Nyheder fra Greenkeeperen i Svendborg Golf Klub

VIS HENSYN TIL NABOERNE

Kære medlemmer og gæster. Vores golfbane ligger i et område hvor der også ligger parcelhuse. For at bevare det gode naboskab, er det vigtigt at vi behandler dem med respekt. Dette sker også ret ofte, desværre har vi nu bare oplevet mange tilfælde hvor bolde fra drivingrange, er landet i haven, på campingvognen og andre steder på grunden ved Tordensgårdevej 1.

Her henstiller vi på det kraftigste at, hvis man slår en bold der lander på grunden for Tordensgårdevej 1, så går man som minimum over og ringer på døren og beklager sin vildfarne bold. Der er forståelse for en enkelt vildfaren bold, men vi har desværre også oplevet flere vildfarne bolde indenfor en kort periode, dette kan vi simpelthen ikke være bekendt. Skulle man træne et slag som kan medføre en skævert over mod deres grund, henstiller vi til at denne træning foretages længst muligt mod venstre, og er der ikke plads, må man træne noget andet. Risikoen for at ramme en nabo i hovedet med en golfbold er tilstede og det må aldrig blive umuligt for vores naboer at bevæge sig frit rundt på sin grund af frygt for en byge af vildfarne golfbolde.

Via et medlemskab af Svendborg Golf Klub, og dermed også Dansk Golf Union findes der en række forsikringer som dækker uheld mm. dem kan du se på linket. https://www.danskgolfunion.dk/artikel/forsikringer

Vigtig information vedr. de nye beplantninger.

Tidligere har alle nybeplantninger være indhegnet af blå pæle med sort top. Flere af disse har greenkeeperne nu fjernet, eksempelvis på hul 7 og 8. Så derfor er der ikke længere pr. automatik frit drop fra disse områder…

Derfor må man nu tage lempelse efter golfreglerne jvf. regel 24 – forhindringer.

De pæle der støtter træerne er ikke flytbare forhindringer, så derfor er fremgangsmåden beskrevet grundigt i regel 24-2.

Husk at: En ikke-flytbar forhindring er til gene for spillet, når en bold ligger i eller på forhindringen, eller når forhindringen er til gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving

 

God fornøjelse med spillet

Baneudvalget

Skiltning på 18-hulsbanen

Med omlægningen af 18-hulsbanens forløb er der, som I formodentlig allerede har bemærket, blevet nye “transportveje” mellem hullerne.

Netop nu observeres, hvorledes disse veje benyttes og hvor der eventuelt vil være grund til omlægninger. Ligeledes iagttages, om der er steder, der kan give anledning til farlige situationer.

Inden for ganske kort tid, vil der med baggrund i ovennævnte observationer blive foretaget fornøden skiltning, således at det bliver nemmere at færdes korrekt på banen, at farlige situationer minimeres og naturligvs at greenfeespillere kan finde let frem til de rigtige teesteder.

 

Bestyrelsen

Jan Find Petersen

Torsdag d. 26/4 er driving range lukket.

Der er lukket på driving range fra kl. 6 til 9.00 pga. klipning.

Arbejde på banerne i uge 18

Såfremt vejret tillader det vil der på såvel 18-hullers- som 9-hullersbanen blive udført arbejde på samtlige greens.

Følgende vil blive udført:

Vertikalskæring, eftersåning samt pålægning af sand.

Arbejdet påbegyndes tirsdag den 1. maj og varer til og med onsdag den 3. maj.

 

For alle

Banestatus – ny aktuel opslagstavle

Fra den 25.04.2018 vil du kunne finde en lille opslagstavle med BANESTATUS ved siden at det store oversigtskort over banerne. Placeringen er lige til højre, når du er gået ind ad hovedindgangen til klubhuset.

Her vil det fremgå, hvis der er markante bemærkninger i relation til 18-hullers- og 9-hullersbanen.

Her på hjemmesiden vil man fortsat blive opdateret, såfremt der er nyt om banerne samt arbejdet herpå.

 

Jan Find Petersen

Bestyrelsen

 

 

Gødning på greens.

Der er her til morgen blevet spredt gødning på green 1 til 9 på 18 hullers banen. Det er vigtig at udnytte det dejlige regnvejr.

 

Driving range.

Driving range har haft godt af de sidste par dages tørvejr, så derfor lukker Driving rangen i aften kl. 19.00. Så der kan blive samlet bolde op og den kan klippes torsdag morgen kl. 6.30.

Driving range.

Driving range vil være lukket mellem kl. 9.15 – 12.00 pga. opsamling af bolde og derefter klipning.