Fynske Bank donerer 150.000 til baneomlægning i Svendborg Golf Klub

Fredag den 13. september havde Svendborg Golf Klubs Rehab-afdeling besøg af Rehab-spillere fra Blommenslyst.

De spillede sammen golf på vores nye 9 huls bane og efterfølgende mødtes spillerne fra Blommenslyst og Svendborg i restauranten. hvor de fik en god snak på kryds og tværs og udvekslede erfaringer med hinanden.

Rehab-Golf projektet i Svendborg Golf Klub blev startet i 2022 med henblik på at anvende golf som et element i genoptræningen af fysisk og psykisk handicappede. Rehabilitering, forkortet Rehab, er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Dette projekt har været en stor succes, bl.a. fordi vi har valgt at omlægge vores 9-huls bane, så den er mere handicapvenlig og tilgængelig for folk der eks. går dårligt. Det har givet nye spillere bedre vilkår for at lære golf-spillet at kende og samtidig giver det klubbens egne medlemmer mulighed for at fortsætte med at spille, selvom alderen eller tiden sætter sine begrænsninger.

Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til Fynske Bank Fonden for deres flotte bidrag på 150.000 kr. til vores baneomlægning.

Fynske Bank Fonden donerede sidste år ca. kr. 17. mio. Heraf ca. 6,0 mio. i det Sydfynske, hvor 134 foreningen primært indenfor fritid og kultur fik gavn og glæde af det.

Fonden for Fynske Bank har ét overordnet formål: At være med til at gøre vores lokalområde til et dejligt sted at bo og det må vi sige I gør med jeres flotte donation, da det åbner op for at endnu flere kan komme ud på de grønne arealer og prøve spillet med den lille hvide bold

Det betyder meget for klubben, at vi tilgodeses med en sådan donation!

#støtvoressponsorerdestøtteros