Sponsorerne besøgte igen i år Svendborg Vingård
Vi havde i sidste uge fornøjelsen af at samle en god gruppe sponsorer til nogle timer med netværk, inspiration og gode oplevelser i de skønne omgivelser på Svendborg Vingård.
En stor tak til Kenneth Brinkmann, direktør og medejer af DM Greenkeeping, som holdt et spændende og meget relevant oplæg.
Kenneth tog os med på rejsen i DM Greenkeeping – fra de første skridt til den virksomhed, de er i dag – og gav samtidig et interessant indblik i udviklingen i virksomheden.
Der blev blandt andet sat fokus på nye teknologier, robotklipning, bæredygtig drift og investorkontakt samt samarbejdet med Svendborg Golf Klub.
Derudover skal der lyde en stor tak til Svendborg Vingård og Christian Jeppesen for at tage så godt imod os og give os mulighed for at opleve stedet og høre mere om arbejdet med vinproduktion på Sydfyn.
Og ikke mindst tak til alle jer, der deltog og var med til at skabe den gode stemning.




