Nyheder fra Svendborg Golf Klub

DGI OG SVENDBORG GOLF 2021

Mens vi venter på Landsstævnet 2022, afvikler DGI og Svendborg Golf Klub i 2021 nogle DGI turneringer, der hvor landsstævnet var planlagt.
  
FREDAG D. 2 JULI – SINGLE TURNERING
Gunstart kl. 09.00
LØRDAG D. 3 JULI – PAR TURNERING
Gunstart kl. 09.00
 
TILMELDING
Seneste tilmelding er d. 30. juni 2021 kl. 12.00
    
PRÆMIE SPONSOR
Svendborg Golfshop med præmier for 15.000,- kr. i hver turnering. 
 
PRIS FOR GREENFEE GÆSTER
Deltagergebyr med frokostbuffet kr. 320,- pr. deltager, pr. turnering. Deltagergebyr uden buffet kr. 200,- pr. deltager, pr. turnering.
 
PRIS FOR SVENDBORG MEDLEMMER
Deltagergebyr med frokostbuffet kr. 195,- pr. deltager, pr. turnering. Deltagergebyr uden buffet kr. 75,- pr. deltager, pr. turnering.
 
TROLLY OG BUGGYS
Trolley eller Buggy kan lejes ved henvendelse til klubben på e-mail: info@svendborg-golf.dk
 
OVERNATNING
For dem der ønsker overnatning og deltagelse i begge turneringer samt måske en søndag i fantastiske Svendborg henvises der til lokale muligheder. Se mere på VISIT SVENDBORG

Fonden for Fynske Bank Driving Range

Fredag d. 18 juni kl. 12 var der indvielse af vores nye Driving Range. Fonden for Fynske Bank har bidraget med en donation på kr. 400.000,- Svendborg Golf Klub er meget taknemmelig for donationen, som har gjort at projektet har kunnet gennemføres.
Her overrækker Henrik Bo Jensen checken til Formand Ulla Larsen og PRO træner Rolf Pedersen og Rolf Pedersen får æren af at slå det første slag på Driving Range under indvielsen.

Svendborg Golf Klub – Nyhedsbrev Maj / Juni

Kære medlemmer,

Her kan du finde Nyhedsbrevet fra maj / juni.

Læs mere her

Indkaldelse til Generalforsamling i Svendborg Golf Klub

Indkaldelse til
Generalforsamling i Svendborg Golf Klub

d. 21. juni 2021 kl. 19.00 på Hotel Svendborg

HUSK tilmelding til generalforsamlingen i Golfbox – TILMELD DIG HER

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent
  1. Valg af stemmetællere
  1. Bestyrelsens beretning
  1. Forelæggelse af revideret regnskab og budget til godkendelse
  1. Behandling af indkomne forslag
  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  1. Valg af suppleanter
  1. Valg af revisor
  1. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil Vagn Grønbjerg præsenterer klubbens Frivillighedsprogram.

Du finder dokumenterne til Genralforsamlingen her:

 

Kommentar til dagsordenen til generalforsamlingen 2021

Ad 1: Bestyrelsen foreslår en dirigent

Ad 3: Formanden fremlægger bestyrelsens beretning om årets gang i golfklubben. Hvert medlem af bestyrelsen aflægger en mundtlig beretning fra eget ansvarsområde.

Ad 4: Revideret regnskab 2020 v. revisor Lilly Jeppesen. Regnskabet fremlægges på baggrund af bestyrelsens godkendelse. Budget 2021 til godkendelse herunder kontingent/ Jan Find Petersen

Ad 5: Ingen indkomne forslag fra medlemmerne.
Bestyrelsen foreslår, at vedtægterne ændres i henhold til vedhæftede dokument af 31.12.2020:
Forslag til vedtægtsændring

Ad 6: Valg til bestyrelsen:

Jan Find Petersen               – modtager genvalg

Ebbe Vej                             – modtager ikke genvalg

Carl Andersen                    – modtager ikke genvalg

Ad 7: Der skal vælges 2 suppleanter

Ad 9: Eventuelt

Ophævning af midlertidig lokal regel

Så er vi gået væk fra at lægge op på Fairway og kortere klippede arealer pr. 1 juni 2021.

KICK-OFF baneudvalget 14 juni

Kære medlemmer,

Fra bestyrelsens side ønsker vi at styrke baneudvalget i Svendborg Golf Klub. Vi ser gerne, at udvalget fremover skal kunne arbejde mere fokuseret og målrettet med afsæt i den vision, der er lagt for banerne.

Derfor vil vi gerne invitere alle interesserede til et Kick-Off møde mandag den 14. juni kl. 16.30 – 18.00 i klubhuset i Svendborg Golf Klub.

Her vil vi præsentere visionen for det kommende baneudvalg, og de opgaver der ligger i det.
Vi håber derved at kunne gøre nogle af jer medlemmer interesseret i at deltage i arbejdet med at skabe et endnu bedre baneanlæg i Svendborg.

På mødet vil være deltagelse af repræsentanter af bestyrelsen, chefgreenkeeper (Kenneth) og repræsentant fra DGU, Torben Kastrup Petersen.

I forhold til COVID-19 er vi nødt til at have tilmeldinger inden 11. juni kl. 18. Alle skal desuden møde op med et gyldigt coronapas jf. gældende regler.

Tilmelding foregår i Golfbox: TILMELD DIG HER

Da KICK OFF mødet har flyttet dato, er alle tilmeldinger slettet, så man skal tilmelde sig igen på ovenstående link.

På bestyrelsens vegne,
Ebbe Vej

Resultat Road to Made in HimmerLand

Stort tillykke til de dygtige vindere af Road to Made in HimmerLand

Vindere af en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022

  • HUL 6 – 18 huls banen
    • Willi Hortsmann              2,23 m
    • Victor Johnsson               0,87 m
    • Thomas Kristensen         4,70 m
    • Kaj Jensen                       0,49 m
    • Palle Jacobsen                2,35 m
    • Noah Thiele                     5,10 m
    • Søren Seiersen                1,51 m
  • HUL 8 – 9 huls banen
    • Birger Le Fevre Roy        2,40 m
    • Freddy Madsenn             0,91 m
    • Lotte Marquadsen          2,85 m
    • Noah Korup                     1,40 m
    • Jørn Pedersen                 1,95 m
    • Nina W. Messmann       3,24 m

Vinder af lodtrækningen om en eksklusiv VIP billet til dette års udgave af Made in HimmerLand

  • Nina W. Messmann

Alle vinderne får direkte besked fra Made in HimmerLand.

18 huls banen lukket d. 26 maj

Vi har desværre været nødt til at lukke 18 huls banen pga. meget vand på banen. Vi håber at kunne lukke op igen imorgen torsdag d. 27/5. ) huls banen er dog åben.

Mvh.
Svendborg Golf Klub

Banestatus – buggykørsel

Så er der igen åben for alle for kørsel med personbefordrende køretøjer.

Mange hilsner
chefgreenkeeper
Kenneth Andersen

Road to Made in HimmerLand

Svendborg Golf Klub har valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence – Road to Made in HimmerLand, som er to aktiviteter i én:

  • En nærmest pinden-konkurrence
  • En indsamling til klubbens juniorarbejde

Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores bane i uge 20 på 9 huls og 18 huls banen kan deltage i konkurrencen og der er flotte præmier på højkant. Du skal dog have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde. Det er gratis at deltage. Vi har valgt hul 8 på 9 huls banen og hul 6 på 18 huls banen.

Så hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget. Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022.

Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP billet til dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering.

Skulle du være så dygtig at lave Hole in One på et af de udvalgte huller, så modtager du en særlig præmie fra Made in HimmerLand presented by Freja 2022, der består af en overnatning og to runder golf for to personer.

Den anden del af Road to Made in HimmerLand er om muligt endnu vigtigere for klubben.
Vi har oprettet en virtuel støtteturnering i Golfbox, TILMELD DIG HER OG STØT JUNIORARBEJDET. Når du tilmelder dig turneringen og betaler et tilmeldingsfee (du kan vælge imellem flere beløb) så går dette beløb til klubbens juniorarbejde. Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner præmieres med en dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja 2022.

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

På forhånd tak for støtten.

Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 20 og hvem ved, måske bliver det dig, der skal til HimmerLand og se golf i verdensklasse?

Med Venlig Hilsen
Svendborg Golf Klub & Made in HimmerLand presented by Freja og Dansk Golf Union

PS. Skulle nogen af jer tage gode billeder eller videoer af slagene på hul 8 og hul 6, så vil klubben gerne bruge dem til vores Facebook side – I må gerne sende dem til info@svendborg-golf.dk