Kick off møde for vores elitespillere
Eliteudvalget bestående af Rolf Pedersen, Tobias Nygaard og Mikael Danielsen havde indbudt vores turneringsspillere til kick off møde i forbindelse med 2025 sæsonen
Vi har i 2025 følgende hold i Danmarksturneringen:
Damer: kvalifikationshold
Herre: 3. div og 4. div samt et kvalifikationshold, hvor vi stræber efter at vores unge spillere skal høste en masse erfaring
Senior: Kvalifikationshold
Super veteran: Kvalifikationsrækken
Træning for turneringsspillere ligger onsdage 16.30-18.30
Træningen vil primært være tema, test og hyggelig konkurrence og som udgangspunkt ikke individuel træning.
Spilledatoerne for Danmarksturneringen 2025 er fastlagt som følger:
• 1. og 2. spillerunde: 24.- 25. maj
• 3. og 4. spillerunde: 21.-22. juni
• 5. og 6. spillerunde: 9.-10. august
• Opryknings- og finalespil: 13.-14. september.
De 3 lørdage er hjemmekamp for alle hold, hvilket betyder vi har mulighed for at være til stede og støtte op omkring alle hold sæsonen igennem og vi opfordrer også allerede nu til at vores medlemmer kommer ud og bakker vores dygtige spillere op mens man ser noget god golf.
Rolf og Tobias vil i denne sæson bruge HoldSport app’en hvor der vil blive lagt diverse træningsøvelser op, ligesom Mikael også vil bruge den – eks når der inviteres til holdfest senere på året.
Afslutningsvis havde vi besøg af Kenneth Dreyer fra Mentalform, som har med mental træning og mentalstrategier at gøre, indenfor både sport og erhverv. Vi havde fornøjelsen af at komme lidt rundt i sportens mentale univers og vi fik lidt stof til eftertanke i forhold til golfen. Kenneth vil være med til udvalgte træningsdage, hvor han vil komme med relevant input ligesom vores bedste spillere også individuelt kan gøre brug af hans ekspertise
Det bliver en god sæson – Held og lykke til jer alle
Elitearbejdet i Svendborg Golf Klub er sponsoreret af følgende virksomheder:
Laserrens
Scandinavian Technology
Nordic Story
TM Salg og Service
DigitalGroup
Svendborg Kommune via Folkeoplysningens talentmidler
Tak for jeres støtte