REGIONSGOLF 2016

Svendborg Golfklub har tilmeldt i alt 7 hold til den kommende turnering i Regionsgolf. Turneringen afvikles med indledende kampe i ugerne 19, 20, 21, 22, 23 og 24. Eventuel videre deltagelse medfører kampe i ugerne 31, 32, 33 og 35 og i bedste fald finaler om Danmarksmesterskabet den 23. og 24.september. Hvert hold består af 2 damer og 4 herrer og turneringen afvikles som hulspilmatch over 18 huller med 1 mixed foursome og 4 singlematcher. Der spilles 3 matcher på hjemmebane og 3 matcher på udebane.

I Seniorrækken skal deltagerne fylde 50 år senest den 31. dec. 2016, i Veteranrækken skal deltagerne fylde 60 år senest den 31. dec. 2016 og i Superveteranrækken er alderskriteriet 70 år, med samme skæringsdato. På Regionsgolfens hjemmeside ”Vest Senior/veteran” kan man få alle de nødvendige informationer om turneringens afvikling. http://west.regionsgolf-danmark.dk/

Tilmelding til turneringen kan påbegyndes nu, og den kan foregå via Golfbox på klubbens hjemmeside under turneringer eller på en tilmeldingsliste, som ophænges i klubhuset. Der tilmeldes på én liste, så holdkaptajnerne kan sætte holdene bedst muligt efter handicap. Holdkaptajnerne, som endnu ikke blevet udpeget for alle holdene, får ansvaret for at beslutte spilledage i overensstemmelse med den spilleplan, som er lagt af turneringsledelsen. Spilledagene på hjemmebane skal være aftalt senest den 1. marts 2016.

Klubkoordinator: Gerner Juhl Petersen, gjp-privat@thuromail.dk, tlf:40893513