Tilbud fra Fri BikeShop Svendborg
Se mere på deres hjemmeside – Klik her


Se mere på deres hjemmeside – Klik her




Guldsmeden fra Svendborg – ny GULD Sponsor i klubben
Den første indikation på, at Svendborg Golf Klub har indgået en sponsoraftale med en guldsmed, er den helt unikke præmie, som en spiller, der laver hole-in-one på klubbens 18 hullers bane, får, nemlig en håndlavet brillantring i 14 kt guld fra Pind J. Design! Det er vist uden tvivl første gang i en dansk golfklub, at en sådan værdifuld præmie (kr. 8.555,-) udloddes. “WAUW” er udtrykket, der bedst beskriver det.
Første spadestik til Pind J. Design Guldsmedie blev taget i Rudkøbing, hvor Peter Pind udnyttede et indtil da udækket behov for guldsmedeværksted, der kunne servicere forskellige guldsmedeforretninger rundt omkring på Fyn. Det blev hurtigt en succes, og i 1985 åbnede Peter Pind også en guldsmedebutik i Rudkøbing, starten på Pind J. Design. Efter 18 år på Langeland flyttede virksomheden til Svendborg.
Idag ledes Pind J. Design af Thomas Pind, anden generation i virksomheden. I 1996 begyndte han som dengang 17 årig selv som en af de yngste elever nogensinde i Danmark på uddannelsen til sølv- og guldsmed i København. Thomas har dermed allerede holdt sølvbryllup med branchen.
Under sin uddannelse i København fik han overbragt en bronzemedalje på skolen for særligt godt udført guldsmedearbejde. Dengang som nu var og er Thomas et udpræget konkurrencemenneske, noget der uvægerligt hjælper ham i hans erhverv, hvor han elsker at eksperimentere med ædelsten og metal for at kunne lave de smukkeste og mest unikke smykker, som Pind J. Design også idag er meget kendte for.
Pind J. Design er konstant nytænkende og præsenterer løbende nye, unikke smykker. Sortimentet er udvidet til nu også at indbefatte ure, og dertil kommer såvel deres guldsmede- som urmagerværksted.
Pind J. Design har over årene udviklet sig til at være Danmarks største reparationsværksted, hvor flere uddannede guldsmede ikke kun reparerer smykker, men også designer og producerer unikasmykker for kunder i hele landet – og nu altså også til hole-in-one spillere i Svendborg Golf Klub. Virksomheden har idag også en webshop, der sælger til både private og engros kunder. Det betyder, at Pind J. Design “har 3 ben at stå på”, nemlig reparationsværksteder, butik og webshop. Dermed er virksomheden klædt godt på til fremtiden.
Thomas Pinds hustru, Christina, står idag for butikken i Svendborg, mens Thomas leder guldsmedeværkstedet.
Og nu er Pind J. Design så også GULD SPONSOR i Svendborg Golf Klub, og i den egenskab sponserer de udover ovennævnte brillantring til hole-in-one også f.eks. golfklubbens TIRSDAGSDAMER, der er i den heldige situation, at de kan vinde fantastisk smukke smykker fra Pind J. Design, når de har deres matcher. Som TIRSDAGSDAMERNES formand, Charlotte Andersen, udtrykker det: “Hvor heldige har vi lov at være”?
Fremtiden ser lys ud for Pind J. Design, og ambitionen er også klar: Der skal fortsat udvikles og bygges nye lag på de allerede eksisterende forretningsområder. Samtidig skal der videreudvikles på virksomhedens eget brand “By Pind”, hvor målet er at få mærket positioneret som et unikt brand til priser, hvor alle kan være med.
Det er der helt sikkert en masse kunder og bl.a. også Svendborg Golf Klub, der vil sætte pris på.
Læs mere om Pind J Design her:
…eller besøg deres hyggelige butik på Gerritsgade 44, 5700 Svendborg, som absolut er et besøg værd
Tak for samarbejdet til Christina og Thomas


Fredag den 25 august var en flok glade sponsorer med til klubbens sponsormatch.
Vi havde igen i år inviteret 4 af vores bedste ungdomsspillere med – Både for at give de unge mennesker en anderledes oplevelse, men i ligeså høj grad for at vi ældre kunne se, hvordan man også kan slå til en golfbold. Derudover var bestyrelsen også med på banen, ligesom greenkeeperne, Rolf og kontoret var med til både morgenmad og frokost. Alt dette for at vores sponsorer over tiden kan lære de folk, der driver klubben at kende, til gavn for alle parter på både kort og lang sigt.
Det blev en herlig dag med masser af hygge og god golf samt ypperlig baneservice af Jørgen Nimb – Vi takker mange gange for din hjælp på dagen.
Vejret holdt flot og der blev netværket og hygget i klubbens smukke omgivelser. På dagen blev der spillet en hold turnering samt en individuel række.
Top 5 blev følgende:
Holdmatchen blev vundet af Teddy Pedersen(Union Oiltech), Andre Stejlsted(Kortermann IT), Frederik R. Henriksen(Ungdom Elite) og Daniel Dam Sivkjær ( Fri Bike Shop)
Tillykke med sejren til jer alle !
Foranlediget af Allan Bojsen fra Bojsen IT, skal der lyde en stor tak til vores frivillige bestyrelse. Allan havde i den forbindelse taget gode flasker vin med, som han overrakte til bestyrelsesmedlemmerne, som tak for deres indsats i klubben.
Der skal slutteligt lyde en stor tak til Fynske Bank, Svendborg Golfrestaurant, Vildmedvin, Albani, PindJ Design, Borch Advokater, Bravo Tours, Hotel Svendborg, Golfexperten, Bojsen IT, Kortermann IT, AL Regnskab, Hotel Faaborg Fjord, Hotel Troense, Fri Bike Shop, Radio Diablo, Skårup Fodterapi og Indlæg, Landinspektør Schroll-Andersen og Training for Warriors for deres flotte gaver, som bidrog til et historisk stort præmiebord til en værdi af over 25.000 kr.
Vi glæder os allerede til næste arrangement, og håber at I medlemmer vil støtte klubbens sponsorer, således de fortsat kan støtte os som klub.
#støtvoressponsorerdestøtteros
Se flere billeder fra arrangementet på vores facebookside ved at klikke her
.
Hyggelig dag i selskab med vores samarbejdspartner GOG, som havde inviteret spillere og sponsorer til en dag i golfens tegn.
Vi ses igen i 2024!Se flere billeder på vores facebookside ved at klikke her