Hul 6 brugt som Driving Range
Kære medlemmer,
Søndag d. 15 august i en af boldene, der er slået ud fra 1. tee efter kl. 16.12 har nogle af vores medlemmer desværre brugt hul 6 som Driving Range og med det resultat, at teestedet blev slået helt i stykker og greenkeeperne måtte reparere 49 store dybe nedslagsmærker. I kan herunder se både billede og video af hvordan det så ud, da greenkeeperne skulle til at klippe teesteder mandag morgen.
Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt og det burde jo ikke være nødvendigt, at skulle skrive ud, at det ikke er tilladt at bruge et hul ude på banen som Driving Range – det har vi vores indspils område og vores Driving Range til.
Men det der gør os mest vrede, er at man så ikke engang gider gå op på green og rette sine nedslags mærker op, det er under al kritik og ikke meget man som medlem har lyst til at passe på banen.
Oplever vi sådan en opførsel igen og vi finder ud af hvilke medlemmer det har været, vil det får konsekvenser for deres spilleret til banen. Der ligger en del No-Shows efter kl. 16.12, så vi formoder at synderne skal findes i blandt disse, men det kan vi jo desværre ikke bevise.