Nyheder fra Svendborg Golf Klub

Pas på træningsområdet

Turfhuller

Hermed en lille opfordring til medlemmerne om at I passer på træningsområderne og banen, og husker at lægge turf på plads. Samt retter nedslagsmærker op hvis man laver disse. Dette er til stor glæde for den næste golfspiller som kommer forbi

 

Vinter åbningstider i sekretariatet

Sekretariatet overgår pr. 1 oktober igen til vinter åbningstider. Husk at du altid kan fange dem via deres respektive e-mail adresser. Du finder åbningstiderne her. https://svendborggolfklub.dk/kontakt/

Skal Svendborg Golf Klub have et nyt logo?

I erkendelse af at vi gennem henvendelser og dialoger har erfaret at klubbens logo måske ikke sender det ønskede signal for klubben, tænker vi at påbegynde en proces hvor man ser på en mulighed for enten at fastholde det nuværende logo, eller erstatte det med et nyt.

Enkelte af de problemer vi har oplevet med nuværende logo har været følgende.

·         Tilkendegivelser fra gæster og medlemmer om at de ikke kunne genkende motivets betydning som viser en grøn plæne, en golf bold og et golf hul. Derudover påpeges et gammeldags design.

·         Logoet egner sig ikke til at blive trykt på tøj eller at blive brugt i formatet sort/hvid.

·         Ønsket om at kunne få et logo som også kan bruges i forskellige udvalg med en tilføjelse af udvalgets eller den respektive klub i klubs navn. På den måde kan vi synliggøre et sammenhørs forhold i form af et fælles logo.

·         Et unikt logo (flere andre klubbers logo læner sig meget op af samme logo)

 

Til at løse den opgave ønsker vi at sammensætte bredt repræsentativt udvalg på 5-7 personer som skal arbejde med det nye logo som evt. skulle kunne implementeres fra sæsonen 2016.
Fra sekretariatet er Emil Nutzhorn et født medlem, det samme er bestyrelsesmedlemmerne Ingeborg Ploug og Ulla Larsen. Nu mangler vi så at besætte resten af udvalget med to-fire andre udvalgsmedlemmer.

Hvis man ønsker at være en del af processen bedes man sende en mail til en@svendborg-golf.dk hvorefter vi efter bedste evne vil sammensætte et godt udvalg.

 

Vi er klar over at der er en del historie forbundet med det tidligere logo, det er også derfor vi ikke absolut vil skifte logoet, men vi ønsker at undersøge hvordan vi bedst muligt kan tydeliggøre vores brand som en hyggelig golfklub i Svendborg med gode baner og faciliteter.

 

Tag med vores samarbejdspartner Bravo Tours på rejse

Vores samarbejdspartner Bravo Tours har sendt et par muligheder for golfrejse. Dem kan du se herunder. Husk at når du benytter Bravo Tours og oplyser dit medlemsnummer går der automatisk støttekroner tilbage til klubben.

Super godt golftilbud_Belek_Uge7+8

Matchture A3_Eft_2015-For16

Langtidsgolf_i Spanien_2016_Besti-tidlig

Golfspilleren i centrum – 3 omgang

Kære medlemmer

I vores bestræbelse på løbende at udvikle Svendborg Golf Klub har vi brug for din feedback til at sikre, at vi som klub leverer de bedste oplevelser og størst mulig værdi af dit medlemskab.

Vi ønsker, at blive bedre til at forstå de forhold, som har betydning for vores medlemmer og gæsters oplevelse af Svendborg Golf Klub. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation, som hele tiden stræber mod at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.

Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer og gæster i Svendborg Golf Klub skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.

Den 22. september udsender vi tredje runde af medlemsundersøgelsen i Golfspilleren i Centrum, hvor du måske vil være blandt den 1/3 af vores medlemmer, som i denne omgang får mulighed for at give input. Hvis du modtager en e-mail invitation til medlemsundersøgelsen håber vi, du vil tage dig tid til at besvare undersøgelsen. Vi har brug for din feedback og vil bruge dine og de øvrige medlemmers input til den fortsatte udvikling af golfklubben – På forhånd tak.

 

Klubmestre i slagspil fundet i Svendborg Golf Klub.

I weekenden blev der traditionen tro afholdt klubmesterskaber i slagspil. Alle deltagerne spiller tre runder golf hvilket svarer til 54 huller. Herefter vil den med færrest antal brugte slag kunne lade sig hylde i både dame og herre rækken. Hos herrerne var det en tæt dyst som endte med at Jesper Frederiksen til sidst kunne trække afgørende fra og lade sig hylde som klubmester.  Hos damerne kunne en flot spillende Lisbeth Seiersen lade sig hylde som klubmester, hun havde syv slag ned til nærmeste konkurrent.

I både herre og damerækken har de højest placerede nu kvalificeret sig til klubmesterskaber i hulspil. De afvikles i weekenden d. 3 og 4 oktober. 

På dagen var der også præmieoverrækkelse til vinderne af ægtepar matchen og de mange klassemestre i klubben.  Du kan se en del af dem her på billedet sammen med de to klubmestre.

Klubmester 012

 

 

 

Midlertidig lokal regel: Alle vintergreens er forkert green, når der spilles til sommergreens. Lempelse efter Regel 25-3.

Da vi nu nærmer os vintermånederne kommer også en periode hvor vi kan risikere frostvejr. Derfor er vi allerede nu ved at forberede vintergreens

For at beskytte vintergreens mod alt for mange tørvehuller, træder der derfor nu en midlertidig lokal regel i kraft. Der er nu tale om en “forkert green” efter Golfreglerne, hvorfra man skal tage lempelse efter Regel 25-3. Hvis man ikke dropper fri, når bolden ligger på en forkert green, pådrager man sig to straffeslag i slagspil.

Reglen siger helt præcis følgende:

25-3. Forkert green

a. Til gene for spillet

 

En forkert green er til gene for spillet, når bolden ligger på den forkerte green.

Gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving er ikke i sig selv gene for spillet efter denne Regel.

b. Lempelse

Hvis en spillers bold ligger på en forkert green, må han ikke spille bolden, som den ligger. Han skal tage lempelse uden straf som følger:

Spilleren skal løfte bolden og droppe den inden for én køllelængde fra og ikke nærmere hullet end det nærmeste punkt for lempelse. Det nærmeste punkt for lempelse må ikke være i en hazard eller på en green. Når bolden droppes inden for én køllelængde fra det nærmeste punkt for lempelse, skal bolden først ramme en del af banen på et sted, som ikke har nogen gene fra den forkerte green, og som ikke er i en hazard og ikke på en green. Bolden må renses, når den er løftet efter denne Regel.

STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGLEN:

Hulspil – tab af hul; slagspil – to straffeslag.

 

 

Svendborg Golf Klub indsamlede det 5. største beløb i Kræftens Bekæmpelses velgørenhedsgolfturnering Pink Cup

Der er slået mange bolde siden vi spillede årets Pink Cup Turnering den 6. juni.

Som mange husker gjorde 53 kvindelige og 33 mandlige spiller det til en uforglemmelig dag, ikke mindst på grund af det fantastisk flotte resultat, som vi kunne notere os.

 

På landsplan deltog 107 golfklubber med 4.400 kvindelige spillere, og der blev i alt indsamlet 3 millioner kr. til brystkræftsagen.

Heraf bidrog Svendborg Golf Klub med de 86.252 kr. kun overgået af Trehøje, Kokkedal, Rungsted og Harekær golfklubber i størst indsamlede beløb.

Dette flotte resultat skyldes en stor fælles indsats fra klubbens medlemmer. Den største del af beløbet, 46.000 kr., blev opnået ved, at mange deltagere skaffede sig personlige sponsorer,(se blot Flemming Jensens ryg), resten kom fra deltagergebyr, puttekonkurrence, deltagelse i modeshow, salg af varer og lotteri lodder, donerede præmier, firmasponsering og salg af pink polo trøjer, malerisalg og meget meget mere.

48PinkCup15_Fotograf-GlennSthyrJonassen

 

 

 

 

 

 

Som en tak for det kæmpe arbejde golfklubberne lægger i indsamlingen afholder Kræftens Bekæmpelse en sponseret landsfinale, der i år afholdes i Kokkedal Golfklub den 18. september. Hertil er udtaget 40 klubber. Se de øvrige deltagere på www.cancer.dk/pinkcup/turneringsinfo/landsfinale/deltagende klubber

Svendborgs flotte 5. plads betyder, at de bedste kvindelige spillere i A- og B-rækken, Lone Sørensen og Susanne Petersen går videre til landsfinalen. Vi venter spændt på, om Svendborgs dygtige spillere også vil være at finde blandt de bedste her.

De dejlige billeder er taget og sponseret af Glenn Sthyr Jonassen fra Sydfyns Foto. I kan se alle billederne under Tirsdagsdamerne – TD Galleri.

Ingeborg, Lise, Inger, Lis, Dodée, Susanne, Charlotte, Marianne

“Find spillemakker i Svendborg Golf Klub”

Som et nyt og ekstra tiltag har vi lavet en gruppe på Facebook kaldet “Find spillemakker i Svendborg Golf Klub” Meningen med gruppen er at man her kan søge blandt andre golfspillere som gerne vil en tur på en af banerne i Svendborg. Alle kan blive medlem af gruppen, og vi håber at rigtig mange af jer vil benytte sig af muligheden. Du finder gruppen på linket

https://www.facebook.com/groups/sgkspillemakker/

Billeder til PR, Hjemmeside og Facebook

Når man færdes på anlægget ved Svendborg Golf Klub risikerer man at blive “fanget” på diverse situationsbilleder, som klubben kan bruge til annoncemateriale, hjemmeside, Facebook og andre offentlige udgivelser.

Vi tilstræber at folk ikke er i tvivl om at de bliver fotograferet. Skulle man have forbehold for fotos eller lignende må man meget gerne gøre klubben opmærksom på det, ved at kontakte sekretariatet. Hvis vi gerne vil bruge et billede hvor man kan genkendes vil vi forsøge at indhente samtykke til at bruge billedet. Dette oftest via mail korrespondance.

Generelt henholder vi os til materialet fra DIF (Danmarks Idræts Forbund) Dette materiale kan du læse på linket Notat_Brug af fotos i branding og PR