Info fra greenkeeperne
Kære medlemmer
Vi har nu opsat skilte ved puttinggreens og indspilsgreens for at gøre opmærksom på, at områderne er lukkede ved frost.
Når der er frost i græsset, er greens meget sårbare. Selv ganske få fodspor kan forårsage skader, som kan ses langt ind i sæsonen. Derfor er det vigtigt, at vi alle respekterer lukningen de morgener, hvor frosten ligger.
Vi appellerer til, at alle hjælper med at passe ekstra godt på vores anlæg. De tidlige forårsmåneder er afgørende for, at vi får greens så godt i gang som muligt – og her gør fælles ansvar en stor forskel.
Tak for jeres forståelse og for at hjælpe med at passe på banen.



