lægge hus til arrangementet

Erhvervsklubmatch – Sponseret af Fri Bikeshop

Stor tak til matchsponsor Daniel Dam Sivkær fra Fri Bikeshop for de flotte præmier til matchen for vores sponsorer og stort tillykke til Morten fra Svendborg Fliserens, Teddy fra Union Oiltech og Lars fra Tektrol med det flotte spil
Vores sponsorer ses igen til netværk og og golf den 15-05-2024 hvor NytSyn v/ Tommy Søndergaard Simonsen er matchsponsor
#støtvoressponsorerdestøtteros

Emil Guldfeldt klarer cuttet i Sand Valley Championship – Ecco Tour turneringen i Polen

Så har vores dygtige golfspiller Emil Guldfeldt netop klaret cuttet i Sand Valley Championship – Ecco Tour turneringen i Polen
Emil Guldfeldt udtaler:
Jeg synes virkelig spillet begynder og sidde der, og der er gode takter
Det er super flot Emil! Vi er stolte af dig. Nu er du igang og det bliver spændende at følge din udvikling i løbet af sæsonen
Emil kommer i år til at spille på klubbens 1 herrehold i 3 division og med de takter er der ingen tvivl om at modstanderne skal spidse driveren, hvis de skal have en chance mod ham!
Skulle der sidde nogen ude i stuerne, der gerne vil være med til at bakke op om Emil og vores eliteområde i form af et sponsorat, så tøv ikke med at tage fat i Mikael Danielsen på E-mail:
mikael@svendborg-golf.dk
God weekend derude

Opstart for vores divisionshold

Så fik vi skudt træningen for vores turneringshold igang under kyndig vejledning af vores Protræner Rolf Pedersen. Der var flot deltagelse af spillere fra både herre og damedivisionerne samt veteranerne
Vi håber på en god sæson, hvor vi udover at lave gode resultater i divisionerne også vil have fokus på at få integreret vores bedste unge juniorer ind i fællesskabet.
Tak til vores sponsorer, som har allokeret dele af deres sponsorat til eliteområdet, hvilket gør at vi har penge til rådighed for udvikling af både den enkelte spiller samt bredden.
Nordic Story
Svendborg Kommune via Folkeoplysningens Talentmidler
Digital Group

Samarbejdsaftale med OK

Attention alle medlemmer, der løbende tanker benzin og diesel når de er på landevejen.
Svendborg Golf Klub og OK har indgået en samarbejdsaftale og vi vil derfor blive meget glade, hvis i går ind og tilkoble Svendborg Golf Klub som jeres forening inde i OK appen.
Dette gør du ved at trykke på menupunktet Mig og underpunktet Sponsorstøtte, hvor du skal vælge Svendborg Golf Klub
Gør du dette, kan du støtte Svendborg Golf Klub, hver gang du tanker. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.
Det eneste du skal gøre er at downloade OK appen i AppStore eller Google Play på din mobiltelefon
Hvis du vil læse mere om hvordan du gør, så klik på linket her og kom igang med at hjælpe DIN klub 🙂
Alle penge der kommer fra OK aftalen, vil blive øremærket diverse baneforbedringer
God påske allesammen

Donation fra Nordea

Svendborg Golf Klub har modtaget 50.000 kr. fra Nordea-fondens fokusområde Liv i det lokale om støtte til Handicap.

Svendborg Golf Klub har opstartet en ny afdeling målrettet fysisk og psykisk handicappede.

Projektet blev startet i 2022 med henblik på at anvende golf som et element i genoptræningen af handicappede og give andre handicappede lige vilkår og tilgængelighed til fritidsaktiviteter.

Det er nu så stor en succes, at Svendborg Golf Klub vil omlægge deres 9-huls bane, for at gøre den mere handicapvenlig og tilgængelig. Det giver nye spillere bedre vilkår målrettet deres behov, og samtidig giver klubbens egne medlemmer mulighed for at fortsætte med at spille, selvom alderen eller tiden sætter sine begrænsninger.

Nordea-fonden har valgt at støtte projektet med 50.000 kr., som gør at Svendborg Golf Klub til sæsonstart 2024 er klar med det nye hulforløb på 9-huls banen.

Checken blev overrakt af Carsten Volder, filialdirektør i Nordea Svendborg-Rudkøbing-Ringe-Fåborg-Ærø til Claus Bjerregaard og Lone Storm Sørensen, hhv. bestyrelsesmedlem og klubleder i Svendborg Golf Klub.

Samarbejdsaftale med Kammerateriet

Kære medlem

Vi har netop indgået et sponsorsamarbejde med Kammerateriet, Drunken Sailor, Bogholderiet og Frederiksøens Madbar, hvilket gør at vi fremover modtager 10% af dit køb som sponsorat.

Hvad skal du gøre?

Du skal sende os en mail på mikael@svendborg-golf.dk og så modtager du en invitation på mail, der beskriver hvordan du downloader fordelsappen og hvordan du registrerer dig. Derefter kører det hele automatisk og klubben modtager sponsorater baseret på medlemmernes forbrug. 

Ud over at støtte klubben modtager du også løbende diverse fordele:

Du modtager en velkomstgave.

Du optjener personligt cash-back på mellem 1-20% af dit køb.

Du modtager løbende tilbud og gratis produkter i appen, der kan indløses på stederne ovenfor.

Du modtager tilbud på events og arrangementer.

 

Da vi er 1100 medlemmer, som nok for en dels vedkommende løbende kommer på stederne ovenfor, så er det bare med at kontakte os, så du kan få invitationen. Det er vigtigt det er os der inviterer dig da klubben ellers ikke løbende modtager de 10 %

Skulle du allerede idag have App’en, så skriv også til os, så vi kan få dig koblet på fordelsaftalen.

 

På forhånd tak

 

 

 

Årets første erhvervsklubmatch

Så kom vi igang med årets første erhvervsklubmatch og det var som altid rigtig hyggeligt og med hele 37 deltagere må man sige vi kom igang med et brag

Der skal lyde en stor tak til dagens sponsor Graham Easter / BeneFiT og et tillykke til dagens vinder Anders Jensen fra D3 Reklame

Vi ses snart igen allesammen

Mød vores klubsponsor Tømrermester Per Bihl

Der er nok ingen tvivl om, at navnet PER BIHL er ret så kendt blandt golfklubbens  medlemmer. Rigtigt mange golfspillere deltager nemlig i sæsonen så godt som hver eneste torsdag i den populære “Per Bihl Torsdagsturnering”, der som navnet siger er en løbende turnering sponsoreret af ….. Per Bihl, som bl.a. sørger for fine præmier til de vindende torsdagsmatch golfere.

Udenfor golfklubben er navnet Per Bihl bestemt heller ikke ukendt. Per driver på 15. år sin tømrervirksomhed beliggende på Tåsinge. Virksomheden har 5 ansatte og beskæftiger sig med mange forskellige typer tømrerarbejder som tagarbejde, til- og ombygninger, gulve, opsætning af køkkener, bad og garderobe, haveanlæg incl. skønne træterrasser m.m.m.

Udover at være en skattet sponsor i Svendborg Golf Klub er Per Bihl også sponsor i flere lokale klubber og foreninger som f.eks.  “Svendborg Rabbits”, Tåsinge og Thurø Boldklubber og “FC Kurant”. Udenfor sportens verden er Per Bihl bl.a. også sponsor i “Svendborg Borgerforening”, “Shopping Svendborg” og “Rottefælden”. Så ingen tvivl, navnet Per Bihl er et navn, der vækker genkendelse.

Per Bihl er en relativt hyppig gæst i Svendborg Golf Klub, hvor han nyder at komme ud og slappe af på banen. Per har spillet golf i 8 år og er – naturligvis – super glad for at spille på vores dejlige bane. Generelt synes Per, at banen som helhed er udfordrende “på den gode måde”. Ynglingshullet er nok hul 18.  “Hadehullet” er helt klart hul 12.

Når Per Bihl ikke kører rundt og udfører forskellige typer tømrerarbejder, og når han ikke spiller golf, så bruger han en del af fritiden på tilskuerpladserne i GOG og Svendborg Rabbits sammen med sin kommende hustru, Charlotte.

Hvis I ønsker at vide mere om tømrermesteren på Tåsinge så klik ind på www.perbihl.dk, hvor I vil kunne se eksempler på alle de opgaver, som Per Bihl gerne løser for jer.

#støtvoressponsorerdestøtteros

 

Skrevet af Gitte Borgermann

Netværksmøde hos Vildmedvin i Svendborg

Fredag aften var 35 sponsorer samlet til årets første netværksmøde, som var fuldt booket, pga mangel på plads i Vildmedvin Svendborg‘s hyggelige lokaler i Korsgade.
Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik mad fra Madsymfoni v/ Esben Lindell, mens Thomas fra Vildmedvin Svendborg
skænkede de lækreste vine, og gjorde os alle klogere på vinens vidunderlige verden.
Tak for en rigtig hyggelig aften allesammen
Ses snart igen