Hjælp Svendborg Golf Klub til at optimere banearbejdet
Download appen GOLFsporet og brug den på din næste runde.
Appen bruges på golfbanen og registrerer hvor du har været og hvor lang tid du har brugt undervejs på din golfrunde. Når du har downloadet og installeret appen kan du komme i gang. Du indtaster indledningsvis køn, alder og handicap. Når golfrunden påbegyndes ved 1. tee trykkes start, og når golfrunden afsluttes trykkes stop. Intet andet!
Registreringerne vil kun kunne ses inden for golfbanens afgrænsning. Data videregives herefter til golfklubben og Dansk Golf Union. Når klubben har indsamlet 2-300 runder vil det give et godt billede af hvordan golfbanen benyttes. Klubben kan herefter bruge informationerne til at fremme spilhastigheden på golfbanen og optimere driften. Dine informationer vil ikke blive brugt til andre formål.
Appen hedder GOLFsporet og kan downloades gratis i både App Store til IOS og Google Play til Android.