PINK CUP 2022

 

Som bekendt afholdt Tirsdagsdamerne Pink Cup turnering for 14. gang den 11. juni med 48 deltagere, 29 kvinder og 19 mænd.

Da det var 20-års jubilæum for turneringen afholdelse, var ekstra mange sejl sat. En aktiv indsats havde bragt mange og store præmier til huse, eksempelvis kunne der afholdes lotteri med 600 solgte lodder, og der var ekstra lodtrækningspræmie på gavekort til bilpleje til køberne af lodder.

Der var jo også lige en ekstra lodtrækningspræmie blandt deltagerne i turneringen – en unik pink golftrolley doneret af Svendborg Golfshop. Den heldige vinder var Jette Pedersen – som så svært tilfreds ud.

Præmiebordet var ligeledes så overvældende og varieret, at vinderne kun kunne være tilfredse, da de selv fik lov til vælge præmien.

Vinderne i A- rækken blev:

Ingvard Poulsen med 40 HP

Bjarne Laugesen med 38 HP

Keld Schmidt med 37 HP

Berit Zankel med 36 HP

Jørn Pedersen med 34 HP

 

Vinderne i B-rækken blev:

Sune Frandsen med 41 HP

Susanne Petersen med 40 HP

Hans Peter Madsen med 38 HP

Peder Christiansen med 37 HP

Zenia Beck med 36 HP

 

Som en forklaring på den skæve kønsfordeling på vinderlisterne skal lige nævnes, at mændene spillede fra Tee 48 – som de kvindelige deltagere.

De bedste kvindelige spillere i A- og B-rækkerne – Berit Zankel og Susanne Petersen har kvalificeret sig til at gå videre til landsfinalen, der afholdes i Svendborg den 16. september. En deltagelse kræver dog, at Svendborg Golfklub er en af de 48 golfklubber, der har indsamlet flest penge i turneringen. Det bliver spændende!!

Med de tiltag vi har taget: modeshow, lotteri, salg af præmier, støtteturnering v. Christian Haldan, sponsorindsamling v. Charlotte Andersen og Liv Svaneberg samt deltagelse i selve turneringen, har vi i år indsamlet 30.275 kr., – så nu mangler vi kun 24.725 kr. for totalt at have indsamlet ½ million til fordel for brystcancer.