Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Optagning af propper på greens.

I uge 34 vil der bliver prikket/taget propper op på greens, hvis der er tørvejr.

Kontoret lukker kl 12 den 8 august

Tirsdag den 8 august lukker kontoret kl 12.00

Hole in one 24 juli

24 juli lykkedes det for Kenn Christensen at lave Hole in One på hul 2 på 18 huls banen. Vi ønsker stort tillykke med det flotte slag.

Opdaterede oplysninger for Svendborg Golfshop

Efter overdragelsen af proshoppen til Luise og Ebbe Vej er der kommet lidt ændringer.

Ny mailadresse: svendborggolfshop@gmail.com

Telefon 62 22 40 77 – tast 3 for proshop

Mobil 28 87 83 80

Åbningstiderne er fortsat

Mandag- torsdag klokken 9 – 18

Fredag klokken 9- 17

Lørdag, søndag og helligdage klokken 9 – 16

Svendborg Golf Klub har 50-års-jubilæum i 2018

Svendborg Golf Klub har 50-års-jubilæum i 2018
– og derfor har vi brug for din hjælp

Vi søger deltagere til en inspirationsgruppe, som skal komme med forslag til, hvad såvel jubilæumssæsonen som -ugen skal indeholde af spændende aktiviteter og nye tiltag.
Foruden afholdelsen af jubilæet ønsker vi tillige at optimere profileringen af klubben i jubilæumsåret, såvel lokalt som nationalt.
Vi forestiller os, at arbejdet i ad hoc-gruppen strækker sig over et par møder med det første umiddelbart efter sommerferien.
Såfremt du har lyst til at deltage, bedes du give Emil Nutzhorn besked snarest muligt ved henvendelse til ham på kontoret, på tlf. 30 74 35 10 eller på mail en@svendborg-golf.dk

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig
Emil Nutzhorn og Jan Find Petersen

 

Sekretariatet er lukket 17 & 18 juli

Sekretariatet er lukket den 17 & 18 juli

Orientering om banen i uge 30

I uge 30 vil banepersonalet være minimalt, da man grundet overenskomstmæssige krav er nødt til at afvikle ferie for dele af banepersonalet. Dette kombineret med en sygemelding i greenkeeperstaben, gør at den resterende stab arbejder så hårdt og effektivt som muligt, for at minimere generne for jer golfspillere, vi håber på forståelse hvis der denne uge vil være enkelte områder som ikke er optimale for spillet.

Svendborg Golf Klub og Sander Zacho Golf ApS ophører samarbejdet efter sæsonen

Efter syv års samarbejde mellem Sander Zacho Golf ApS og Svendborg Golf Klub, opsiges samarbejdet efter gensidig aftale til udløb den 31/12-2017

Klubben vil i den kommende tid udarbejde en profil for den nye træner.

Pink Cup indsamlede kr. 51.500,-

Efter årets Pink Cup turnering den 11. juni kan Svendborg Golf Klub overdrage 51.500 kr. til Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for brystkræft.

 

Igen i år stod Tirsdagsdamernes bestyrelse klar til at modtage deltagere til årets Pink Cup turnering, hvor formålet ud over at have en festlig og hyggelig turneringdag også er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for brystkræft.

 

60 spillere havde tilmeldt sig turneringen – heraf var de 37 ! kvindelige og de resterende 23 mandlige golfspillere. Alle spillede efter turneringsproportionerne fra tee 48.

 

 

 

 

 

 

Her ser I Dodée, Ingeborg, Inger og Lise klar til at udlevere scorekort, balloner og goodiebags med vand, frugt og lidt sødt, mens Susanne og Marianne er på vej ud til alle teesteder for at sætte flag med sponsorernes navne op. Se liste nedenfor.

 

 

 

 

 

 

Efter endt spil havde Belinda og Ove igen tryllet en lækker buffet frem til de sultne deltagere, hvorefter præmieoverrækkelsen kunne begynde. Alle de flotte præmier var enten doneret af Kræftens Bekæmpelse eller af Svendborgs erhvervsliv.

 

Vinderne i A-rækken blev:                                            Vinderne i B-rækken blev:

  1. Liv Svaneberg 41 p.                                             Niels Kristian Skov 38 p.
  2. Niels Duelund 36 p.                                            Jørgen Milling 36 p.
  3. Steffen Klejs Jørgensen 36 p.                           Susanne Petersen 35 p.
  4. Brian Nielsen 34 p.                                             Inger Olsen 33 p.
  5. Paula Pedersen 33 p.                                          Vagn Grønbjerg 33 p.
  6. Boye Top Christensen 33 p.                              Margit Lee 33 p.
  7. Troels Segel 33 p.                                                Lis Larsen 32 p.

 

Hvis Svendborg kvalificerer sig blandt de 15 størst indsamlede totalbeløb, 15 størst indsamlede beløb pr. kvindelig spiller eller ved lodtrækning vil Liv Svaneberg og Susanne Petersen gå videre til landsfinalen, der afholdes i Trehøje Golfklub den 22. september 2017.

 

 

 

 

 

 

Længste drive herrer blev vundet af Steffen Klejs Jørgensen og damer af Liv Svaneberg

Nærmest hul 2 af Kaj Jensen, hul 15 af Jesper Tangager og nærmest hul 10  i 2. slaget af Boye Top.

 

 

 

 

 

 

Dagens arrangement blev sluttet af med en festlig auktion,

hvor deltagerne ikke var sene til at byde på de tiloversblevne flotte præmier, stadig fra Kræftens Bekæmpelse og Svendborgs butikker.

 

Tak til Jer, der deltog, og til Jer der støttede os ved de afholdte arrangementer og aktiviteter.