Stort fremmøde da vi havde samlet vores elitespillere til opstart af 2024 sæsonen

Mikael Danielsen bød velkommen og introducerede indledningsvis Christian Castella, Boreif Pedersen, Dennis Rasmussen og Rolf Pedersen, samt ham selv, som sammen i denne sæson vil arbejde på øget bevågenhed på Elitearbejdet i Svendborg Golf Klub.

Der vil blive arbejdet på at skabe en økonomisk platform og et klubmiljø for den sportslige del. Den økonomiske del vil ske igennem sponsorater, hvor virksomhederne kan allokere deres sponsorat til elitearbejdet, støtte fra kommunen og støtte fra klubben.

I 2024 har klubben tre herrehold, to damehold og et veteranhold med i Danmarksturneringen, hvor damerne med et 2 divisionshold fører an – spændende at se om herrerne og veteranerne over de næste år kan komme ligeså højt op i rækkerne.

Herrernes lavest rangerende hold ligger i kvalifikationsrækken og vi har i år valgt at forsøge at bruge dette hold, som en mulighed for at introducerer nye og unge spillere til Danmarksturneringen. Det er dermed klubbens håb og ambition at kunne øge interessen hos ungdomsdelen for konkurrence og spil i Danmarksturneringen.
Så nu må græsset snart gerne blive tørt, så vi kan komme på græs igen – det var der ihvertfald 40 spillere, der glædede sig voldsomt meget til den anden dag.
God weekend allesammen