Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Indbrud ved boldmaskinen

Natten til den 8 maj har vi desværre været ramt af indbrud ved boldskuret. Der er ikke taget noget, så enten er det hærværk, eller også fandt tyvene ikke det de kom efter. Boldskuret er, og har altid været tømt for værdi, desuden bliver boldmaskinen tømt for penge flere gange dagligt, så udbyttet vil altid være begrænset. Vi har runderet hele terrænet, og er heldigvis kun ramt af indbrud på boldskuret, det skyldes sandsynligvis at alle andre områder er udstyret med alarmer. Vi opfordrer alle medlemmer til at holde et ekstra øje hvis I ser noget mistænkeligt.

 

Indbrud Boldskur 080514 002 Indbrud Boldskur 080514 003 Indbrud Boldskur 080514 005

Hold orden på træningsfaciliteterne

Vi oplever desværre at flere brugere af træningsfaciliteterne glemmer at rydde op efter sig selv. Vi skal derfor lige pointere vigtigheden af at boldkurve skal på plads og at ødelagte tees skal i skraldespandene ved udslagsstederne. Ligeledes gør vi opmærksom på at medbragte kurve, og bolde som er brugt ved indspilsgreen tæt ved hul 1, på 18-huls banen skal medbringes retur til boldmaskinen. I øjeblikket bruger vores trænere meget tid på at holde orden hvilket ikke er meningen.

Åbningstider i sekretariatet

Vi har ændret en smule i vores åbningstider for sekretariatet, du kan finde dem under kontakt

Minigolfere – golf for børn

Søndag den 11 maj 2014 kl. 10.30 – 12.00 starter Søren Rosager og Jakob Hansen træning op i Svendborg Golfklub for de helt små drenge og piger.
Kravet for at prøve kræfter med golf er en alder fra 4-5 år og op til ca. 9 år.
Fokus er på leg kombineret med golf, hvor børnene får en god indgang til golfsportens mange glæder.

Træning vil fortsætte hver søndag på samme tid, dog kan der være enkelte søndage hvor træningen ikke gennemføres, dette vil vi selvfølgelig orientere om løbende.

Tilmelding kan foretages i klubben i sekretariatet eller via hjemmesiden. Prisen er kr. 500,- for en hel sæson.

Vi glæder os til at se jer i klubben.

For yderligere info kontakt sekretariatet.

Frivillige til ”HAK OG RIV”

OBS OBS OBS: Informationsmøde om Hak og Riv afholdes 29/4 kl. 15.00 i klubhuset.

 

Som meddelt på Generalforsamlingen, bliver der brug for ”billig” arbejdskraft i klubben hen over 2014. Derfor har vi oprettet ”Hak og Riv”.

I skal være os behjælpelige med det manuelle arbejde i sandbunkers i samarbejde med Kenneth. Greenkeeperne sørger for den maskinelle del af arbejdet!

Arbejdet tænkes udført, hvor vi (medlemmerne) går først og hakker ukrudtet løs, efterfølgende river en greenkeeper bunkeren maskinelt.  Anden person river efterfølgende bunkeren, hvor maskinen ikke kan nå (f.eks. oppe under græskanten).

Mere info ved Kenneth på det kommende møde!

Vi forestiller os arbejdet udføres af 2 personer pr gang! – Det vil tage ca. 4 timer.

Frivillige søges, som har muligheden for at yde en 4 timers indsats, i tidsrummet 08.00 – 15.00, på hverdage.

Send en mail til Emil på: en@svendborg-golf.dk  senest fredag den 25 april 2014.

Efterfølgende bliver der hurtigst muligt indkaldt til instruktionsmøde, hvor Kenneth vil forklare arbejdsproceduren nærmere.

Bliver vi 24 frivillige, skal hver enkelt frivillig yde 2 X 4 timers arbejde i løbet af sæsonen!

Belønning: Sidst  på sæsonen bliver der afholdt en turnering, hvor alle, der udfører frivilligt arbejde til klubben, vil blive indbudt!

På forhånd mange tak!

 

Med venlig hilsen

På bestyrelsen vegne

Lone A. Topp

Golf Tour Sydfyn 2014

 

Golf Tour Sydfyn – som er et samarbejde mellem Svendborg-, Faaborg og Midtfyns golfklubber –  har

gennem årene skabt et godt overskud til vore klubber og samtidig været medvirkende til, at mange nye

golfbekendtskaber er opstået blandt de deltagende spillere.

 

Som medlem af én af de arrangerende klubber får du muligheden for at spille såvel din egen bane som 2

andre gode baner sammen med spillere fra nogle af de mere end 50 klubber, som forventes at deltage i

arrangementet – en rigtig spændende oplevelse, hvor sammenholdet i de enkelte grupper er helt specielt.

 

Du kan tilmelde dig til Golf Tour Sydfyn 2014 på www.golftoursydfyn.dk hvor også tilmeldings- og

turneringsbetingelserne findes.  Som medlem af én af de arrangerende klubber får du en særlig pris på kr.

1.095,- som selvfølgelig også indbefatter et brag af en afslutningsfest i Midtbyhallen i Svendborg, hvor også

Ikke-golfspillende ledsagere kan deltage i afslutningsfesten for kr. 450,-

 

Som det fremgår af ovennævnte er der mange gode argumenter for at tilmelde sig Golf Tour Sydfyn 2014. Vi kan i alle tilfælde love dig en golfoplevelse på højt niveau – og gennem din tilmelding er du samtidig med til at støtte din klub.

 

 

Med venlig hilsen

 

Svendborg Golf Klub                                             Midtfyns Golfklub                                                  Faaborg Golfklub

Vagn Grønbjerg                                                       Ivar Knoth                                                                  Bent Hansen

(formand)                                                                  (formand)                                                                  (formand)

 

Golfens Dag 27 april

GolfensDag_2014_Banner930x180
Søndag den 27. april er der mulighed for at få stillet nysgerrigheden. For hvad er golf egentlig for en størrelse? Det er de færreste, som ikke på et eller andet tidspunkt har været skeptiske eller negative over for golfsporten, og fordomme er ofte svære at komme til livs. Golf er derfor en sport, man skal prøve. For når man første gang rammer den lille hvide bold, så er de negative tanker væk, og fascinationen opstår. Så glem alt om dyre medlemskaber og lange ventelister  – de findes praktisk talt ikke længere. Kom og prøv om golf er noget for dig.
Svendborg Golf Klub holder åbent hus for alle, der nærer den mindste interesse for at prøve kræfter med golfsporten. Kom forbi, og få en uforpligtende introduktion til, hvad golf er, og prøv kræfter med driver, jern og putter. I løbet af dagen er der chance for at opleve begejstringen, når du rammer den lille hvide bold.
På selve dagen vil der i Svendborg Golf Klub være mulighed for at få en rundvisning i klubben. Vores trænere vil stå klar med lidt kyndig vejledning i slagene, og til sidst vil du have mulighed for at spille nogle huller. Efter dette vil Svendborg Golf Klub være vært med noget spisning i Svendborg Golfrestaurant. Har man lyst til at spille på klubbens Par 3 bane vil denne også være åben for gratis spil hele dagen.
Vi starter ud hver time mellem kl. 9.00 og 12.00 hvor man blot møder op, og så vil vi sørge for at alle kommer rundt og prøver det hele.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi glæder os til at byde alle velkommen til Golfens Dag 2014

Klipning af græs på drivingrange

Mange har sikkert bemærket at varmen kommer nærmere, og at græsset gror! Og når græsset gror skal det klippes. Det er nødvendigt at klippe græsset på drivingrange, for at det er muligt at samle bolde op. Og for at klippe græsset, er det også nødvendigt at lukke for udslag på range.

Vi har de seneste år lukket rangen søndag eftermiddag, for at samle boldene, og så kunne greenkeeperne så slå græsset mandag morgen. Det har så medført at rangen har været lukket forholdsmæssigt længe.

Det prøver vi trænere nu at råde bod på. Vi har lavet en aftale med greenkeeperne om at vi selv klipper rangen umiddelbart efter at vi har samlet boldene. Dette medfører så at rangen vil være lukket i ca. 2 til 2 ½ time for derefter at åbne igen.

Rangen vil blive lukket på forskellige tidspunkter, men mest på tidspunkter hvor der ikke er så meget aktivitet i klubben, Når der er meget vækst i græsset, vil der være behov for op til 2 klipninger i ugen.

Vi vil informere på hjemmesiden, senest dagen før der skal klippes, under menuen ”Nyheder fra Pro”

Vi håber at vi kan tilfredsstille alle med denne løsning.

Med venlig hilsen

Trænerteam

Specialtilbud til greenfee gæster

I hele april måned kan alle greenfee gæster som spiller 18-huls banen, veksle deres greenfee bagmærke til gratis mad i restauranten. Det eneste du skal gøre, er at aflevere greenfee bagmærket i restauranten efter din runde.  Så vil de veksle denne til gratis mad. Tilbuddet gælder kun for gæster på 18-huls banen og altså ikke 9-huls banen. Vi håber at alle vores gæster vil benytte sig af tilbuddet.

Turneringskalender

Turneringskalenderen er lavet og du kan se datoerne i vores Turneringskalender 2014