Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Sidste nyt fra bestyrelsen

Her er lidt informationer fra bestyrelsen.

Bestyrelsen har besluttet, at der holdes generalforsamling i Svendborg Golf Klub torsdag d. 20. august 2020 kl. 19.00, hvis forsamlingsforbuddet bliver hævet både i juni og i august, som varslet.  Man skal tilmelde sig generalforsamlingen via Golfbox, så vi ved, hvor mange der kommer. Dagsordenen bliver sendt ud senest 14 dage før.

Thomas Kristensen har valgt at træde ud af bestyrelsen, vi siger tak til Thomas for samarbejdet.

Vi har fået henvendelser om der har været holdt bestyrelsesmøder det seneste halve år, og ja det har der. Referaterne har desværre ikke været lagt op på hjemmesiden og det beklager vi, men det er de nu. Bestyrelsen har arbejdet med at få den daglige drift til at køre og fra januar til nu har det været en travl tid med først manglende og så nye folk både i sekretariatet og på træner posten. Corona-situationen har krævet mange ressourcer af alle, men sekretariatet er ved at komme igennem de mange opgaver, der har ligget og ventet.

Nu er Corona smittetrykket på så lavt, at golfbanen og klubhuset er åbnet med de restriktioner, som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Dog er forsamlingspåbuddet stadig på 50 personer.

Vi lukker omklædningsrummene op, foreløbig bliver det resten af juni og juli, hvor der kommer greenfee gæster. Omklædningsrummene skal rengøres hver dag, og det er en merudgift. De mange udgifter som Corona-situationen har medført, samt manglende indtægter, får os til at være forsigtige med yderligere udgifter.

Søndag d. 21. juni holdt klubben Golfens Dag. Der kom 56 til Golfens dag, alle nysgerrige og 24 købte et prøvemedlemsskab og en håndfuld juniorer er begyndt til juniortræning. Tak til de mange hjælpere, som samtidig var gode ambassadører for klubben.

Så er turneringerne er ved at komme i gang igen, og der er afholdt en Fredagsturnering og en Midsommerturnering. Der har været stor interesse, men turneringer holdes kun med 50 deltagere pga. forsamlingsforbuddet.

De bedste golfhilsener

Ulla Larsen
Formand

Tiltag overfor greenfee gæster

Som I har læst i formandens sommerhilsen, så har klubben mistet omsætning i størrelsesorden af små 300.000,- pga. aflyste aktiviteter mm. og det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Der er søgt hjælpepakke, men da puljen kun er en 1/4 af de ialt søgte midler fra idræts foreninger, skal vi nok ikke sætte næsen op efter at få hele beløbet.

Derfor har vi valgt at fokusere på at få flere greenfee gæster og nye medlemmer og der er sat ind med markedsførings aktiviteter på de områder.

Vi vil gerne give mere plads på vores bane til greenfee gæster og derfor har Golfmanager Mette Meyer og formand Ulla Larsen har haft møde med formændende hos Mandagsherrerne, Tirsdagsdamerne og Seniorerne omkring begrænsning af gunstart blokeringer på hverdage resten af sæsonen, hvilket der i situationens alvor var opbakning til.

Det kommer ikke til at betyde noget for KIK’ernes almindelige blokeringer mandag og tirsdag, men kun de 2-3 gange, der var planlagt en udvidelse af den normele blokering for at afholde gunstart. Det koster nemlig et par timers tom bane, for at man kan starte på alle huller samtidigt. Hvordan man afvikler KIK turneringer indenfor de normale blokeringer, er selvfølgelig helt op til KIK’erne. Der bliver ikke pillet ved de planlagte afslutningsturneringer og har KIK’erne weekend gunstarter planlagt, så kom lige ind i Sekretariatet, så kan vi aftale hvordan de kan afvikles med mindst mulig blokering.

Vi er helt klar over, at det er øv i forhold til at kunne gå ud samtidig og komme ind samtidig, men vi håber på medlemmernes forståelse for denne uvante situation. Og dette er ikke en generel ting – dette er i denne sæson og især i de næste måneder – juni, juli og august som er de helt store ferie måneder, hvor vi håber på at kunne tiltrække ekstra greenfee spillere. Vi har aftalt med KIK formændende, at vi i august laver en evaluering og ser hvordan det er forløbet og om vi evt. kan ændre strategi.

Torsdagsturneringen afvikles som sædvanligt indenfor den normale blokering – Fredagsturneringerne d. 19.6 – 17.7 – 14.8 – 18.9 bliver også afviklet som sædvanligt. Den månedlige kaninturnering på 18 huls  banen prøver vi i samarbejde med Begynder- og Kaninudvalget at finde en metode for afvikling, så blokeringen bliver så lille som muligt, men disse turneringer er vigtige i forhold til rekruttering, da der også deltager prøvemedlemmer. De planlagte klubturneringer ændres der heller ikke ved.

Vi er glade for opbakningen fra formændende i KIK og udvalg og vi håber at denne forholdvis lille justering kommer til at hjælpe på vores antal af greenfee gæster og dermed på hele den økonomiske situation afledt af Coronaen.

Sommerhilsen fra formanden

Kære medlemmer

Corona-smittetrykket er så lavt, at vi kan begynde at få en mere normal hverdag i golfklubben igen. Indenfor de næste dage kommer der river i bunkere, dog beholder vi lokal reglen om drop i bunkere, så hver enkelt har valgmuligheden for enten at bruge rive eller jævne bunkeren med foden.

Der arbejdes med en anden løsning med flagene end de skumindsatser, der er i dag. Der er åbnet for vand på banen, så man kan tanke op ved hul 1, hul 6 og hul 13 og klokkerne bliver sat op, som man kan slå på med sit jern. Omklædningsrummene venter vi lidt med at åbne, dette for at spare på rengøringsomkostningerne. Dette mere normale golfspil er selvfølgelig under forudsætning af at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og afspritning af hænder overholdes.

Klubben har mistet omsætning pga. aflyste arrangementer: DGI arrangement, Bridge Festival, Film Festival, manglende udlejnings indtægt for buggier, træningslektioner, mindre arrangementer fra andre klubber mm. i alt opgjort til 282.000,- kr. Vi har søgt DIF og DGI`s Corona hjælpepulje, men vi har endnu ikke fået en tilbagemelding. For at øge klubbens indtjeningen markedsfører vi klubben bl.a. overfor greenfeegæster, nye medlemmer og sponsorer.

Vi har hørt mange positive tilbagemeldinger om leje af de nye buggier. Tak for det. Vi arbejder på en nemmere løsning med udlevering af nøgler.

Det er ikke altid let at være naboer til en golfbane, derfor arbejder vi fortsat på at have et godt naboskab. Vi arbejder med at finde løsninger, så vi alle kan være her. Drivingrange er den store udfordring. Der slås over til det gule hus, hvor bolde lander i indkørslen, på taget og om i haven på terrassen. Slå væk fra huset, og hvis uheldet er ude, så råb fore, hvis din bold er på vej mod huset.

Der bliver plantet tujaer ved drivingrange inden sommerferien, så vi ændre på spilleretningen. På vores par-3 bane er hul 8 og 9 nedlagt, så banen nu er på 7 huller. Det er for at undgå bolde slås ind i naboens have.

Vores naboer ved hul 15 på 18-hulsbanen klager over, at der stadig tisses i deres hegn. Brug vores toiletter eller et andet hegn. Vi sætter tisse forbudt skilte op langs hegnet. Ligeledes gælder samme regel ved det hus, som på resten af banen, at kommer bolden udenfor banen, hentes den ikke og slet ikke i en privat have.

Vi får meget ros for vores flotte bane af spillere udefra og af vores medlemmer. Bestyrelsen valgte at prioritere ekstra opmærksomhed på greens i år, og det ser ud til at virke.

Rigtig god golfsommer til alle.

De bedste hilsener på bestyrelsens vegne

Ulla Larsen
Formand

ÅBNINGSTIDER I SHOPPEN

Så nærmer vi os mere normale tilstande, og vi åbner derfor også mere i shoppen.

Vi har dog stadig begrænsning på antallet af kunder, og opfordrer ALLE til at vaske hænder/ bruge håndsprit.

Åbningstiderne er indtil videre:

Mandag – 10 – 16

Tirsdag – LUKKET

Onsdag – 10 – 16

Torsdag – 10 16

Torsdag – 10 16

Fredag – 10 16

Lørdag – 10 16

Søndag – 10 16

Hilsen Luise og Ebbe

Ændring af rating af 18 huls banen og scorekort

Kære medlemmer,

Der har været en del forvirring om hvovidt scorekortet på 18 huls banen havde de rigtige index nøgler og jeg har modtaget mange mails og spørgsmål om samme. Vores træner Rolf fik opgaven med at tjekke det ud og kunne til at starte med konstatere, at i forhold til de mails vi havde fra DGU, så var Golfbox rigtigt sat op på ratingen – Slope og CR og index nøglerne lå inden for det anbefalede interval.

Men nogle af jer medlemmer blev ved med at insistere på, at der stadigvæk var noget galt og det var der også – så tak for jeres ildhu – index nøgler var desværre ikke opdateret i Golfbox.

DGU angiver kun et index interval for hvert hul, så skal klubben selv afgøre hvilket hul der skal ha’ hvilket index. Dette arbejde blev også gjort og der blev meldt ud i en nyhedsmail i november, hvordan index nøglerne ville være fremover, man glemte desværre at opdatere Golfbox.

Men det er opdateret nu og det scorekort, som I kan finde på hjemmesiden under banebeskrivelse, er det rigtige:
https://svendborggolfklub.dk/wp-content/uploads/2020/05/Scorekort-18-huls-banen.pdf

Vi ved godt, at der er nogle af de nye tee steder skilte, der viser forkert index – vi er igang med bestille nye skilte.

I må selv tjekker de forskellige APPs og andre steder, hvor man kan skrive scorekort ud, at index af nøgler er rigtige – det er ikke noget klubben har med at gøre eller kan opdatere.

Så tak til alle jer, der blev ved med at presse på og tak til jer, der hjalp med at grave alle informationerne frem.

Mvh
Mette Meyer
Golfmanager

Velkommen til alle medlemmer til golfsæsonen 2020

Denne usædvanlige start på golfsæsonen starter ikke med en åbningsmatch eller standerhejsning. Det må vi vente med til måske en midsommer turnering.

Vi er stadig i Corona’ens skygge og må selvfølgelig rette os efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Der er løbende kommet anbefalinger fra Dansk Golf Union, som bestyrelsen har valgt at følge.

Vores nye golfmanager Mette Meyer er kommet godt i gang. Hun arbejder sig ned i opgaverne og ændre nogen steder rutiner, så det passer til hende. Ligeledes er vores nye træner Rolf Pedersen kommet godt i gang, og I kan booke træning ved ham. Mette og Rolf arbejder sammen om opgaverne i Sekretariatet.

Jeg vil ganske kort give et overblik over starter for klubberne i klubben (KIK).

Fra uge 19 starter KIK’erne så småt op. Mandagsherrene starter d. 4.maj og Torsdagsturneringen v. Per Bihl starter torsdag d. 7.maj. Der er kommet retningslinjer fra disse KIK ud til klubbernes medlemmer.

Tirsdagsdamerne og Senior Klubben starter d. 12.maj og vi starter med Begynderne d. 18 maj og lige nu er vi i gang med at planlægge opstart af Juniorerne.

Hvis I kunne tænke jer at være med i en af KIK’erne, så kan I henvende jer til formændene for KIK’erne, I finder deres kontakt oplysninger på hjemmesiden.

Der har været en del snak om, hvornår KIK’erne kunne starte, og bestyrelsens holdning er, at overholder man Sundhedsstyrelsens anbefalinger og forsamlingsforbuddet på max 10 personer, så kan KIK’erne starte.

Vi er alle voksne mennesker, som kender Corona situationens alvor, derfor vil jeg stilfærdigt bede jer om at køre hjem efter jeres runde. Det vil være så ærgerligt at lukke klubben ned pga. socialt samvær – øl på parkeringspladsen og bagtrappen. Det må vi vente med, til vi igen kan samles i vores klubhus.

Ellers står banen flot. Starterhus og Lynhus er ved at blive gjort i stand, frivillige er så småt begyndt at arbejde på banen og 9-huls banen har fået sand i bunkerne.

Jeg møder glade golfere i klubben og får mange positive kommentar. Med det dejlige solskinsvejr vi har haft i nær en måned, håber jeg, at alle er kommet godt i gang med at spille golf.

Rigtig god sæson til alle.

De bedste hilsener
Ulla Larsen
Formand

Mandagsherrer turnerings start

Mandagsherrer starter op mandag den 4. maj. Information om hvordan turneringer afvikles sålænge det er Corona tid findes i øverste menupunkt på MH´s hjemmeside. Der er lagt link ind til hjemmeprint af scorekort fra Tee 58, 54 og 48. Oversat til dansk.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Mh bestyrelse

Opstart af Per Bihl torsdagsturnering.

Per Bihl torsdagsturnering starter op torsdag den 7. maj. Information om hvordan turneringer afvikles, sålænge det er Corona tid, findes i øverste menupunkt på torsdagsturneringens hjemmeside. Der er lagt link ind til hjemmeprint af scorekort fra Tee 58, 54 og 48. Oversat til dansk.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Bestyrelsen

Opdatering på COVID-19

Kære medlemmer

Dette bliver en længere information, men læs venligst hele mailen.

Danmark er langsomt ved at genåbne både med hensyn til arbejdspladser og skoler.

Foreningslivet  banker på og vil også gerne i gang. Vi har været heldige, at golf har været i gang de sidste 14 dage, og nu prøver vi at tage endnu et skridt for at  åbne klubben, dog under kontrollerede forhold ud fra Dansk Golf Unions anbefalinger.

Samfundets forsigtighedsprincip gælder også for Svendborg Golf Klub, hvor bestyrelsen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Der er stadig begrænsninger i foreningsaktiviteter som turneringer og klubber i klubben (KIK) frem til d. 10. maj. Der åbnes for træningstilbud og træningsfaciliteter.

Generalforsamlingen har bestyrelsen besluttet at udskyde, og den afholdes, når situationen gør, at smittefaren er ovre. Generalforsamlingen skal indkaldes med 14 dages varsel.

Bestyrelsen fungerer ”normalt” med ansvar for daglig drift uden at foretage store investeringer indtil generalforsamlingen. Der holdes bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder via video.

Klubhuset er lukket, og derfor er restaurant fortsat lukket, men den leverer Take Away mad.

Shoppen har åben mandag, onsdag, lørdag kl. 10.00-14.00.

Kontoret er åbent mandag-torsdag fra kl. 9.00-16.00 og fredag fra kl. 9.00-14.00 på telefonnummer 6222 4077 og på e-mail: info@svendborg-golf.dk .

Jeg har en bøn til alle om at tage eget affald med fra banen, samt at jævne sandet i bunkerne med foden.

Alle er ansvarlige for at undgå at sprede smitte, derfor skal nedenstående restriktioner overholdes.

 

En udvidet kontrolleret åbning af Svendborg Golf Klub fra d. 16. april – d. 11. maj 2020

 

På banen

  1. Banerne er åbne for klubbens medlemmer og greenfee gæster.
  2. Privat spil kan foregå op til fire-bolde, og spil på banen foregår blandt spillere fra samme husstand eller med faste spillemakkere. Medlemmer og greenfee gæster kan spille sammen.
  3. Afstand på 12 minutter mellem bolde.
  4. Hold minimum 2 meters afstand til andre golfspillere.
  5. Flaget forbliver i hullet og må ikke berøres.
  6. Hullet tilpasses så bolden kan fjernes uden berøring af flag, hulkop eller hulkant.
  7. Der kan reguleres Se DGU klubnyt af d. 14. april.
  8. Banemateriale er fjernet ( rive, boldvaskere mm.).
  9. Askebægere er fjerner, så tag dine brugte tees og cigaretskodder med dig.
  10. Vandhaner på banen er lukket, og det er ikke tilladt at bruge affaldsspande.
  11. De samme regler gælder for par 3-banen.
  12. Iagttages der uhensigtsmæssig adfærd på banen, kan dette medføre karantæne.
  13. Der er banekontrol.

Åbning af træningsfaciliteter

  1. Forsamlingsforbuddet er på over 10 spillere.
  2. Hold minimum 2 meters afstand til andre golfere.
  3. Puttinggreen ved indspilsområdet vil være åbent med 4 huller og være delt i 4 felter. 4 spillere kan benytte puttinggreen ad g Spilleren bliver i sit felt, til man har trænet færdig. Når en spiller forlader sit felt, kan en anden komme til. Da der er begrænsede pladser, henstiller vi til, at I viser hensyn.
  4. Indspilsgreen vil være delt i 3 felter, hvor hver spiller kan benytte et felt ad Der bruges egne bolde. De to teesteder til pitchslag vil være lukket.
  5. Driving Range vil være åben med begrænsninger. Skuret er kun for Fitting og træning med træner. De 3 udslagssteder vil være inddelt i 3 felter hver. Kun en spiller kan opholde sig i hvert felt ad
  6. Ved benyttelse af Driving Range i forbindelse med spil på banen, skal det være i umiddelbar tilknytning til spillet.
  7. Tid på Driving Range skal bookes i Golfbox på forhånd – uanset om det er før spil på banen eller det træning alene.
  8. Ved benyttelse af træningsfaciliteter uden spil på banen ankommer man til klubben, går direkte til træningsområdet, og herefter forlader man klubben.
  9. Husk at spritte hænder af, før og efter håndtering af kurve og bolde.

 Træning

  1. Der åbnes for enkeltlektioner. Bookes via golfbox.
  2. Der åbnes for kursus med 4 deltagere. Bookes via golfbox.
  3. Hold 2 meters afstand til hinanden.
  4. Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal overholdes.

 Andre praktiske anbefalinger

  1. Klubhuset vil være lukket.
  2. Højest fire person i bagladen ad gangen.
  3. Tiden bookes online i Golfbox og bekræftes i Golfbox app`en. Der spilles uden fysiske scorekort. Scoren kan indberettes.
  4. Greenfee betales med mobilPay. Ring til sekretariatet for at bekræfte tiden.
  5. Banetoilettet er åbent. Vis hensyn og sprit af.
  6. Vaskeplads er afspærret.
  7. Det er ikke tilladt at benytte borde og bænke omkring klubhuset og på banen.

Buggy

  1. Klub-buggy er kun for medlemmer med årskort. Ring for at booke tid i sekretariatet. Der må kun køre to i en buggy, hvis de bor i samme husstand.
  2. Sprit sæde, nøgle og rat af.

 Anbefalinger til den enkelte spiller

  1. Er du syg eller har du symptomer, så bliv hjemme.
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anbefalinger
  3. Ankomst til golfklubben sker 10 minutter før reserveret starttid og spillerne forlader klubben efter afsluttet spil.
  4. Hold minimum to meter afstand til andre golfspillere.
  5. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der kan lukkes igennem som ved normal procedure, sørg for at gå langt ud til siden, så der er god plads, når der gås igennem.
  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres udstyr.
  7. Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefaling om at minimere smittespredning.

På bestyrelsens vegne

Ulla Larsen

Formand.

En kontrolleret åbning af Svendborg Golf Klub fra d. 2. april til og med d. 14. april 20

På baggrund af DGU`S anbefaling har et flertal af bestyrelsen i  Svendborg Golf Klub besluttet, at åbne golfbanerne for spil for medlemmer på disse betingelser:

På banen

  1. Banerne er kun åbne for klubbens medlemmer.
  2. Spil foregår enkeltvis eller i to-bolde. Afstand på mindst 10 minutter mellem bolde.
  3. Hulkoppen er hævet over jorden, så bolden ikke kan samles op af hullet.
  4. Flaget er fjernet på alle huller.
  5. Banemateriale er fjernet (rive mm.).
  6. Askebægere er fjernet, så tag dine brugte tees og cigaretskodder med dig.
  7. Vandhaner på banen er lukket, og det er ikke tilladt at bruge affaldsspande.
  8. Iagttages der uhensigtsmæssig adfærd på banen, kan dette medføre karantæne.

Andre praktiske anbefalinger:

  1. Klubhuset vil være lukket. Kontoret kan kontaktes på 62224077 kl. 9.00-14.00.
  2. Højest to person i bagladen ad gangen.
  3. Tiden bookes online i Golfbox og bekræftes i Golfbox app`en. Der spilles uden scorekort.
  4. Alle træningsfaciliteter vil være lukket (drivning range, indspil og putte greens)
  5. Alle toiletfaciliteter er lukket, og vaskeplads er afspærret.
  6. Det er ikke tilladt at benytte borde og bænke omkring klubhuset og på banen.
  7. De reservationer der p.t ligger i Golfbox bliver annulleret, da vi skal ændre opsætningen, således at der kun er adgang for klubbens medlemmer, og der kun kan spilles to-bolde.
  8. Det er ikke tilladt at køre Buggy.

Anbefalinger til den enkelte spiller:

  1. Er du syg eller har du symptomer, så bliv hjemme.
  2. Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anbefalinger
  3. Ankomst til golfklubben sker 10 minutter før reserveret starttid og spillerne forlader klubben efter afsluttet spil.
  4. Hold minimum to meter afstand til andre golfspillere.
  5. Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde.
  6. Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres udstyr.
  7. Følg sundhedsmyndighedernes generelle anbefaling om at minimere smittespredning.

 

På bestyrelsens vegne
Ulla Larsen
Formand