Fantastisk medlemsaften
Torsdag aften havde vi besøg af to foredragsholdere til medlemsaften. Den første var Kim Uldahl fra Dansk Golf Union. Han fortalte om integration af nye medlemmer, tendenser i golfsporten og hvordan man som medlem kunne hjælpe med integration af nye medlemmer.
Bagefter kom Brian Nygaard Oswald på banen med et foredrag om regler. Her gik snakken lystigt og de engagerede medlemmer fik en grundig vejledning til forskellige regel-spørgsmål. Ingen gik hjem med strafslag, men det er vores vurdering at alle fik et godt indblik i både regler og tendenserne for golfdanmark.
Alt i alt var det en fantastisk aften som vi håber at gentage fremover.