Info fra greenkeeperne og kontoret vedr banen

Hej Alle
Så er det tiden, hvor vi skal passe på vores 18 hullers anlæg, så vi har et flot anlæg til næste forår.
Greenkeeperne bruger i øjeblikket rigtigt mange kræfter på at blæse blade væk fra de spilbare områder. Grunden til at vi afsætter så mange kræfter til dette er, at græsset rådner, hvis vi lader bladene ligge. Så derfor holder vi særligt greens rene for blade men også semirough omkring greens, forgreens, teesteder og fairways.
Vi forsøger at flytte bladene helt væk ind i områder, hvor bladene bliver liggende selvom der kommer en storm. Så skal vi kun flytte bladene 1 gang.
Vi er på et tidspunkt af året, hvor vi gør rigtigt meget for at beskytte vores greens, så der er et solidt og jævnt græstæppe til næste år.
Som beskrevet ovenfor blæser vi blade væk fra greens. Vi beskytter greens med den kemi, der er tilladt, vi supplerer med yderligere behandlinger med produkter, der også holder, specielt svampe nede.
Greens er særligt sårbare på denne årstid, da væksten er ved at gå ud af græsset, dette betyder at græsset ikke kan hele de sår der kommer fra nu af. Det kan være svamp eller nedslagsmærker eller anden slid.
For at give greens et rigtigt godt udgangspunkt til næste sæson skal greens vertidrænes indenfor den nærmeste fremtid. Dette vil forbedre dræningsevnen og give en mere tør overflade hen over vinteren.
Arbejdsopgaver der skal udføres før jul, er derfor at holde banen fri for blade, vertidræne greens, forgreens og teesteder.
Som følge af ovennævnte arbejdsopgaver, og at greens ikke længere heler så hurtigt som vi gerne vil have de skal gøre samt det faktum at der nu begynder at komme regn og frost, så vil sidste dag med spil på 18 hullers anlægget i år, være 15 november.
Derefter vil al spil foregå på vores lækre 9 huls bane, hvor vi sigter efter at man kan spille på græs og til rigtige greens hele vinteren.
Det er nu vi skal prioritere at beskytte banen så den står flot til foråret hvilket er årsagen til ovennævnte beslutning. Husk i den forbindelse ved buggy kørsel at parkere på tværs ved stigninger, således at hjul spin undgås, når der igangsættes igen – på den måde kan vi være med til at holde gang i buggykørsel så længe som muligt
Sidst men ikke mindst, så husk at rette nedslagsmærker op venner – vi er blevet bedre til det, men vi kan blive endnu bedre 🙂
God dag allesammen
Mvh Greenkeeperne og kontoret