Svendborg Golf Klub justerer på administrationsdelen
Svendborg Golf Klub har besluttet at ændre strukturen i sekretariatet, det skyldes klubbens generelle økonomiske situation, hvilket gør det nødvendigt at foretage en række justeringer organisatorisk.
Derfor har vi beklageligvis set os nødsaget til at opsige Birgit fra kontoret. Birgit vil have sidste arbejdsdag den 31/7-2018
I perioden indtil da vil ferie mm. blive afviklet.
Vi skal derfor bede jer medlemmer om at vise hensyn til sekretariatet, som fortsat skal løse en stor mængde opgaver. Der vil forekomme perioder hvor sekretariatet er lukket og vi beder om forståelse herfor.