Husk at bestille og bekræfte din tid
Vi oplever desværre at der er gentagne gange er medlemmer og gæster som går ud på banerne, uden enten at bestille eller bekræfte sin tid. I forbindelse med tidsbestillingen så bruger vi tidsbestilling og bekræftelse til en obligatorisk statistik vi skal sende til DGU, til at vurdere starttider og meget andet. Derfor håber vi at I medlemmer hjælper til med at følge reglerne og husker både at bestille og bekræfte jeres tider.
Ligeledes har vi desværre også oplevet at et enkelt medlem der var i restance har spillet banen, dette i samspil med en gæst der ikke var registreret og dermed ikke havde betalt. Dette sanktionerer vi selvfølgelig og naturligvis hårdest muligt. Vores baneservice er utroligt aktive for tiden, og fangede heldigvis disse to, og kører på alle tidspunkter af døgnet for at sørge for at ingen gratister spiller vores bane.