Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Brug hjemmesiden

Savner du information fra bestyrelsen? Så er første skridt i den retning at læse referater fra bestyrelsesmøderne som er frit tilgængelige på hjemmesiden. Se på billedet herunder hvor du finder dem henne.

  1. start med at finde INFO på forsiden

 

 

 

 

 

 

 

2. Derefter vælger du blandt de muligheder som hjemmesiden giver dig.

DM i slagspil 2018 foregår i Svendborg Golf Klub

Svendborg Golf Klub har fået æren af at være vært for DM i slagspil 2018, her vil de bedste amatører dyste om det eftertragtede Danmarksmesterskab, som hos Dansk Golf Union (DGU) regnes for en af de største turneringer i kalenderen. Klubben har tidligere været vært for DM i hulspil, men det ligger snart 10 år tilbage i tiden.

Det er  en stor ting for klubben, udvælgelsen er sket på baggrund af en vurdering fra DGU, som vurderer vores bane som værende en god kandidat til at afvikle Danmarksmesterskabet. At det så falder sammen med vores 50 års jubilæum er bare en ekstra gulerod, for et år som vi ser meget frem til

Netop klubbens jubilæum får også en del fokus i 2018. Klubben forventer at lave en række arrangementer som skal gøre opmærksom på klubben, både for de nuværende medlemmer og gæster udefra.

Der venter nu et stort arbejde for klubben i form af at skaffe frivillige hjælpere, forberede banen til turneringen og skabe en god oplevelse for de mange deltage og tilskuere som forventes at være i klubben i perioden for turneringen som finder sted den 10 – 12 august.

Det er et kvalitetsstempel af os som klub, og vi får brug for en masse frivillige som vil træde til i dagene omkring dette DM. Det er en sjælden god oplevelse at kunne se så mange dygtige spillere samlet på et sted. Hele vores stab af greenkeepere er klar på at gøre banen så god som muligt og vi er meget ydmyge omkring den opgave det er, at være vært for så stor en turnering.

Klubmestre Hulspil

Stort tillykke til Valdemar Smedegaard og Nina Winther Messmann. De vandt Klubmesterskaberne i hulspil.

Buggy kørsel.

Nu er det tilladt at køre med buggy igen. Der er stadig områder, hvor der kan være rimelig blødt.

Så vær forsigtig med, hvor i kører.

Kanin Afslutningsturnering på 18 Huls banen

Dato: 27. september 2017
Gunstart kl. 16.00. Kaniner med HCP 55+ må slå ud fra orange teested, alle andre fra teested 48.

Alle tilmeldte skal være klar ved klubhuset senest kl. 15.30
Efter spillet er afsluttet mødes vi til fælles spisning ca. kl. 19.00
Pris: Kr. 100,- der dækker turneringsfee , spisning og 1 lille øl eller vand.

Der betales til kaninudvalget ved fremmødet.
Der skal IKKE afleveres scorekort.

Til dette arrangement kræves der tilmelding på forhånd, både til turneringen og til spisning.

Tilmelding kan KUN foregå på Golfbox. Tilmelding er åben og slutter 26. september kl. 10.00
Vær opmærksom på, at spisning kun kan bestilles sammen med tilmelding, så efter kl. 10.00 d. 29. september kan der ikke bestilles spisning ved kaninafdelingen
Det er muligt at deltage i turnering uden at deltage i spisning.
Man skal være tilstede ved spisning for at kunne få sin eventuelle præmie, ellers går den til klappræmie

Kaninudvalget.

Louis Nielsen Afslutningsmatch og afslutningsfest for sæson 2017 i Svendborg Golf Klub

Lørdag den 14/10 spilles den store frivillige- og afslutningsmatch som er sponseret af Louis Nielsen i Svendborg. Tilmeldingen kan foretages på et af de efterfølgende to links. Alt efter om du er frivillig eller ej skal du tilmelde dig en af de to turneringer.

Er du frivillig i klubben skal du tilmelde dig her:
http://tourentry.golfbox.dk/?cid=1305121

Er du IKKE frivillig, men vil gerne spille med, så skal du tilmelde dig her:
http://tourentry.golfbox.dk/?cid=1105404

 

Efterfølgende vil der være mulighed for at tilmelde sig et nyt tiltag som vi hjertens gerne vil gøre til en tradition. Nemlig en afslutningsfest for hele klubben. Her vil være plads til 120 gæster hvor der fyldes op efter først til mølle princippet.

Aftenen vil byde på velkomstdrink, lækker mad i restauranten, kåring af årets frivillige og live musik. Festlighederne vil starte i Svendborg Golfrestaurant kl. 19.00

Prisen for alle herlighederne er kr. 200,- pr. person. Som betales ved tilmelding der foregår i golfbox på dette link: http://www.golfbox.dk/livescoring/tour/#/competition/1307590 Er man frivillig i klubben bedes tilmelding foretaget direkte til Emil

 

Har man en ledsager som ikke er medlem i golfklubben, kan denne tilmeldes hos Emil i sekretariatet. Dog først efter man selv er tilmeldt turneringen i Golfbox.

Vi håber at se en masse til både match og efterfølgende afslutningsfest.

 

På klubbens vegne Emil Nutzhorn – en@svendborg-golf.dk

Banestatus 19/9

Banerne kan spilles, om end med lejeforbedring – på fairways og kortere klippede arealer.

Men der er stadig meget vådt derude, og flere steder står der synligt vand – så flere dræn skal efterses for at konstatere om der er træk i dem.

Jordtypen på anlægget af den lerholdige type, som holder ufatteligt godt på vandet, og derfor bliver vi hårdt ramt når der falder koncentrerede nedbørsmængder som sidste uge.

Derfor er der stadig restriktioner på buggies, desværre – men enkelte medlemmer har fået et særligt kørekursus, som gør at de kan få lov at køre rundt på anlægget.

Hvis du er interesseret i at vide mere om dette, så kontakt Kenneth alternativt Emil.

Klippehøjden er sat en lille smule op på fairways som følge af de bløde forhold.

Rangen har også været lukket pga. vand, men er nu åben igen – men det er svært at samle bolde med maskinen, da den har tendens til at presse boldene ned i jorden når den er blød.

Så det foregår med håndkraft.

Der skal i næste uge graves efter dræn, blandt andet på hul 3 på 18-hulsbanen – så vis hensyn og hav tålmodig med arbejdet.

Langtidsvejrudsigterne ser lige nu forholdvis tørre ud – så der er håb om at det smitter af på banen, og at den generelle lejeforbedring kan ophæves, og alle der måtte have behov for det, kan køre buggy igen.

Følg med på hjemmesiden for sidste nye info.

Tak for forståelsen og de udfordringer som vejret nu en gang giver – håbet er stadig at vi kan få en god afslutning på sæsonen.

På vegne af chefgreenkeeperen

Baneudvalget

 

 

Lejeforbedring

Grundet banens beskaffenhed spilles der nu med generel lejeforbedring. Så læg op på fairway og kortere klippet arealer.

Ps: Der kan stadig handicapreguleres (inkl. EDS) selvom der spilles med lejeforbedring.

🙂 Baneudvalget

Driving rangen er åben igen.