Damerne rykker op i 2 divison

Søndag den 16/9 var der oprykningsspil i Hvide Klit hvor 4 hold fra 3. division skulle kæmpe om oprykning til 2. division. Forud for kampen fik vi nedenstående besked fra DGU:
Kære Svendborg, Volstrup, Aarhus og Benniksgaard i 2. division vest er en ekstra plads blevet ledig efter at Stensballegaard har trukket sit hold fra Danmarksturneringen tidligere i år. Derfor er I lige nu 4 hold, der skal spille om 3 pladser.
De 2 vindere + den bedste 2’er får pladserne. Hvordan man afgør bedste 2’er, kan I læse mere om her.
Så selvom vi tabte vores kamp mod Volstrup 6-3, så var det lige præcis nok til at blive den bedste 2’er, fordi Benniksgaard tabte sin kamp mod Aarhus 7-2.
Oprykningen blev fejret med champagne (både i glas og på spillerne) og kransekage.
Der skal fra klubbens side af lyde et kæmpe TILLYKKE til pigerne med oprykningen! Skulle der sidde nogen virksomsejere/ledere ude bagved skærmene, der gerne vil støtte op om pigerne så de får de bedst mulige forudsætninger for at gøre sig gældende i 2 division, så er man meget velkommen til at sende en mail til mikael@svendborg-golf.dk – så tænker vi sammen ud af boksen – til gavn for pigerne, virksomheden og Svendborg Golf Klub
God weekend ude i stuerne