Sponsorarrangement hos Fri Bikeshop Svendborg

Vores sponsorgruppe og elitespillere havde nogle hyggelige timer sammen da vi besøgte Daniel Dam Sivkær fra vores sponsor Fri Bikeshop Svendborg, til en lidt anderledes netværksaften, hvor vi hørte foredrag af tidligere UFC fighter Martin Kampmann og Dennis Rasmussen fra TFW Svendborg

Martin Kampmann, nu bosat på Thurø med hustru og 3 børn, har boet 7 år i Las Vegas, USA hvor han som den første dansker nogensinde kæmpede som professionel i verdens hårdeste kampsports organisation Ultimate Fighting Championship bedre kendt som UFC
Sporten. der i USA har været igennem en eksplosiv vækst fra niche til milliard industri og hvor Martin har kæmpet foran tusindvis af tilskuere og rangeret på top ti i verden.
Vi hørte om hans rejse fra Danmark til USA, og hans udfordringer som professionel atlet i en sport, hvor reglerne er holdt til et absolut minimum og konkurrencen er hård og nådesløs.
Udover Martin, så fik vi også besøg af Dennis Rasmussen fra TFW, som bl.a. fortalte om hvordan grundlæggeren af TFW Martin Rooney havde krydset “klinger” med Martin Kampmann, mens de begge var trænere og stod i hver deres ringhjørne som sekundanter.
TFW blev for 25 år siden opfundet af Martin Rooney, som var den første fysiske træner i MMA / UFC regi og han træner stadig Jim Miller som er den aktive kæmper i UFC, med flest kampe og flest sejre.
Der skal lyde en stor tak til Fri BikeShop og Daniel for at lægge hus til arrangementet