Husk vi spiller Pink Cup den 6. juni kl. 10

webbanner-pink-cup-2015

 

 

 

Kære alle golfere med handicap max. 46

 

Hvis I ikke allerede har gjort det, kan I stadig nå at tilmelde jer årets Pink Cup turnering. Fristen udløber tirsdag, den 2. juni kl. 12. Og der er stadig ledige pladser.

 

Hvorfor melde sig:

 

Fordi du støtter et godt formål – alt overskud går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte inden for brystkræft.

 

Det er en festlig dag, hvor alle spiller fra rød tee – mange kommer i pink og humøret er altid højt. Der er goodie bags til alle spillere.

 

Selvom det er en almindelig turnering, hvor der spilles i 2 rækker, er der en særlig stemning, for formålet med dagen er at samle flest muligt penge ind.

 

Har du ikke selv mulighed for at deltage i turneringen, er der mange andre måder at bidrage på. Der kan købes varer fra Tirsdagsdamernes bod, og der kan købes lodder fra lotteriet, hvor vi i år sælger 2 slags lodder. De grønne hvor du får du din gevinst med det samme, og de blå, hvor gevinsterne trækkes på selve dagen efter turneringen.

 

Der er også en ekstra mulighed for at bidrage. Spilleren kan forsøge selv at skaffe sig sponsorer, som enten kan bidrage med et fast beløb, eller et beløb pr. point spilleren opnår. Kan du ikke selv spille, kan du jo vælge at være sponsor for en anden. Der findes sponsorblanketter i klubben.

 

Tirsdagsdamerne har indsamlet rigtigt mange flotte præmier både til spillerne og til dem, der indsamler flest muligt penge. Både Svendborgs erhvervsliv og Kræftens Bekæmpelse har været gavmilde.

 

Sidste år, hvor Svendborg Golf Klubs spillede Pink Cup for 10. gang, indsamlede vi 60.470 kr., som vi kunne sende til Kræftens Bekæmpelse. Det gjorde os til den klub, der havde indsamlet 8. flest penge – og det gav de kvindelige vindere i A- og B-rækken plads i Landsfinalen, der i år afholdes i Kokkedal. Og vi vil så gerne have en finaleplads i år igen.

 

Logo Tirsdagsdamerne

 

 

 

 

Ingeborg, Charlotte, Dodée, Marianne, Susanne, Lis, Inger og Lise