Visionsplan Svendborg Golfklub

Visionsplan for Svendborg Golf Klub

VISION

Vi vil udbrede interessen for golfspillet i Svendborg Kommune og skabe et socialt foreningsliv til gavn for sjæl og helbred for både medlemmer og gæster.

  • drive og udvikle golfbane med tilhørende klubfaciliteter
  • fremme medlemmernes og gæsters lyst til at dygtiggøre sig i golfspillet
  • skabe de bedst mulige rammer for et godt klubliv
  • fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage medansvar i klubbens drift

BANEN

Vi vil have en golfbane, der byder på alle golfspillets facetter til nydelse for breddegolfere og til udfordring for elite spillere.

Målsætninger

  • Banen skal kontinuerligt udvikles golf-, oplevelses- og naturmæssigt
  • Banen skal være den golfbane i Danmark, der stimulerer alle sanser mest muligt
  • Banen skal være udfordrende for alle golfspillere, men samtidig være fair, så alle får mulighed for succes
  • Banen skal være fuldt tilgængelig for spil på minimum 9 huller hele året.

Der arbejdes videre på en flerårig forbedringsplan, så begge baner bibeholder deres udfordringer med hensyn til at skulle benytte flest mulige former for golfslag

Det smukke naturområde skal forvaltes på en måde, som belaster naturen mindst muligt og stimulerer en alsidig fauna og flora.

Der udarbejdes og igangsættes en plan, som sigter mod at opnå en stabil placering i top20 for hele baneområdet. Placering baseres på vurderingen af banen i Golfspilleren i Centrum

Der skal vedvarende være fokus på aktiviteter og tiltag, som kan tilgodese en god spillehastighed

Det alsidige anlæg giver mulighed for, at golfspillere på et ethvert niveau får gode, sjove og berigende oplevelser. Banen er meget varieret og har en beliggenhed og udsigt, der umiddelbart stimulerer humøret

FORENINGEN

Vi vil være en rummelig klub, der har socialt samvær om gode og unikke golfoplevelser på tværs af klubbens medlemmer

 Det betyder, at:

  • Vi er det naturlige valg for nuværende og potentielle golfspillere i Svendborg kommune
  • Vi vil øge og fastholde det aktive medlemstal omkring 1.200
  • Vi vil fastholde og understøtte klubbens mange gode aktiviteter og traditioner
  • Vi vil kontinuerligt udvikle og afprøve nye aktiviteter til medlemmer (KiKèr, turneringer og andre tiltag), der sikrer klubbens gode sociale liv og attraktive golftilbud
  • Vi forventer aktiv deltagelse af medlemmerne i aktiviteter og det sociale samvær samt i opgaver, som naturligt skal løses i en golfklub

Foreningen – fokusområder

  • Fortsat fokus på at tiltrække nye medlemmer
  • Udvikle tilbud med henblik på at fastholde medlemmer og inddrage nyere golfere i klublivet
  • Inddrage ”klubber i klubben” i udviklingen af klubbens sociale liv
  • Afholde klubturneringer, som henvender sig til flest mulige medlemmer

SPORTEN

Vi ønsker at være repræsenteret på alle turneringsniveauer, samt bidrage til at egne talenters udvikling.

Det betyder, at

  • Vi vil fortsat have et breddefokuseret juniorarbejde
  • Vi vil arbejde på at flere medlemmer dyrker golf som konkurrencesport på regionalt niveau (Regionsgolf, Golfexperten Fyntour og lignende)
  • Vi vil bidrage til udvikling af egne talenter gennem træning og deltagelse i DGU´s divisionsturnering

Sporten – fokusområder

  • Tiltrække og fastholde egne juniormedlemmer ved at skabe glæde ved golfspillet og muligheder for at udvikle golffærdighederne
  • Skabe et konkurrencemiljø for udvalgte spillere
  • Fastholde tilbud om konkurrencegolf for bredere grupper af medlemsskaren (f.eks. Regionsgolfturneringen, klubmesterskaber mm)

Flertallet af medlemmerne dyrker ikke golf som egentlig konkurrencesport, men mere som et væsentligt bidrag til motion og socialt samvær.

FORRETNINGEN

Vi vil have en velfungerende organisation med en sund økonomi som fundament for udvikling af klub og bane.

  • Vi vil kontinuerligt udvikle og tilpasse vores organisation til udfordringerne
  • Vi vil sikre forretningsmæssig ideudvikling, så vi har gode indtjeningsmuligheder gennem ajourførte attraktive tilbud til konkret definerede målgrupper
  • Vi vil gennem et fortsat konkurrencedygtigt kontingent øge det nuværende medlemstal
  • Vi skal være det oplagte valg for greenfee spillere, companydays og andre indtægtsgivende arrangementer på Fyn
  • Vi vil udvikle samarbejdet med andre arrangementer i Svendborg kommune
  • Vi vil sikre en optimal vedligeholdelse af bygninger

 

Forretningen – fokusområder

  • En mere effektiv kommunikation til gæster og medlemmer
  • Udvikle indtægtsgrundlaget for greenfee gæster og arrangementer, så der realiseres indtægter på 0,8 mio. kr. i 2021.
  • Udvikle og afprøve muligheder for yderligere synergi i samarbejdet med restaurant, træner og andre samarbejdspartnere
  • Intensivere synliggørelsen af Svendborg Golf Klub i lokalsamfundet, erhvervslivet og overfor Golf-Danmark
  • Sponsorater skal udvikles, så der realiseres indtægter på min. 0,5 mio. kr. i 2021,
  • Ved større investeringer og forbedringstiltag aktivt ansøge relevante fonde om midler

Fremlagt på den ordinære generalforsamling 2019