Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Medlemmer til rekrutteringsudvalget søges

Er du en ørn til at strukturere og planlægge og har lyst til at hjælpe klubben med en meget vigtig opgave som frivillig?

Vil du være frivillig i Svendborg Golfklub

De danske golfklubber oplever i disse år at der skal kæmpes for at holde et stabilt medlemstal – det gør vi også. For at kunne opretholde de nuværende medlemstal skal der arbejdes benhårdt på to fronter, rekruttering af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende medlemmer. Fastholdelsen af nye medlemmer sørger begynderudvalget rigtig godt for, men klubben har brug for din hjælp i det nye rekrutteringsudvalg

I rekrutteringsudvalget vil Du få følgende opgaver:

  • At være tovholder for en af klubbens rekrutteringsaktiviteter
  • At planlægge din aktivitet i detaljer
  • At udarbejde klubbens rekrutteringskalender sammen med resten af udvalget
  • At finde ud af hvilke reklame materialer der skal bruges hvornår
  • At hjælpe med at afvikle rekrutteringsaktiviteten
  • At gennemføre planen for aktiviteten til mindste detalje

Hvad skal du kunne?

  • Være god til at planlægge og strukturere.
  • Være selvstændig og kvalitetsbevidst. Du gør det du sætter dig for.
  • Kunne afse tid til at påtage dig opgaverne og har lyst til at gøre en forskel for klubben.
  • Mødes et par timer ca. hver 6 uge uden for golfsæsonen og lidt oftere når rekrutteringsaktiviteterne nærmer sig.
  • Deltage i vores næste møde, onsdag d. 26. marts klokken 16.00

Vi kan tilbyde:

  • Et hyggeligt fællesskab
  • Muligheden for at være med til at udvikle Golfklubben og sikre dens fremtid.
  • Stor fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen

Hvis du har lyst til at gøre en forskel og du opfylder (nogle af) ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at kontakte Ebbe Vej for yderligere oplysninger.

Tilmeld dig hos Ebbe på info@svendborg-golf.dk

 

Med Venlig Hilsen

Rekrutteringsudvalget

Svendborg Golf Klub

Indkaldelse til Generalforsamling i Svendborg Golf Klub 2020

Generalforsamling i Svendborg Golf Klub

17. marts 2020 kl. 19.00 i klubhuset

 

 1: Valg af dirigent

2: Valg af stemmetællere

3: Bestyrelsens beretning

4: Forelæggelse af revideret regnskab og budget til godkendelse

5: Behandling af indkomne forslag

6: Valg af bestyrelsesmedlemmer

7: Valg af suppleanter

8: Valg af revisor

9: Præsentation af:

  • Træner Rolf Pedersen
  • Golfmanager Mette Meyer

10: Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil Vagn Grønbjerg vise det nye frivillighedsprogram.

 

Kommentar til dagsordenen til generalforsamlingen 2020

Ad 1: Bestyrelsen foreslår en dirigent.

Ad 3: Formanden beretter om bestyrelsens visioner og om årets gang i golfklubben. Hvert medlem af bestyrelsen aflægger en mundtlig beretning indenfor eget ansvarsområde.

Ad 4: Revideret regnskab 2019 – Revisor Lilly Jeppesen fremlægger regnskabet på baggrund af bestyrelsens godkendelse. Budget 2020 til godkendelse herunder kontingent/ Jan Find Petersen.

Ad 5: Ingen indkomne forslag

Ad 6: Valg til bestyrelsen:

Ulla Larsen                       -modtager genvalg

Michael Dissing              -modtager genvalg

Jette Pedersen                -modtager ikke genvalg

Thomas Kristensen        -modtager ikke genvalg

Ad 7: der skal vælges 2 suppleanter.

Ad 8: Bestyrelsen vil foreslå genvalg til Lilly Jeppesen.

Ad 9: Præsentation af

Træner Rolf Pedersen

Golfmanager Mette Meyer Larsen

Ad 10: Eventuelt

Rekrutteringsudvalget vil kort præsentere sig og komme med deres ideer.

Efter generalforsamlingen vil frivillighedskoordinator Vagn Grønbjerg vise det nye frivillighedsprogram.

Forslag til generalforsamling

I følge Svendborg Golf Klubs vedtægter skal ændringsforslag til generalforsamlingen være bestyrelsen i hænde senest 1. februar. Det er ved at være deadline, men kan nås endnu.

Det er lidt underligt med denne faste regel, så bestyrelsen vil se på en vedtægtsændring til generalforsamlingen i 2021.

Ny træner

Svendborg Golf Klub kan nu præsentere klubbens nye træner. Valget er faldet på Rolf Pedersen som er en gammel kending af klubben. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet og håber I vil tage godt imod ham. Rolf har skrevet en lille hilsen som kan læses herunder.

 

Til Svendborg Golf Klub

Som den nye træner i klubben vil jeg gerne benytte lejligheden til at fortælle lidt om mig selv, så I ved lidt om mig, inden sæsonen går igang for alvor.

Mit navn er Rolf Pedersen. Jeg er 51 år gammel og har spillet golf, siden jeg var 6 år gammel. Så på sin vis kommer jeg med 45 års erfaring.

Nogen af jer vil have mødt mig i klubben tidligere, da jeg har haft min gang i Svendborg Golf Klub både som træner assistent og som greenkeeper. Jeg har været tilknyttet golflinien på Oure og haft junior og elite udvikling i Mølleåens Golf Club ved Farum et par sæsoner.

De sidste 6 sæsoner har jeg været assisterende træner i Odense Eventyr Golf, og nu glæder jeg mig til, at jeg igen bliver en del af Svendborg Golf Klub.

Med de venligste hilsner

Rolf Pedersen

SGK

Afskedsreception Emil

Da Emil som bekendt stopper i klubben med udgangen af januar, ønsker bestyrelsen naturligvis at sige pænt farvel. Derfor vil der torsdag den 30 januar kl. 14-16 være mulighed for at hilse af med Emil og nyde en lille forfriskning, så vi kan sende ham godt afsted.

Vi håber, at I vil bakke op og sige tak til Emil for mere end 11 års arbejde for Svendborg Golf Klub.

 

De bedste hilsner

Bestyrelsen i  Svendborg Golf Klub .

Bemanding på kontoret

Fra og med d. 3. februar vil kontoret i klubben være bemandet i hverdagene som følger.

Mandag – Onsdag: 9-12

Torsdag: 8-11

Fredag: 9-12

Kontoret kan kontaktes på info@svendborg-golf.dk eller telefon 30 46 31 71

Kontoret vil være bemandet af Ebbe Vej og Finn Lørup

Hjælp R&A

Fra R&A har vi fået denne forespørgsel, hvor de ønsker at klubberne evaluerer Golfreglerne og den betydning, de har haft på jeres bane. Se link nedenfor og besvar venligst.

Brug linket herunder til at svare på en række spørgsmål.

 

Golfer Survey

The purpose of this survey is to seek feedback in relation to the Player’s Edition of the Rules of Golf and The R&A Rules of Golf App.

https://www.surveymonkey.co.uk/r/GolferRulesFeedback

Nyt fra Forretningsudvalget (FU)

Til alle vore medlemmer

 

Vi må desværre meddele, at vores administrationschef Emil Nutzhorn har sagt op pr. 1.2.2020. Emil ønsker at prøve nye udfordringer efter mange år i golfklubben.

 

Vi er naturligvis kede af at miste Emil, men har forståelse for at han har lyst til at prøve kræfter andre steder.

 

Vi ønsker Emil alt held og lykke i hans nye virke.

 

Svendborg, den 5. januar 2020

Ulla Larsen, Jan Find og Gitte Borgermann