DM Afgjort efter omspil for begge køn

Henover weekenden har Svendborg Golf Klub lagt bane til Danmarksmesterskaberne i Slagspil for herre og damer. Begge mesterskaber blev afgjort efter omspil da det for begge køn var helt lige efter tre runder golf. Hos herrerne var det Alexander George Frances og Oskar Ambrosius som måtte ud i en dyst på 18 hul hvor Alexander George Frances vandt efter en ekstra runde.
Hos damerne var det et sandt drama da Sofie Kibsgaard Nielsen og Line Høj Petersen skulle ud i omspil tre gange på hul 18, inden at Sofie Kibsgaard Nielsen kunne knytte næven og lade sig hylde som Danmarksmester.

Gennem hele weekenden har et stort antal frivillige gjort sit til at arrangementet blev rost af begge vindere i deres ”winners speach”, der var også stor ros til greenkeeperne som ugen op til og under Danmarksmesterskaberne havde leveret en flot bane, med gode greens som begge vindere roste i samme tale. Svendborg Golf Klub er stolte af den ros og hele klubben har nydt at se de mange dygtige spillere prøve kræfter med deres hjemmebane, dette viste sig også i en stor skare af tilskuere, til trods for et omskifteligt vejr alle tre dage.

Vi takker for den store interesse alle jer medlemmer har vist henover disse dage.

Herunder er der billeder af de to vindere.