Golf er meget andet end regler og etikette. Den væsentligste del af spillet er slaget til bolden, men det er til gengæld også den sværeste del. Derfor er det vigtigt, at du får indledende undervisning i, hvordan du skal gøre.
Fællestræningen giver en introduktion til det korte spil og til det lange spil.
Ved kort spil forstås de slag, der hedder chip, pitch, bunkerslag og som ude på banen foregår omkring green. Det lange spil er de slag, der slås fra teested og fairway. Det vil være klubbens Pro/ træner Rolf Pedersen, der står for undervisningen.
Undervisningen vil foregå på følgende tidspunkter:
Tirsdag: kl. 14.30 – 15.30
Fredag: kl. 15.00 – 16.00
Lørdag: kl. 9.00 – 10.00 og/eller kl. 10.00 – 11.00
HUSK at tilmelde dig undervisning via GolfBox
Undervisning efter Golfkørekortet
Når du har fået dit Golfkørekort og er blevet meldt ind i klubben, så har du fortsat mulighed for at deltage i fællestræning.
Rolf Pedersen afholder tematræninger for spillere i handicap +36
Onsdag: kl. 14.30 – 15.30
Lørdag: kl. 11.00 – 12.00
Temaer kan være:
- Det lange spil
- Putning
- Chip
Træningen er gratis og bookes i GolfBox.
Af overskriften fremgår det, hvilet tema, der bliver undervist i den enkelte dag.