Svendborg Golf Klub’s sponsorgruppe på besøg hos Svendborg Vingård

Solen var i godt humør og det var de 54 deltagere også, da Svendborg Golf Klub’s sponsorgruppe besøgte vinbonde Christian Jeppesen og Svendborg Vingård.
Christian viste os rundt i marken og fortalte lidt om vingårdens historie, herunder hvordan man driver vingård og de udfordringer, der er med at drive vinproduktion i Danmark.
Herefter gik vi en tur i kælderen og så produktionsfaciliteterne og undervejs smagte vi på vinene fra vingårdens seneste høst.
Dagen sluttede med en lille quiz fra Uffe Jeppesen, hvor deltagerne undervejs nød de sidste dråber og fik en sandwich, mens der blev netværket med de andre deltagere.
Tusinde tak for besøget Christian – det var en udsøgt fornøjelse