Resultater fra Danmarksturneringens første runde

Så blev sæsonens første spillerunde afviklet i Danmarksturneringen.

Herrernes førstehold skulle i første spilleweekend tage imod Møns Golfklub og Sct. Knud Nyborg på hjemmebane. Dog måtte Møns Golfklub trække deres hold kort før start, så opgaven bestod kun i at spille mod Nyborg om lørdagen. Det blev til en relativt let sejr på hele 12-0 (den største sejr muligt), hvor den længste match gik til hul 16. Det var altså ikke et problem for førsteholdet at følge med efter deres nylige oprykning til 3. division.

Nu er jagten for alvor gået ind på 2. Division, da Nyborg dagen efter spillede uafgjort mod Næstved, og derfor kan førsteholdet nu sikre sig en plads i oprykningsspillet allerede i næste spillerunde.

Damernes førstehold i 2 . Division Vest spillede mod Breinholtgård og efter en brav kamp tabte de 8-1. Det ene point blev skaffet af Mette Christoffersen som flot delte sin match.

Af andre resultater kan følgende nævnes:

Herrer 5. Division Vest vandt hjemme mod Langesø og Sct. Knud

Damer 3. Division Vest tabte hjemme mod Odense og Horsens

Herrer Kvalrække tabte ude mod Midtfyn og vandt hjemme mod Faaborg

Veteraner 3. Division vinder ude mod Hedensted og taber ude mod Lillebælt

Det er her specielt værd at fremhæve vores unge spiller Liv Svaneberg Jensen som formåede at vinde over Mette Hede Jacobsen, der havde hcp +1,2 hvilket var over 10 slag bedre end Liv! Imponerende spillet Liv – vi kipper alle med flaget

Det er var endvidere meget flot at se, hvor mange der var ude og se holdene spille på hjemmebane. Næste spillerunde er 15 og 16 juni og vi håber at der vil være ligeså mange, der kommer ud og ser noget god golf

 

Elitearbejdet er støttet af LaserRens, Benefit Stenstrup, FMK.nu, Kiropraktisk, Scandinavian Technology, SEF Energi, Skousen Svendborg/Faaborg samt TM Salg og Service

#støtvoressponsorerdestøtteros