Svendborg Golf Klub har ansat ny klubsekretær

Vi kan med glæde meddele, at Svendborg Golf Klub har ansat en klubsekretær og at valget er faldet på Lone Storm Sørensen, som kommer fra en lignende stilling i Vestfyns Golfklub.

Lone har siden 2014 arbejdet som klubsekretær i Vestfyns Golfklub og passer rigtig godt til den profil, som klubben har søgt efter. Lone er kendt for at være sød og smilende og med et højt service niveau overfor medlemmer og gæster.

Vi håber, at alle vores medlemmer og gæster vil tage godt imod Lone – vi glæder os meget til samarbejdet og til at byde Lone velkommen i klubben med den første arbejdsdag d. 1 marts 2021.

Mvh.
Svendborg Golfklub