Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Klubmesterskaber 2018 i SGK

I den netop overståede weekend har SGK afviklet klubmesterskaber i slagspil, hvor damer spillede fra tee 54 og herrer fra tee 62. Med én runde lørdag eftermiddag og to runder søndag var der udsigt til en lang og sej kamp for at finde vinderne.

Vejret blev bedre end udsigterne havde meldt dog drillede vinden flere af spillerne, specielt på de lange par-4 huller.

Inden vi afslører vinderne skal turneringens slag fremhæves – det stod Michael Ostersen for på hul 10, i runden søndag formiddag. Et perfekt ramt 7-jern = Hole in one!

Tillykke herfra.

 

Vinderen i damerækken blev Lisbeth Seiersen – resultater kan ses i følgende link.

 

https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/1670436/results

 

Vinderen i herrerækken blev Valdemar Smedegaard – resultater kan ses i følgende link.

 

https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/1670439/results

 

De 8 bedste damer og 16 bedste herrer fra klubmesterskabet i slagspil er kvalificeret til klubmesterskaberne i hulspil som afvikles d. 22. og 23. september.

 

For at lokke endnu flere deltagere til SGK’s klubmesterskaber arbejdes der allerede nu på nyt turneringskoncept for 2019.

 

Pva turneringsudvalget

Thomas Kristensen & Søren Seiersen

 

Begrænset åbningstid i sekretariatet

Da Emil puster ud efter en travl periode kulminerende med DM vil der mens han er på ferie være begrænset bemanding i sekretariatet fra den 15/8 – 23/8

Åbningstiderne kan du se herunder og bemandingen vil foretages af bestyrelsesmedlemmer fra klubben.

Ons 15/8  Kl. 13.00 – 15.30
Tors 16/8  Kl. 10.00 – 12.00
Man 20/8  Kl. 9.00 – 11.00
Tirs 21/8  Kl. 13.00 – 15.00
Ons 22/8  Kl. 13.00 – 15.30
Tors 23/8  Kl. 10.00 – 12.00

DM Afgjort efter omspil for begge køn

Henover weekenden har Svendborg Golf Klub lagt bane til Danmarksmesterskaberne i Slagspil for herre og damer. Begge mesterskaber blev afgjort efter omspil da det for begge køn var helt lige efter tre runder golf. Hos herrerne var det Alexander George Frances og Oskar Ambrosius som måtte ud i en dyst på 18 hul hvor Alexander George Frances vandt efter en ekstra runde.
Hos damerne var det et sandt drama da Sofie Kibsgaard Nielsen og Line Høj Petersen skulle ud i omspil tre gange på hul 18, inden at Sofie Kibsgaard Nielsen kunne knytte næven og lade sig hylde som Danmarksmester.

Gennem hele weekenden har et stort antal frivillige gjort sit til at arrangementet blev rost af begge vindere i deres ”winners speach”, der var også stor ros til greenkeeperne som ugen op til og under Danmarksmesterskaberne havde leveret en flot bane, med gode greens som begge vindere roste i samme tale. Svendborg Golf Klub er stolte af den ros og hele klubben har nydt at se de mange dygtige spillere prøve kræfter med deres hjemmebane, dette viste sig også i en stor skare af tilskuere, til trods for et omskifteligt vejr alle tre dage.

Vi takker for den store interesse alle jer medlemmer har vist henover disse dage.

Herunder er der billeder af de to vindere.

Rygeforbud ophævet

Rygeforbuddet nu ophævet.

Klubmesterskaber 2018

Så er der åbnet for tilmelding til årets klubmesterskaber i slagspil, som afvikles d. 25. + 26. aug. Læs mere i nedenstående turneringsbetingelser.
Af særlige detaljer kan nævnes, at der spilles 3 runder fra tee 54 for damer, og 3 runder med cut fra tee 62 for herrer, og at der spilles fra scratch (altså uden handicap).
Top 8 damer kvalificerer sig efterfølgende til klubmesterskaberne i hulspil. D. 22. + 23. september.
Top 16 herrer kvalificerer sig efterfølgende til klubmesterskaberne i hulspil. D. 22. + 23. september.

Link til tilmelding damer: https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/1670436/info

Link til tilmelding herrer: https://www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/1670439/info

I uge 32 er der DM prøvespil på 18 hullers banen

I uge 32 forventer vi at en række af deltagerne i DM i slagspil, vil prøvespille banen inden det går løs den 10-12 august. Vi beder derfor alle spillere om at have tålmodighed med disse som forventeligt vil være en smule længere tid om at spille end normalt. Ligeledes vil vi også henstille til at man som prøvespiller er opmærksom på spillets flow er god til at lukke hurtigere spillere igennem.

Rygeforbud på Svendborg Golf Klubs baner

På grund af den fortsatte varme og tørke indføres der rygeforbud på banen indtil videre. Risikoen for brand er lige nu stor og vi ser nødigt banen gå op i flammer. Der må gerne ryges på området ved Svendborg Golfrestaurant.

Forbuddet er midlertidigt og vil fremgå på hjemmeside og opslag i klubhuset indtil det fjernes.

OPDATEREDE REGLER FOR BRUG AF BUGGY

 

  • Reservation af buggy gælder i 5 timer
  • Nøglenummer og buggy SKAL stemme overens
  • Husk at sætte buggyen til opladning efter brug
  • Efterlad buggyen ren og pæn til næste bruger
  • Nøgle afleveres i shop eller nøgleskab på gangen ved herreomklædningen

Donation fra Sydbank Fonden

For nyligt havde vi i klubben besøg af Jette Pedersen fra Sydbank i Svendborg. Med sig havde hun en check med et beløb til indkøb af en ny pc som kan bruges af vores klubber i klubben, til regelgennemgang, til generalforsamling og meget andet. Den gamle vi havde havde udtjent sin værnepligt igennem mere end 10 år så det var på tide vi endelig fik den udskiftet. Vi takker mange gange for donationen fra Sydbank Fonden.

Hole in One Brian Nielsen

Den 23 juli lykkedes det for Brian Nielsen at lave Hole in One på Hul 17 – 18 huls banen

Dette præmieres med en Rom fra Vinlandet og en kasse øl fra Albani. Vi ønsker stort tillykke med det ultimative slag.